Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST Morten Bek FOTO PR/Bilbasen
Tesla er et af de meget få bilmærker, som arbejder med drastiske prisnedsættelser – amerikanerne satte for halvanden uge siden Model 3 ned for anden gang i år til priser fra 330.000 kr.
Men for mange danskere, som gerne vil have en elbil, kunne en pris på 330.000 kr. lige så godt være en pris på 500.000 kr. Både 330.000 kr. og 500.000 kr. er udenfor rækkevidde.
LÆS OGSÅ: Jeep Avenger er Årets Bil i Europa 2023
Forhåbentlig bringer fremtiden mindre og prisbillige elbiler med brugbar rækkevidde. Her i 2023 er der heldigvis allerede fornuftige muligheder for at købe en elbil, hvis budgettet maksimalt giver plads til en ny elbil med en pris under 300.000 kr.
Vi har trawlet bilproducenternes hjemmesider for at finde de 10 billigste elbiler på markedet lige nu. På listen er god mulighed for en fed elbil – om den så skal være rummelig, have en god rækkevidde eller noget helt tredje.
Vi lister de 10 biler efter pris – fra billigst til dyrest. De har alle en ting til fælles: De koster under 300.000 kr.
Dacia Spring er den mindste, svageste og absolut sløveste elbil på det danske marked. Den er så også den absolut billigste. Selv efter det seneste års prisstigninger kan man sikre sig en Spring med 230 kilometer rækkevidde og 44 friske-til-bykørsel hestekræfter til 159.990 kr.
Spring er en lille sag, der ikke er meget større end en Hyundai i10. Altså, en praktisk bybil. Vi vil da heller ikke råde til lange motorvejsture, da køreegenskaberne er basale og sikkerhedsniveauet skræmmende lavt.
LÆS OGSÅ: Første tur: Dacia Jogger HEV er budgethybrid til den store familie
Til 159.995 kr. rummer basismodellen Essential aircondition, el-sidespejle, DAB+, to højttalere, el-ruder og app-baseret styring af blandt andet kabinekøling, opladningsstatus og andet relevant. For 10.000 kr. mere ruller Dacia Expression-versionen af Spring ud. Den har metallak, infotainmentsystem, reservehjul og 30 kW “hurtigopladning”.
Spring er det, Dacia kalder en lagerbil. Når det danske lager er tømt, kommer der ikke flere til landet. Hvor mange der er tilbage, melder historien ikke noget om, men der skulle være nok til alle interesserede.
Et lille batteri kan give en billig elbil. Det skal vi lige love for. Nissan kan sælge sin pioner-elbil Leaf med batteri på 39 kWh til en pris, der er forbløffende lav: 216.000 kr. Her skal man huske på, at Leaf er en stor, sikker bil med god plads og masser af udstyr.
Selv Leaf til 216.000 kr. har læderrat med varme, aut. klimaanlæg, regnsensor, nøglefri betjening, alufælge, nødbremse med cyklist- og fodgængergenkendelse, blind vinkel-system og sædevarme for OG bag.
LÆS OGSÅ: Nissan sænker priserne på Ariya: Fra 379.900 kr.
Der skal spares et sted, og det er så på batteriet. De billigste Leaf-versioner har ikke varmepumpe, og 39 kWh i batteriet giver en rækkevidde, som ikke lever op til dagens standard i klassen: 285 kilometer i basismodellen, 270 kilometer i de dyrere udstyrsversioner. Med 147 hk skulle turen dog blive ganske afslappende.
Vil man have mere rækkevidde, skal man tage Leaf med batteri på 59 kWh. Så snakker vi 385 kilometer, men også mindst 300.000 kr.
Det er bemærkelsesværdigt, at Fiat i dag kun sælger en bilmodel i Danmark: 500. Den kommer til gengæld som aldrende benzinbil, præsenteret helt tilbage i 2007, og som den langt nyere og langt bedre elbil 500e.
Den lille 500e fås tilmed i tre karrosserivarianter. Hatchback med tre døre, hatchback med fire døre (500e 3+1 med en ekstra lille sidedør – fås lige nu ikke i Danmark) og som cabriolet.
I Danmark findes lige nu kun udgaver af 500e med det “store” batteri med en kapacitet på 42 kWh og en motoreffekt på 118 hk. Det giver et rigtig godt kraftoverskud i den lille italiener, og fordi 500e er lille (363 cm) og let (1.365 kilo), kan den komme ret langt på en opladning: WLTP-målingen siger 321 kilometer for basismodellen.
LÆS OGSÅ: Test: Fordele og ulemper ved Fiat 500e som Cabriolet
Sådan en, som hedder 500e Icon, koster 229.990 kr. Den kommer med infotainment med 10,25″ skærm, Apple CarPlay/Android Auto, aut. klimaanlæg, regnsensor, fartpilot og aut. nødbremse, men vi anbefaler at bruge 20.000 kr. mere og få 500e Icon Pack med varme i sæderne, bakkamera, nøglefri betjening, navigation og trådløs smartphone-opladning. Den har lidt kortere rækkevidde, men langt højere komfort.
