Den blå Volkswagen ID. Polo står i et stort, højloftet rum. Alle vægge er pakket ind i tunge sorte gardiner, så hverken lys eller nysgerrige blikke trænger ind. Den nye elbil fra VW står her med 100 procent produktionsklart ydre, men først i foråret kan vi vise, hvordan den længe ventede ID. Polo ser ud.
Men interiøret har sin egen verdenspremiere, og det kan vi allerede vise. Det er ikke så underligt, at interiøret får så meget opmærksomhed: med døren åben til det lyse indre i den blå ID. Polo står det med det samme klart, at den tyske mastodont starter helt forfra i forhold til at indrette førerpladsen i sine biler.
Interiøret i ID. Polo er modellen, der starter en lavine. I de kommende år er der nye og opdaterede elbiler på vej med interiør i samme stil - selvfølgelig den helt nye ID. Cross (premiere i efteråret), men også ID.3, ID.4, ID.7 og, forventer vi, ID. Buzz vil få et fundamentalt ændret interiørdesign- og layout.
Man behøver kun døren i førersiden til at se, at det er nye tider hos mærket, der har belemret sine kunder med ubrugelige touch-knapper, spare-materialer og -kneb. Der er fire separate knapper til de fire elruder; der er en mekanisk drejeknap til sidespejlene; der er ikke skyggen af piano-lak; hele dørsiden (i alle udgaver) er beklædt med stof. Den store riflede flade ved knappen til at låse dørene trækker man opad for at åbne døren.
Ud med touch-fladen foran infotainmentsystemet
Volkswagen har noget at gøre op for, og det føles som den rigtige undskyldning for halvhjertet interiørindretning i ældre modeller at beklæde en ny, endda en af de mindste og billigste i familien, med de bedste og mest elegante materialer.
Interiøret i den blå ID. Polo i det mørke rum mangler stadig små justeringer. Blandt andet er de interiøransvarlige ikke helt tilfredse med, hvordan knapperne i midterkonsollen føles og ser ud. Knapper i midterkonsollen? ID. Polo har en række på et panel, man meget nemt kan overskue - med samme riflede materiale på forreste del som på grebet, man åbner dørene med.
De største stjerner i panelet er temperaturvalg til det automatiske klimaanlæg med to zoner; vip op for højere temperatur, vip ned for lavere temperatur. Ikke noget med at befamle et aflangt touchpanel for foden af infotainmentskærmen. Temperaturvalget har selskab af bl.a. klimaanlæggets auto-funktion og varmen i bagruden.
Heller ikke yndlingsnummeret skal man længere bøvle med at skrue op for med touch-panel eller touch-fladerne i rattet, som altid har virket til at have et omskifteligt humør og manglende humor. Som var ID. Polo en Audi, sidder der nu et centralt drejehjul der, hvor man tidligere fandt gearvælgeren (den sidder til højre på ratstammen) - til volumen og til, ved skub til venstre eller højre, at skifte nummer eller kanal. Som ekstraudstyr er der mulighed for ekstra god lyd fra Harman Kardon.
Det to-egede rat er helt nyt og nærmest pædagogisk opbygget med sine store og meget klart formulerede knapper til instrumentering, telefon, adaptiv fartpilot, ratvarme og musik. Designerne har virkelig sat en ære i at lave det så betjeningsvenligt og intuitivt som muligt - en direkte modsætning til rattet i de øvrige ID-modeller.
Stor instrumentering med hilsen fra Golf II
Play- og pause-pedalerne har overlevet transitionen fra ID-modellerne før ID. Polo, men højere oppe er den kun 5" store digitale instrumentering sendt til de evige elektronikmarker. Blandt mange forseelser er den lille skærm slet ikke den værste, men det pynter nu alligevel gevaldigt med en større instrumentering på 10,25" i bredformat, der kan indeholde flere informationer og større ikoner.
Man skal passe på med retro-taktikken, når det kommer til design og visuelle greb, men de ansvarlige for den digitale brugeroplevelse i ID. Polo har da også gjort den sjove detalje til en valgmulighed: instrumenteringen har en visning, der svarer til de analoge instrumenter i Golf II. Sort/hvid og i gråtoner, med digitalur og små advarselslamper. Det venstre "ur" viser hastigheden - det højre viser, hvor mange procent af elmotoren kræfter man bruger.
Det 13" store infotainmentsystem er lækkert og som det nyeste, vi kender fra VW. Også her tilføres der stemning fra 1980'erne, når man vælger indstillingen med Golf II-instrumenter; opladning vises som batteristanden for et 12V-batteri, tripcomputeren tæller som med mekaniske tal på en gammel badevægt, musikvalg vises i et kassettebånd og, en fed detalje, navigationskortet har foldemærker som et fysisk kort ville have det. Det delvist lyse interiør i den blå udstillingsmodel hører det høje udstyrsniveau Style til, men fordi et lyst interiør altid deler holdningerne, fås Style også med mørkt interiør. I stedet for lange baner af plastpaneler er der på kløgtig vis brugt masser af stof. Dørsiderne, som nævnt, er pakket ind i stor stil, og både top og bund af instrumentpanelet er pakket ind i stof - og det samme er konsollen på langs mellem forsæderne op til midterkonsollen.
Designerne viser også prøver på materialevalget i billigere udgaver af ID. Polo, og der skulle ikke blive sparet på stof og eller den bløde plast, der er at finde i kabinen. Det lyse interiør får man ikke mulighed for i lavere udstyrsvarianter, men det er næppe det store afsavn.
På enhver tænkelig måde overgår den nye ID. Polo den aldrende ID.3, når det kommer til interiør (for ikke at tale om køreegenskaber) - kvalitet, stemning og betjening kan faktisk slet ikke sammenlignes. Sågar bagagerummet, meget dybt, er med sine 435 liter noget større end i ID.3.
Kun pladsen på bagsædet er en tydelig fordel for ID.3, selv om to voksne godt kan finde sig nogenlunde til rette i ID. Polo. Men bagsædet er, som de fleste forventer det i en minibil, og når det er noget nær eneste kritik af et nyt interiør, så er der ingen tvivl om, at VW er mere end på rette vej.
