Det er verdens bedste udstyr, og har man én gang haft en bil med nøglefri adgang og start, så vil man aldrig tilbage til almindelige nøgle. Desværre viser det sig ifølge tyske Spiegel, at det er temmelig nemt at stjæle en bil med nøglefri adgang og start.
Det kræver noget hardware, der kan være i en computer-taske. Hardwaren opfanger de radiosignaler, din nøgle udsender – det kunne fx ske mens du er på cafe. Med dem på lager, kan tyven stjæle din bil så let som ingenting.
Endnu er denne form for tyveri ikke særligt udbredt – sikkerhedseksperten i Spiegels indslag anslår at det er sket 50-60 gange gennem de seneste 10 år.
Udstyret til at opfange signalerne bliver med garanti billigere og billigere, så måske bliver det er større problem for fremtiden.
Når det er sagt, så kræver aktionen, at tyven er tæt på dig, og ved hvilken bil der er din. Desuden er det nemt at undgå: Du kan pakke din nøgle ind i alufolie. Men det fjerner ligesom ideen med systemet. Så er det alligevel nemmere at låse bilen manuelt ved at trykke på nøglen – det gør det umuligt at bruge den nøglefri adgang, men det rejser samme problem: Det var jo ikke derfor vi købte bil med systemet.
Jeg har i hvert fald tænkt mig, at blive ved med at bruge mit system til nøglefri adgang og start – det er verdens bedste opfindelse.
Du kan se indslaget fra Spiegel her – det er naturligvis på tysk:
https://www.facebook.com/spiegelonline/videos/10153884355504869/
Af Ebbe Sommerlund