Test: Volvo EX30 CC med tagkurven fra Helvede

Smartere og mere eventyrlig. Det har været Cross Country-idéen hos Volvo, lige siden den første V70 XC fra 1997. Altid med firehjulstræk, let hævet affjedring og mere sort plast, end der er i kabinen på en Chevrolet Spark. Den seneste Cross Country er den mindste nogensinde. Den er også den første elektrisk Cross Country, den lille EX30 CC, og med 428 hestekræfter og mulighed for en praktisk tagkurv er eventyret altid lige om hjørnet. Den smarte kurv fra Volvos tilbehørskatalog udstråler endnu mere eventyr end alle de sorte beskyttende plastikdele fordelt på ydersiden af den lille svensker. Med tagkurven, der sammen med tagbøjler koster i alt 6.998 kr., er man til hver en tid klar til at kaste hjorten, man lige har skudt, eller alle campingtingene op på taget.

Ubarmhjertig støj fra oven

Men bare fordi man kan, betyder det ikke, at man skal. Man behøver ikke konstant køre rundt med tagkurv monteret på sin Volvo EX30 Cross Country, fordi man en eller to gange om året kører op til hytten i Sverige. Faktisk vil jeg på det kraftigste anbefale, at man afmonterer kurven og sætter den i kælderen eller garagen, når behovet ikke er der. Kurven fungerer, i hvert fald når den er tom, som noget helt andet end noget praktisk: vindstøjen er ubarmhjertig og uudholdelig allerede ved landevejstempo.

Det er en kæmpe bjørnetjeneste fra Volvo-importørens side at sende EX30 CC ud med kurven sat på. Jeg kan ikke afgøre, om EX30 CC ville larme så infernalsk uden kurven, men jeg føler mig kløgtig nok til at sige, at det nok ikke er tilfældet.

Jeg fylder ikke noget i kurven. Jeg har ikke noget at fylde i den, for jeg skal ikke på campingeventyr eller transportere en tørretumbler i den periode, jeg har bilen. Den kan, i teorien, køre med op til 57 kilo, kurven. Man skal selvfølgelig huske at spænde taglasten rigtig godt fast, så der er ikke opstår meget værre ting end den rasende ubekvemme støj.

Bedre end nogen anden EX30 på et vigtigt område

En ærgerlig start på en test. Måske især ærgerligt, fordi EX30 CC har noget, der gør den til den hidtil bedste EX30-variant. Her taler jeg ikke om det topografiske kort, der udgår designet på det store sorte frontpanel eller den lille justering af bilens højde med 1,7 centimeter.

Alle EX30’ere til Europa produceres siden foråret i Belgien og ikke længere i Kina, som er rigtig positivt. Dermed er der heller ingen forskel på en almindelig EX30 og EX30 CC på den måde.

Det er køreoplevelsen og køreegenskaberne (minus kurvens vindstøj), der rykker Cross Country til toppen af EX30-ligaen. Volvo-folkene har givet EX30 CC det, der i prislisten på (næsten) dansk hedder special tunet Cross Country Chassis.

Det chassis burde sidde i alle EX30 og ikke kun i den højbenede. Den specielle opsætning er et stort plaster på såret i forhold til standardudgavernes ukomfortable måde at gøre tingene på - her er forskellen slående.

Der er lidt mere krængning i EX30 CC, men så ubetydeligt lidt, at forskellen egentlig ikke er værd at nævne. Fordi den styrer lige så diffust og ekstremt let som de andre udgaver (en enkelt finger er nok til at dreje bilen), så er den selvfølgelig heller ikke sjov at køre, hvorfor den meget smidige, opblødte affjedring i stedet nydes i tilbagelænet stil.

Kap forbindelsen til den ene motor

Volvo har rykket lidt rundt i EX30-modelprogrammet i Danmark. Det betyder, at den almindelige EX30 kun fås med en enkelt elmotor bagtil og dermed baghjulstræk. EX30 Cross Country, som traditionen tro har firehjulstræk, er så alene om træk på alle fire - Twin Motor Performance, som det hedder på volvo’sk.

Hvis der er noget, der ikke passer til EX30 (igen, tagkurven vælger man selv), så er det Twin Motor Performance-delen. To elmotorer og 428 hestekræfter, 0 til 100 km/t på 3,7 sekunder. Med styretøjet så umanerligt let og bilen så forholdsvis høj, så er det ikke rigtig godt med så mange kræfter.

EX30 Cross Country er en overvægtig lille en. Næsten to tons samlet i en bil, der kun er 423 centimeter lang. Det er spild af ressourcer, så for at skære noget fedt væk, og samtidig nogle af de ubrugelige kræfter, kommer her en opfordring til at tilbyde EX30 Cross Country med baghjulstræk og 272 hestekræfter. Folk i Danmark tager ikke på så mange eventyr - de vil bare gerne lade som om, og så er baghjulstræk og lidt mere frihøjde, måske med en eller anden off-road-køreindstilling, allerede mere end nok.

Bruger stadig alt for meget strøm

Alt hvad man kan gøre for at gøre EX30 lettere, vil være en stor hjælp. Det er lige meget, om den er hævet eller ej - den lille elbil bruger helt grundlæggende for meget strøm. Det oplevede forbrug hører til i en stor SUV, der er endnu tungere og meget større. Cross Country-behandlingen med højere affjedring koster ekstra kilowatt-timer at køre med, og det officielle forbrug er i sig selv meget højt med 18,3 kWh for hver 100 kilometer. Rækkevidden er 436 kilometer, så udbyttet af batteriet på 69 kWh er ikke stort - og man skal indstille sig på ret meget mindre på en opladning.

EX30 CC har overtaget alle de kompromitterede løsninger, den almindelige udgave kommer med. De i særklasse dårlige pladsforhold kan være et stort minus, men er betinget af den enkeltes behov.

Sådan er det ikke med de katastrofalt ringe løsninger i kabinen, hvor alle bliver ramt, når de køber eller leaser en EX30. Her et udpluk: ingen separat instrumentering, infotainment med meget små tal og bogstaver, billige materialer og kun to knapper til deling mellem fire elruder.

EX30 CC koster 365.900 kr. med højt udstyrsniveau, og på privatleasing er den fornuftig nok med 3.500 kr. om måneden i 48 måneder. Ser jeg bort fra de mange kræfter, som jeg gerne ville undvære en del af, så er der virkelig meget Skoda Elroq eller Mini Countryman at hente for de penge - med langt bedre pladsforhold, bedre interiør og, hvis man vil, firehjulstræk.

DEN ENDELIGE DOM

Tagkurven på Volvo EX30 Cross Country er kun et problem, hvis man vælger at køre med den hele tiden - uden oppakning. Så støjer den helt vildt og voldsomt - og den får bilen til at bruge mere strøm.

Mere strøm. Strømforbruget i EX30 er generelt et problem, og det fremhæves kun i Cross Country-udgaven, der er tungere og med hævet affjedring. De øvrige EX30-problemer følger også med over: meget ringe pladsforhold, billige materialer, utilgiveligt dårlig indretning og et alt for let, diffust styretøj.

Hvad der ikke følger med over i Cross Country er den uharmoniske affjedring; EX30 Cross Country har en moden, behagelig affjedring. Hvis man så kunne undgå den hysteriske drivlinje med 428 hestekræfter, og bare få den med baghjulstræk, så ville Cross Country være det nemme valg blandt EX30’erne.