august 22, 2016

WOW: Lamborghini Centenario smider toppen

lambo6

– 20 eksemplarer

– 759 Hk

– 350 km/t

Lamborghini genopfinder nul og niks, når de ind imellem skærer taget af en af deres eksisterende modeller. Den tommelfingerregel gør sig sådan set også gældende, når det kommer til Lamborghinis seneste cabriolet: Den ekstremt eksklusive Lamborghini Centenario Roadster. Men hvor ser den da bare forrygende ud!

lambo5

Lamborghini Centenario Roadster er den topløse version af jubilæumsmodellen, bygget til ære for grundlægger Ferruccio Lamborghini. Som navnet antyder, kunne han i år have fyldt 100 år, og det fejrer Lamborghini med den særdeles sjældne Centenario. Den bliver kun produceret i 40 eksemplarer – 20 som coupe og 20 som roadster.

Tjek det store udvalg af Lamborghini’er på BILBASEN

Centenario Roadster er bygget på Lamborghinis nuværende topmodel, Aventador. Der er derfor ikke tale om en helt ny bil, men i stedet en optimering af en af de flotteste og vildeste nye superbiler, verden har set. Med sin enorme 6.5L V12 motor yder Centenario Roadster 759 hestekræfter og en topfart på knap 350 km/t. Der skulle således være god mulighed for at få vind i håret.

lambo3

Da Lamborghini præsenterede Centenario Coupé i Geneve tidligere på året, påstod de, at designet var mindre ekstremt end Lamborghini normalt er kendt for. De har vist en anden skala for ‘ekstrem’ på fabrikken i Sant’Agata Bolognese…

Se flere billeder af den vanvittige Lamborghini Centenario Roadster herunder.

lambo2

lambo1

lambo4

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS