Stor model til meget lavere pris: Kia EV9 nu fra 449.999 kr.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
En Morgan er en Morgan. Ja ok, der findes mere end én model, men forandringerne de sidste 40 år er meget svære at få øje på. Indtil 1936 producerede den britiske bilfabrik udelukkende trehjulede biler, der på grund af engelsk lov rent juridisk var en ’cykelbil’. Dermed undgik den almindelig bil-skat. Morgans første firehjulede hed 4-4, hvilket indikerer, at den har fire cylindre og fire hjul.
Den Morgan, vi alle tænker på, når ordet Morgan dukker op, kom i 1961 som 4/4 – den er god nok, det er en skråstreg i stedet for en bindestreg. Da modelhistorien strækker sig fra 1961 frem til i dag, har der været et utal af forskellige motorer og gearkasser. Nogle af motorerne var endda så tæt på motorhjelmen, at der ikke kunne sidde et luftfilter. Nogle ’ømskindede’ ejere monterede derfor et ostelærred på karburatoren.
Bilen på billederne er fra 1980, og her var der heldigvis plads til et luftfilter, og fra 1979 er der tilmed en femtrins gearkasse, hvilket er et stort plus på lidt længere ture. Den smukke bil, som du ser, er tilmed en venstrestyret model – det er langt fra alle, der er det.
6 sekunder til 100 km/t
Udstyr og motorer har været delt ind i tre trin: 4/4, +4 og +8. Den første er den mest basale, +4 har lidt mere at byde på, mens +8 er den rigtig sjove. +8 har nemlig en V8 motor gemt under den svungne snude. Og det er sjovt. Masser af kræfter. En Morgan er bygget på en chassisramme af stål og et minimalt karrosseri monteret på en asketræsramme. Det vil sige, at ingen Morgan nogensinde har vejet over 1.000 kg, hvilket igen vil sige: V8, cabriolet, lav vægt= åben raket. Det siges, at +8 rammer 100 på cirka 6 sekunder, og det skal nok passe. En Morgan giver bare det største smil på læben, og selvom konstruktion er oldgammel, så er den sjov at køre. Ude på de små veje med armen i karmen, så bliver livet ikke meget skønnere.
At bilen er så simpel og har den lange produktionstid gør også, at reservedele kan findes i rigt mål, og en Morgan er eftertragtet og dermed et godt investeringsobjekt.
Morgan i dag
4/4 produceres stadig – i dag med motorer fra 110 – 367 hk. +8 udgik i 2004, og blev afløst af Aero og Aeromax coupe, en noget mere futuristisk fortolkning af de klassiske linjer. Men +8 er vendt tilbage i modelpaletten sammen med en ny 3-hjuler, så der er fuld gang i den engelske butik. Uanset hvad, er de klassiske Morgan populære, og intet tyder på, at den tendens er på vej væk.
Hvis du selv vil have fingre i en Morgan, kan du købe den her
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
Hyundai Bayon kommer nu til forhandlerne med et facelift. Der er mere udstyr med i prisen – og selv om priserne er lidt højere, er Bayon stadig en bil til lavpris.
Aston Martin Valkyrie AMR Pro kommer så tæt på Formel 1 som muligt med et prisskilt i forruden, der får selv millionærer til at blinke en ekstra gang. Vi kigger nærmere på Skandinaviens dyreste bil.
Det er ikke til at se udenpå, men XPeng G9 er blevet opdateret og har endelig fået efterspurgt udstyr. Læs med og find ud af, om det virker.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.