bilbase

Hvem dækker, når bilen bliver ramt af fyrværkeri?

Når bilen bliver ramt af fyrværkeri, kender du som regel ikke ejeren af raketten – det er trods alt de færreste, der sætter en dymo-strimmel på sine raketter – selvom det kunne være en fordel.

bule-1060622

Her er det en bule fra en nytårsraket, der er ved at blive rettet ud

Buler fra nedfaldne raketpinde er den typiske skade på bilerne, men der er naturligvis også væltede batterier, der sender sin ladning mod parkerede køretøjer.

Forsikringsmæssigt er der forskel på de to, og der er også forskel på den dækning, du har.

-Hvis det er en raket, der dratter ned fra himlen, så er det bilens kaskoforsikring, der dækker. Hvis du kun har ansvarsforsikring, så er det for egen regning, fortæller Ole Vidstrup fra Forsikringsoplysningen.

bil-fyrvaerkeri-33557035

Hvem der bare stod i en garage.

Hvis du kender rakettens ejermand

En ting er raketter, der komme ned fra himlen, noget andet er, hvis det er naboens raket eller batteri, der forårsager skaden.

-Hvis I står på vejen og parterne ser, at det er naboens raket eller batteriskud, der rammer bilen, så kan man drage afsenderen til ansvar. Med mindre der er tale om grov uagtsomhed vil hans eller hendes ansvarsforsikring dække. Grov uagtsomhed kan være beruselse, og så vil forsikringen dog ikke dække, fortæller Ole Vidstrup fra Forsikringsoplysningen.

Selv i dette tilfælde vil det være din kaskoforsikring, der dækker i første omgang. Herefter kan forsikringsselskab søge erstatning hos en ansvarlig – hvis en sådan findes. Har du kun ansvarsforsikring, er det dig selv, der skal tage dig af det praktiske.

Uanset hvordan skaden er forvoldt, så kan det dog ikke altid betale sig at involvere forsikringen.

Biler og fyrværkeri

Raketter er flotte på himlen, men knapt så flotte, når de buler biler

Bulemænd billigere end selvrisikoen.

Hvis bilen er blevet ramt af en raket, og har fået en bule i taget eller på motorhjelmen, så kan en opretning være billigere end selvrisikoen.

– Vi retter en del buler efter raketnedslag, fortæller Lasse Bulemand fra Thy. Hans firma er et af de, der retter buler, uden at bilen skal til maler.

Det er dit eget værksted, der kontakter en bulemand – de findes over hele landet. Fælles for dem er evnen til at rette buler ud uden at ødelægge lakken. Er lakken ødelagt, skal der en maler til, er den ikke, kan det ofte undgås.

-Ofte kan vi rette bulen helt ud, men nogle er så dybe at vi ikke kan rette dem helt op – så retter vi dem så meget vi kan, så maleren ikke skal bruge så meget spartel, siger han.

 

Nogle gange må værkstedet bruge lidt tid på at afmontere himlen i bilen, så bulemanden kan komme til. Det koster lidt ekstra.

-Som regel lander den samlede regning alligevel under to tusinde kroner, fortæller Lasse.

 

Bilbasen ønsker dig et godt nytår – vi håber, din bil kommer godt ind i det nye år.

 

Læs mere

Gode råd til at undgå juleindbrud i bilen

6 trin til en vinterklar bil

 

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply