Video: Faceliftet Peugeot 208 er en virkelig vigtig benzinbil
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
BMW 3-serien er i gang med sin sjette generation, og kan nu fejre 40 års fødselsdag. Vi gennemgår de forskellige generationer, og laver søgninger til nogle af de fede varianter i hver generation. Nogle årgange lapper over hinanden grundet langsom udslusning af varianter som f.eks. cabriolet, coupé og stationcar samt sen registrering. Der kan derfor opstå enkelte tids-forkerte modeller i de forskellige søgninger til BilBasen.
E21 er den første 3-Serie, og løfter arven fra BMW 2002. Topmodellen hed 323i, og der var ingen dieselvarianter. På benzinfronten var der både 4- og 6-cylindrede motorer. Af karrosser var der ikke meget at vælge imellem – 2-dørs sedan og 2-dørs cabriolet bygget af Baur.
Søg efter BMW E21 på BilBasen
BMW E30 3-Serien var den, som mange forbinder med den første 3-Serie, selvom den faktisk var generation nr. to. E30’eren blev meget populær, og for første gang fandtes en M-variant kaldet M3. Racerbilen, som M3 var bygget på, var yderst succesfuld i dansk såvel som international motorsport. En stationcar- og 4-dørs sedankarrosse var nu en mulighed. 324d og 324td bød også på dieselmotorer for første gang i 3-Serien.
Søg efter E30’ere på BilBasen
BMW E36 vokser en hel del, og får også et mere luksuriøst udtryk. M3’eren går nu fra fire til seks cylindre, og også en ny hatchbackkarrosse kaldet Compact støder til programmet. Compact låner lidt teknik fra den foregående E30 i sin affjedring bagtil. Samtlige andre E36’ere fik ny multilink-affjedring. For første gang fås topmodellen, M3 3,2, med 6-trins manuel gearkasse.
Se udvalget af BMW E36 på BilBasen
E46 byggede videre på stilen fra E36, og særligt motorprogrammet vokser. Dieselmotorer er der pludselig hele tre af, men folk med hang til dunsten af benzin kan vælge mellem alt fra 1,8-liters 4-cylindret til 3,2-liters 6-cylindret. En enkelt V8 bliver der også plads til i M3 GTR, som dog er en homologeringsbil til motorsport. For første gang siden 1970’erne bliver betegnelsen CSL brugt på en tunet og lettet udgave af en BMW – BMW M3 CSL.
Pt. er der hele otte M3’ere fra E46-generationen til salg på BilBasen
Hatchbackkarrossen Compact udgår af 3-Serien efter to sæsoner i E36- og E46-generationen. Bilen bliver erstattet af en helt ny serie – 1-Serie. M3 er nu vokset til V8-motor, mens den mindste benzinmotor er skrumpet til 1,6 liter i både 316i og 316d. Cabrioleten har ikke længere stoftag, men benytter sig af et stålfoldetag.
E90-generationen af 3-Serien er populær som brugtbil – se udvalget her
3-Serien skilles nu op, så coupé- og cabriolet-varianterne ikke længere hedder 3-Serie – de går over til at hedde 4-Serie, men stationcaren fortsat hedder 3-Serie, og en ny hatchback kaldet GT også kommer på salgslisten. M3 går tilbage til seks cylindre, men får turbotryk for at skabe 431 hk. F30’eren har netop modtaget et facelift, og forventes at være i produktion i omkring 2-3 år endnu.
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
Kan du huske, hvad du savlede over på parkeringspladsen i 1980’erne? Måske det var en af disse tre gæve GTI’er, der i dag hører til blandt de glemte.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.