Har du råd? – Priserne i top 10 udelukker mange
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Salget af nye biler i Danmark har udviklet sig til en positiv historie i løbet af 2023. Fremgangen hænger primært på Tesla, men der er også andre positive historier.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
2022 sluttede med en fuser for den danske bilbranche. Kun cirka 150.000 nye biler indregistreret på et år er et niveau, bilforhandlere og -importører kigger tilbage på uden stolthed. Her i 2023 ser det lysere ud: fra 1. januar til 30. september har der, i følge De Danske Bilimportører, været stigning i indregistrering af nye biler hver eneste måned.
De Danske Bilimportører regner med, at når 2023 slutter, vil der være indregistreret over 170.000 nye biler i løbet af året (alle tal i artiklen er fra bilstatistik.dk). Ved udgangen af september stod bil-barometeret på 123.998 biler, så der skal løbes stærkt for, at de sidste tre måneder af 2023 kan give de resterende cirka 46.000 biler. Gennemsnitligt har bilforhandlerne indregistreret 13.778 nye biler hver måned fra januar til og med september.
LÆS OGSÅ | De 10 mest populære brugte biler på Bilbasen
Det er en positiv historie, at salg og indregistreringer har fået et løft. Stigningen er på 14 procent, og det ser godt ud for branchen. Men bag tallet finder vi en solstrålehistorie for især et enkelt mærke, mens andre bilmærker har det svært.
Solstrålehistorien kender de fleste danskere allerede. Det er Tesla. Amerikanernes nye prissætning, som siden januar har gået ud på at tromle alt og alle, har båret så meget frugt, at vi kun kan se måbende til. Hos andre mærker er der lammelse og frustration – og håb om, at Tesla-toget snart bliver bremset af mæthed hos danskerne.
Der er fremgang i salg og indregistrering hos flere mærker. Cupra har fået langt, langt flere Leon på plader i årets første 9 måneder (946 styk mod 161 styk i samme periode 2022) – en stigning på hele 488 procent. Audi står styrket med store stigninger i indregistreringen af A5, A4 og Q3, og VW ID. Buzz er blevet et privatleasing-hit med indtil videre 597 eksemplarer i 2023.
Men det er ikke salgs- eller indregistreringstal, som rykker det samlede tal for de første 9 måneder for alle bilmærker. Stigningen på 14 procent fra 2022 skyldes primært Tesla, og det er i særklasse Model Y, som bilbranchen kan “takke” for stigningen.
LÆS OGSÅ | Faceliftet Tesla Model 3 fra 339.990 kr.
I 2022, altså januar til og med september, kom 1.620 helt nye Model Y på plader i Danmark. Et, i sig selv, rigtig pænt antal. I forhold til 2023 blegner det. Fra januar til og med september kom 12.646 styk Model Y på plader. En stigning på næsten 700 procent. Alene i september måned kom 2.389 helt nye eksemplarer af Model Y på gaden i Danmark.
Audi Q4 E-Tron, Skoda Enyaq og VW ID.4 ligger i de første 9 måneder af 2023 hver især på 1.800-2.000 styk. En meget stor kontrast til hvor hurtigt det går hos Tesla. Forhandlerne hos Audi, Skoda og VW må glæde sig til, at de forstærkede udgaver af modellerne – nu med meget stærkere elmotor og længere rækkevidde – kommer på markedet.
Næstmest populære bil i Danmark er i øvrigt den lille Peugeot 208 med 4.707 eksemplarer – op fra 3.308 eksemplarer i samme periode 2022. Den altid populære Ford Kuga PHEV kører i bedste velgående med 3.300 eksemplarer – en stigning på 31 procent.
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.