Bil på stramt budget, kan ofte godt blive lidt kedeligt – men sådan behøver det ikke være! Vi har fundet 3 biler, der alle koster under 70.000 kroner og kun bør købes af folk med humor.
Det er ret lige til og ikke så spændende at skrive om – men der er selvfølgelig også en mellemvej. Du kan nemlig også købe en helt skæv og atypisk bil, der har et par kompromisser i dagligdagen, men som til gengæld tilbagebetaler besværlighederne med smil på læben.
Vi har fundet 3 gamle biler til under 70.000 kr., der er perfekte til folk med humoren og humøret i orden.
Du må ikke lade dig skræmme af patinaen. Bilen er nemlig ifølge sælger renoveret for rust i karossen i foråret 2020, ligesom den har fået renoveret bagbremser, fået ny kobling, nye fjedre og støddæmpere, samt nye styrekugler. Kalechen er desuden kun fire år gammel, og bilen beskrives som i god mekanisk stand.
Selvom bilen sælges som en SJ410, der nok ringer en klokke for de færreste, er det blot generationsbetegnelsen for Jimny. Første generation Suzuki Jimny blev lanceret i 1970, mens anden generation blev lanceret i 1981 under navnene SJ30 og SJ40. I dag er vi på fjerde generation, og Suzuki har i mellemtiden solgt godt 3 millioner eksemplarer af Jimny. SJ410 blev forresten også kaldt Suzuki Samurai for at gøre forvirringen total.
At jeg sammenligner med habile terrængående modeller som Defender og G-Klasse er i virkeligheden ikke så skævt. Det var nemlig Suzukis grundtanke, at bygge en let og budgetvenlig Jeep, der var lille nok til at kunne indgå som afgiftsbillig ‘Kei’-bil i Japan. Denne Suzuki SJ410 er derfor ret så terrændygtig med sin lave vægt, permanente firehjulstræk og reduktionsgear.
Har du behov for og krav på mere luksus, end hvad ovennævnte Suzuki kan give dig? Så se bare her! For sølle 60.000 kr. får du en fransk luksusmodel i forlænget udgave med Prestige-udstyr. Synk ned i de bløde veloursæder, tænd en Gauloises-cigarret (Dronningens foretrukne) og lad de frankofile fornemmelser få fuld udblæsning.
Navnet CX er en direkte reference til symbolet for den koefficient, der bruges når bilers luftmodstand skal udregnes. Citroën CX er med andre ord meget aerodynamisk med en luftmodstands koefficient på 0,36, hvilket matcher luftmodstanden i nutidens biler.
Luftmodstanden er dog ikke CX’erens største es i ærmet. Det er den hydropneumatiske affjedring, der sikrer uovertruffen kørekomfort, og som betyder, at kørehøjden kan hæves og sænkes efter behov. Herudover var CX en af de første biler med hastighedsafhængig servostyring. Det var al denne teknik, der sikrede CX titlen som Årets Bil i Europa i 1975.
Du skal have humor, for at købe en CX, fordi der er mange biler, der giver meget mere mening. Den består nærmest udelukkende af ukonventionelle løsninger, og ser da også ganske særegen ud med sin lange, slanke facon. Se den sølvfarvede Citroën CX her, hvis ikke den er solgt, eller led efter andre CX’ere til salg på Bilbasen.
Det er let at blive træt af sorte og sølvgrå biler. Alligevel tror jeg næppe, at du bliver ligeså træt af sorte og sølvgrå biler som den hollandske kunstner og galleriejer Bianca Leusink. For hende var en skrigende neonfarve ikke nok til denne VW Golf II. Der skulle mere farve på drengen — og dét kom der.
Det er meget muligt, at der har været en eller flere rekreative hollandske substanser i spil, da Leusink greb penslen og gik i gang. Der er i hvert fald former, farver, figurer, øjne, næb og blomster i spil, hvis man kigger på bilen for længe. Den blege ‘Guy Fawkes’-maske, der hænger på nakkestøtten, er med til at gøre det hele lidt småuhyggeligt trods de glade farver.
Bilen er importeret fra Tyskland og står med kun 134.000 km på tælleren. Udvendigt beretter sælgeren om en 100 procent rustfri Golf, mens kabinen står snorlige og nærmest som ny. Den umanérligt flotte stand kan forklares med ejerhistorikken, da bilen eftersigende har været ejet af to ældre, tyske damer.
Det giver sig selv, hvorfor man skal have humor for at eje denne VW Golf II. I den kan man parkere ved siden af en spritny Ferrari og stadig løbe med det meste af opmærksomheden. Hvis det lyder som noget for dig, kan du købe kunstnerkassen her for 69.900 kr., hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.