Denne Volkswagen Type 2 Samba kunne meget vel være Danmarks dyreste rugbrød. Indtil prisen blev lavet om til ’ring for pris’, så stod der 799.900 kr.
Okay, man kan faktisk finde en VW Multivan, et moderne rugbrød, der er dyrere, men ikke meget.
Grunden til den ekstreme pris skyldes efternavnet Samba, der indikerer, at her er tale om en bus med ruder, og masser af dem. 21 eller 23 alt efter model, og så er den bygget som bus fra fabrikken. Også dengang var dette den dyreste Type 2. Det siges, at dette er den mest luksuriøse af varianterne, men det er ikke luksus i kraft af udstyr.
Dørene til bagsæderne er ikke skydedøre, men nogle temmelig pladskrævende fløjdøre.
Bilen på billederne er restaureret helt ned til hver enkelt skrue, og det hele er dokumenteret i en lang fotoserie.
Og mens prisen kan synes at være høj, så er det næsten sikkert, at den er højere næste år. Flotte eksemplarer står trods alt til over en million på Mobile i Tyskland, så måske er den endda billig.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.