Har du råd? – Priserne i top 10 udelukker mange
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Video: Jacob Dalby, Claus Møller og Anders Richter
Der bliver fortalt rigtig mange historier om elbiler derude. Det gælder alt fra småting som servicepriser og specifikke dæk til at batterierne eksploderer, hvis de bliver for varme. Med antallet af myter, der bliver fortalt derude, har vi i dag sat os for at undersøge, hvad der er fup, og hvad der er fakta.
LÆS OGSÅ | Video: De billigste brugte elbiler
For at finde ud af hvad der bunder i fakta, og hvad der bestemt ikke gør, har vi tilkaldt hjælp fra vores tekniske ekspert hos FDM, Yasser. Det kan du se i videoen her. Efter videoen kan du med fordel nedenfor læse alle de myter, vi ikke havde plads til i videoen.
Elbiler går mindre i stykker end konventionelle biler
SANDT
Elbiler går mindre i stykker på grund af den simplere konstruktion. Til gengæld er det nogle andre og ofte dyrere fejl, de ser hos FDM.
En elbil kræver ingen service
FALSK
Elbiler kræver som udgangspunkt mindre service, men de kræver dog stadig service.
Service er altid billigere på en elbil
FALSK
På nogle elbilsmodeller kan der være nogle større service. Det kan blandt andet være, at der skal skiftes kølevæske i batteripakken.
En elbil slider sine dæk hurtigere end konventionelle biler
FALSK
Hvis man kører sin bil hårdt, vil man opleve, at man slider sine dæk hurtigere. Men hvis du kører helt almindeligt bliver dækkene heller ikke slidt mere end på konventionelle biler. Det er speederfoden der afgør, hvor hurtigt dækkene bliver slidt.
LÆS OGSÅ | Video: Findes køreglæden i elbiler?
El elbil kræver specielle dæk, der er udviklet til elbiler
FALSK
En elbil kan køre på samme dæk som konventionelle biler. Men de skal selvfølgelig passe til bilens specifikationer.
Et tændt klimaanlæg tømmer batteriet hurtigt
FALSK
Et tændt klimaanlæg bruger om vinteren mellem 1,5 og 2,5 kW i timen på at opretholde en temperatur på 20 grader, hvis det er -10 grader udenfor. Det svarer til mellem 8 og 15 km rækkevidde i timen. Om sommeren bruger man cirka 1,5 kW i timen at opretholde en temperatur på 20 grader, hvis det er 35 grader udenfor.
Elbiler har mindre bagagerum på grund af batteriet
FALSK OG SANDT
Det afhænger af den enkelte model.
Elbilers batterier kan eksplodere, hvis de overopheder
FALSK
Elbilers batterier kan godt brænde hvis de overopheder, og det kan være svært at slukke en batteribrand, men de eksploderer ikke.
De fleste elbiler lader kun rigtig hurtigt i meget kort tid
SANDT
Man kan ikke lade med bilens peak-effekt over en længere periode.
Batteriet mister rækkevidde i koldt vejr
SANDT
Batterier er elektro-kemisk skruet sådan sammen, at når det bliver koldt, og især frostgrader, så går det ud over batteriets kapacitet og batteriets evne til at levere strøm. Samtidig skal man bruge en masse energi på at varme kabinen op, og det går ud over rækkevidden.
Man kan aldrig regne med bilens officielle rækkevidde
SANDT
Årsagen er, at vi aldrig kører på den måde, som bilerne bliver testet på i et laboratorie.
Elbiler går oftere i brand end andre typer biler
FALSK
FDM og de andre europæiske bilklubber har ikke set evidens for, at elbiler oftere bryder i brand. Og det har beredskabet heller ikke.
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.