april 23, 2024

Ugens fund: 00’erne har ringet, de vil gerne have deres gule Lamborghini Gallardo tilbage

Skruer man tiden 16 år tilbage, var denne ‘Giallo Midas’-lakerede Lamborghini det hotteste på gaden. Nu kan den blive din. 

AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Før i tiden var der klare men uskrevne regler i bilverden. En Ferrari skulle være rød, en rigtig Porsche var luftkølet og sidst skulle Lamborghinier være gule. Denne Ugens fund er meget gul og under klæderne gemmer sig en hidsig V10-motor, der bider fra sig i disse lydløse tider. 

I 00’erne var Gallardo for alvor et hit og bilmekkaet Monaco blev terroriseret af V10-skriget fra den hidsige tyr. Nu kan de danske byer få samme omgang. 

Den vrede tyr

Den kære Ferruccio Lamborghini, stifteren af Lamborghini, havde en stor forkærlighed for mange ting. Tre ting står dog ud: Spanske tyre og tyrefægtning, landbrugsmaskiner og eksotiske biler. 

Især tyrene er et gennemgribende tema i Lamborghinis biler. Stort set alle modeller gennem tiden har enten navn efter en tyr eller ting fra tyrefægtning. 

Miura, den første model fra Lamborghini, har navn efter en spansk tyrerace og er faktisk den tyr, man kan se i logoet på Lamborghini. Denne Ugens fund har selvfølgelig også navn efter en tyr, nærmere bestemt en historisk spansk tyrerace, Gallardo, som er én af fem fundamentale tyreracer i spansk tyrehistorie. 

En af de eneste modeller i Lamborghini historie, der ikke har fået navn efter en tyr er Lamborghini Countach. Historien bag det navn stammer angiveligt fra da Nuccio Bertone for første gang så prototypen af Countach og sagde “Contacc”, der bruges af folk fra Piemonte, når man er forbløffet eller overrasket. 

Udover Countach er der også undtagelser som SUV’en ‘LM002’ og ‘Silhouette’.

Lamborghini Gallardo 5.0

Motor: V10, 4.961 cm3, benzin
Ydelse: 519 hk
0-100 km/t: 4 sekunder
Tophastighed: 315 km/t
Forbrug: 5,9 km/l
Mål (L/B/H): 430/190/116 cm
Køreklar vægt: 1.430 kilo
Nypris: 3.995.000 kr.


Et gult hyl fra Bologna

Lamborghini har altid været garante for at levere et lydspor, der kunne få selv uinteresserede til at dreje hovedet. Lyden af en V10-motor er ikke til at tage fejl af, og den er ganske unik. 

Mange tror, at det er samme motor man finder i en Audi R8, men denne første generation af Gallardo har faktisk en ganske unik motor. 

Det er først fra faceliftet og frem, at motoren er stort set identisk med den man finder i Audi R8. En 5.2-liters V10-motor. Denne Ugens fund er før faceliftet og har derfor en 5-liters V10-motor, der ikke findes i andre biler. 

Uanset om det er en 5-liters eller 5.2-liters så er der garanti for himmelske lyde, når man først får trådt lidt ned på speederen. Hvis man kan lide lidt opmærksomhed, så er denne gule Gallardo bestemt et quick fix. 

Et 00’er hit

Lamborghini Gallardo kom på markedet i 2005 og blev produceret frem til 2013, hvor den blev erstattet af Huracan. 

I de otte år præsterede Lamborghini at sælge over 14.000 eksemplarer af den heftige superbil. 

Den var et stort hit og var man noget ved musikken, så rullede man i en Lamborghini Gallardo. Casino De Monte Carlo i Monaco har kun de mest eksotiske eller dyre biler holdende ude foran. 

I 2008 kunne man være sikker på, at der i hvert fald var mindst én Lamborghini Gallardo på plads foran det eksklusive kasino, og den var højst sandsynligt gul ligesom denne Ugens fund. 

16 år senere og et hav af elbiler senere, er denne Ugens fund en fossil dinosaur i landskabet af de elektrificerede biler. Den er et levn fra en anden tid, men et rigtigt fedt et af slagsen. Jaja, nok er den ikke den hurtigste knallert på havnen, men synet af sådan en gul Lamborghini kan få smilet frem på de fleste. 

Jeg har personligt selv altid holdt af Gallardo og den gule farve er på mange måder et must, hvis man skal have en Lamborghini fra denne tid. Og det er netop hvad man har mulighed for her. 

Den står skarpt i lakringen kaldet ‘Giallo Midas’ og koster 999.900 kr. (uden afgift). Den er et kørende ikon, der godt kunne gå hen og blive et samlerobjekt. Man kan opleve den gule superbil ved Carmark ApS, som har den til salg og du kan se den lige her.  

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Flere Lamborghini til salg på Bilbasen.

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Zacharias Lund

Zacharias er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i forbindelse med sit studie i praktik ved Bilbasen, hvor han får lov at udnytte sin store interesse for biler.

Zacharias har trods sin korte tid som motorjournalist allerede bevæget sig rundt blandt større etablerede medier som Børsen og Bilmagasinet, hvor han også har været redaktør for årbogen “Årets Biler” i 2022 og 2023.

Ved siden af skole og praktik driver Zacharias det lille videomedie 3-Punkts-Vending, hvor han laver videoer med biler i fokus.

Zacharias er stor fan af design og flotte linjer, ligesom en vellydende og gennemført sportsvogn også nemt fanger hans opmærksomhed.

Ved Bilbasen laver Zacharias en masse forskelligt, men arbejder typisk med at skrive artikler og finde interessante artikler at bringe.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS