Ford Puma er den første crossover med ST-mærket, som Ford sender på gaden, og den kommer med en frisk 3-cylindret motor med 200 hk – og et decideret fejlskud af en pris.
TEKST & FOTO Morten Bek / d. 25. september 2021
Hvor meget må en kop kaffe koste? Hvor meget er det rimeligt at give for en sofa, en cykel – og en bil? Det kommer an på så meget, at svaret til spørgsmålene vil variere endog meget stærkt alt efter, hvem man er. Men vi kan nok alle blive enige om, at et bake off-franskbrød fra Lidl ikke skal koste 49 kr., og at man godt kan betale 40 kr. for en cappucino brygget på økologiske espressobønner fra særligt udvalgte skråninger i Kenya på den hyggelige café.

Ford Puma 1,5 ST 2
Motor: R3, 1,5-liters benzin Ydelse: 200 hk / 320 Nm 0-100 km/t: 6,7 sek. Tophastighed: 220 km/t Forbrug: 14,7 km/l Pris: 399.190 kr. (Puma ST fås fra denne pris)
Nogle bilmærker kan sælge biler, som kan sammenlignes med brødet fra Lidl. Bilerne kan, som brødet, være solide nok, men ingen vil betegne dem som en luksus – de er basisvarer, så ingen vil betale kassen for dem. Andre bilmærke kan sælge biler, som caféen kan sælge dyr og god kaffe. Vi betaler gerne for det lækre, og vi betaler gerne for en god historie og et godt brand.
Vi har alle en opfattelse af, hvad biler fra de forskellige bilmærker må koste. En Dacia må koste lidt, en Mercedes-Benz må koste meget. Hvad må en Ford så koste? I min bog ligger den tættere på Dacia end Mercedes-Benz, og Ford sælger da også sine biler billigere end de fleste konkurrenter.
Men reglen kommer ikke uden undtagelser, og Ford træder (som alle bilmærker) nogle gange ved siden af. Det er sådan, den nye Puma ST med 200 hk er endt med at koste 400.000 kr. Det er svært at tage en lille crossover med 200 hk fra Ford seriøst, når den koster det samme som en Cupra Leon med 300 hk.

400.000 kr.? Så er det med ALT i udstyr?
Ved 400.000 kr. er vi slet ikke nået toppen, for det er uden ekstraudstyr. 399.190 kr., som er den præcise pris, inkluderer ganske vist 19” alufælge, LED-forlygter, 12,3” digital instrumentering, navigation, B&O-lyd, nøglefri betjening og Recaro-sportssæder, men du skal betale ekstra for bakkamera og elbetjent bagklap – henholdsvis 6.130 og 7.020 kr. Bakkameraet fås også sammen med semi-automatisk parkeringshjælp og blind vinkel-system til i alt 14.730 kr.
Men hvad værre er, så tager Ford ekstra for noget helt grundlæggende: Performance-pakken med spærredifferentiale og launch control. Launch control kan jeg fint undvære, tak, men spærredifferentialet er virkelig godt af have i en lille forhjulstrukken crossover med 200 hk. 19.900 kr. koster Performance-pakken. Og skal Puma ST have testbilens skinnende røde lak (Fantastic Red!), så skal endnu 13.500 kr. lægges til.
En veludstyret Puma ST, men stadig en Puma ST uden eksempelvis elektrisk betjent bagklap, ringer ind på kasseapparatet til lige under 450.000 kr. Jeg har sjældent været så modløs over at skulle køre en bil, før jeg overhovedet har fundet den på parkeringspladsen. Den pris er tåbelig og får en Mini Countryman S til at ligne et godt tilbud. Sådan en koster fra 385.000 kr. Og mens den så kun giver 178 hk fra sig og mangler en masse udstyr, så er Mini et af de mærker, som godt “må” sælge små biler i den prisklasse.

