Fire københavnske parkeringshuse er blevet testet og vurderes som middelmådige, hvilket er en skuffelse ifølge FDM. Testen er en del af en undersøgelse, som har testet 60 parkeringshuse i 15 europæiske byer.
Europæiske parkeringshuse er for dårlige. Det viser en ny stor test af 60 P-huse i 15 europæiske byer, som FDM sammen med repræsentanter fra de europæiske bilklubbers forbrugersamarbejde, EuroTest, har foretaget.
EuroTest har tjekket udvalgte parkeringshuse, som alle er offentligt tilgængelige og beliggende i byzoner eller tæt på togstationer. I testen finder man fire københavnske parkeringshuse, hvoraf de tre vurderes til at være ’acceptable’, mens et ved Amerika Plads får bedømmelsen ’ringe’.
Ingen af de 60 testede parkeringshuse opnår bedømmelsen ”meget god”, mens kun ti får bedømmelsen ”god”, og flertallet – 39 styk – bedømmes til at være ”acceptable”. Ni P-huse får stemplet ”ringe”, og endelig falder to helt igennem som værende ”meget ringe.” Hvert parkeringshus er blevet gennemgået på næsten 130 punkter fordelt på kategorierne sikkerhed (vægtning 40 pct.), adgangsforhold (30 pct.), brugervenlighed (20 pct.) samt pris (10 pct.).
Det er ikke godt nok ”Der er i flere europæiske byer et ønske om at få bilerne væk fra gaden og ind i P-huse. Men som vores test viser, er forholdene her langt fra tilfredsstillende. Det er særligt de alt for smalle P-båse og generelt trange forhold, der trækker ned, ligesom brugervenligheden for handicappede i samtlige 60 P-huse var til dumpekarakter. Set med forbrugerøjne er det naturligvis ikke godt nok,” siger konsulent for infrastruktur i FDM, Louise Skov, der har koordineret den danske del af testen.
Resultaterne får FDM til at efterlyse højere standarder til fremtidige parkeringshuse. ”Ligesom vejene er parkeringshuse en del af infrastrukturen. Derfor så FDM gerne, at man indførte nogle standarder for fremtidige P-huse, som man allerede har gjort det i flere andre europæiske lande. Taget i betragtning, at de københavnske P-huse i testen hører til blandt Europas dyreste, mener vi, at forbrugerne burde kunne forvente et bedre produkt end det, de får i dag,” siger Louise Skov.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.