Sur (gammel) mand i nye biler?
Jeg er kun sur, når jeg føler mig snydt. Ja, også på andre tidspunkter, men det er ikke fedt at blive snydt. Jeg skal opdage en ekstremt velbygget, godt afstemt og virkelig sjov crossover i Puma ST, for at den bare tilnærmelsesvis kan retfærdiggøre prislappen, Ford har klasket på den. Nævnte jeg, at Fiesta ST med samme motor koster 295.572 kr., eller 104.000 kr. mindre end Puma ST? Ford tager i øvrigt kun det halve (9.960 kr.) for Performance-pakken til Fiesta. Jeg tager prisen for Puma ST og prisen for ekstraudstyret som et tegn på, at crossover-moden virkelig har taget overhånd.
Intet omkring førerpladsen retfærdiggør, at Puma ST er så meget dyrere end Fiesta ST, og at den på nogen måde burde nærme sig en så høj pris. Indretningen er billig og dyster, og mens Recaro-sæderne og kørestillingen er et højdepunkt, så er næsten alle materialer tynde og slet ikke passende i en så dyr bil. Hele testugen er der for hver køretur nye steder, det knirker eller knistrer, og hver gang jeg kigger på den påklistrede 8” touchscreen eller trykker på knapperne på klimaanlægget, føler jeg mig snydt.
Puma har mere plads og er en større bil end Fiesta, men bortset fra det rummelige bagagerum (456 liter med dækreparationskit) er den ingen fremragende familiebil. Den er som ST næppe heller ment til at være det – den er en klar egoistracer.









Så den kører som en lille racerbil?
På godt og ondt. Ford Performance, som er afdelingen i Ford med speciale i blandt andet ST-modellerne, tager opgaven med at skabe de højtydende og dynamiske modeller meget seriøst. Ikke et eneste element forbliver uberørt, når eksempelvis Puma skal laves til en Puma ST.
Det er første gang, at Ford Performance har arbejdet med en crossover til europæiske kunder, og da den er baseret på samme platform og teknik som Fiesta ST, er motoren selvfølgelig den samme. Det er en af de mest pumpede 3-cylindrede motorer på markedet. Men med 1.496 kubik har den stor slagvolumen og kan blandt andet derfor yde 200 hk og 320 Nm uden at virke hysterisk.
Puma ST er en crossover, Fiesta ST en hatchback, men ved siden af mange andre crossovers er Puma’en ingen højbenet model. Med 152 centimeters højde er den faktisk kun 5 cm højere end Fiesta ST. Bag rattet føles den lige så meget som en hatchback. Der er absolut minimal krængning i sving, og man sidder lavt i de faste Recaro-sæder.
Men den lille crossover er hård og utilgivende, og med de store hjul (225/40 R19) er den et trættende bekendtskab, når man skal gennem byen for at finde ud til de snoede veje. Er der de mindste huller, bump og samlinger i vejen, så bliver man kastet rundt i sædet. Komfort har ikke været en prioritet for Ford Performance-folkene, og det er egentlig kun på veje med rigtig god belægning, den er til at holde ud.










Hvor en Mazda MX-5 er sjov, også når man tøffer rundt med 50 km/t, så bliver Puma ST først rigtig sjov, når man presser på. Den fine 1,5’er lever, overraskende nok, for omdrejninger, og den stive opsætning af undervognen og det hurtige styretøj virker først som det rigtige, når den lille crossover får pisken. Det er ikke tit, for mange af os, at det lader sig gøre noget sted på forsvarlig vis. Og har man ikke sådanne steder i nærheden, så er Puma ST ikke meget andet end anstrengende.
Jeg finder meget få grunde til at anbefale den nye Puma ST. Mens motoren er en perle og køreegenskaberne under pres er fine, så er den som bake off-brødet fra Lidl kombineret med priserne fra den dyre café: Langt fra at være lækker, så den høje pris slet ikke kan retfærdigøres. Jeg kan kun anbefale, at man i stedet parkerer sin trang til en crossover og i stedet kigger nærmere på den sjovere, meget billigere lillebror, Fiesta ST.