Det er værd at overveje at tage 500e som cabriolet. Den koster, som Icon Pack, kun 20.000 kr. mere end en hatchback.
Den fjerdebilligste elbil i Danmark, når vi går ud fra basispriser og -modeller, er den kinesiske MG4. En smart hatchback, der størrelsesmæssigt lægger sig perfekt omkring Cupra Born, Renault Megane E-Tech og VW ID.3. MG4 er bare markant billigere.
Det er den nye basismodel, MG4 Nordic Edition med 170 hk, til 249.999 kr., der får MG4 ind på listen over de billigste elbiler i Danmark. I forhold til MG4 Luxury med 204 hk og større batteri, sparer man 35.000 kr.
LÆS OGSÅ: Duel: MG4 og Renault Megane E-Tech er ikke så tætte som ventet
Man sparer også på rigtig meget af det, der gør livet som el-bilist værd at leve. Vi kan leve med et batteriet på 51 kWh, som giver en WLTP-rækkevidde på 350 kilometer (med 204 hk har man 64 kWh og 435 kilometer), men ved at spare 35.000 kr. går man også glip af varmepumpe, og den indbyggede lader tillader kun 3,6 kW AC-opladning, som gør opladning hjemme til en træg affære.
Nordic Edition til 249.999 kr. kommer med LED-forlygter, hjulkapsler, nøglefri betjening og infotainment med 10,25″ touchscreen, varme i rat og forsæder og generelt solidt udstyrsniveau.
ZS EV er den anden MG på listen, og selv om der kun er 5.000 kr. mellem de to biler – MG4 Nordic Edition er den billigste – er der tale om meget forskellige elbiler.
ZS EV er fra starten udviklet som benzinbil med forhjulstræk, og den er så konverteret til strøm, hvor MG4 står på en dedikeret platform med baghjulstræk. MG4 er sjovere at køre, men ZS EV har mere plads og højere komfort. Den virker også mere solid end sin nyere søster.
LÆS OGSÅ: Test: MG ZS EV Standard Range er billig og hvad mere?
For 254.999 kr. får man en kinesisk crossover med brugbar plads, Comfort-udstyrsniveau og Standard Range-batteri på 51 kWh. Comfort-udstyrsniveau er mere omfattende end Nordic Edition-udstyret til MG4, så vægter man et højt udstyrsniveau, skal man vælge ZS EV. Adaptiv fartpilot, kø-assistent og alufælge får man i den billigste ZS EV, men ikke i den billigste MG4.
Til gengæld får man kortere rækkevidde – 320 kilometer på en opladning. Man må også her lade med 1 fase på hjemmeladeren, så opladning kun foregår med op til 3,7 kW. For at få ZS EV med 3-faset opladning, skal man op i Long Range med batteri på 69,9 kWh og rækkevidde på 440 kilometer, men den koster voldsomme 52.000 kr. mere end basismodellen.
Stellantis-koncernen rummer mange bilmærker, og mange af bilerne fra de forskellige mærker deler teknik og teknologi. Den elektriske Opel Corsa-e er på den måde tæt forbundet med – og her er blot nogle udvalgte – Opel Mokka-e, Citroën Ë-C4/Ë-C4 X, Peugeot e-2008.
Stellantis skal have ros for at være blandt de få til at indse, at elbiler ikke altid skal være store og for de rigeste i samfundet. Her er små og kompakte biler med udmærket rækkevidde – som bliver endnu bedre, når modellerne, som e-208, får en mere effektiv elmotor og nyt batteri.
Hvornår Opel Corsa-e får det? Forhåbentlig i løbet af 2023. Som den sælges nu, har den tyske elbil 136 hk, et batteri på 50 kWh og en rækkevidde på 359 kilometer. Opladning sker med op til 11 kW (AC) og ved en lynlader med op til 100 kW.
LÆS OGSÅ: Her er den helt elektriske Opel Astra
Den billigste Corsa-e er lige nu First Edition (et bizart navn til en ældre bilmodel, som snart får et facelift) til 259.990 kr. Aut. klimaanlæg, infotainment med 7″ touchscreen, Apple CarPlay, varme i rat og forsæder, læderrat, p-sensorer bag og 16″ stålfælge med kapsler er standard.
Den komplet udstyrede Ultimate til 279.990 kr. har matrix-LED-forlygter, panoramaglastag, 17″ alufælge, nøglefri betjening og meget andet. En luksusbil i miniformat.
Man ville ikke tænke det, hvis man så Citroën Ë-C4 og Opel Corsa-e ved siden af hinanden: Her er to bilmodeller, som deler platform, batteri og elmotor. Ë-C4 er større en VW ID.3, så her får man mere bil og plads for pengene end hos Opel.
Startprisen er nemlig den samme: 259.990 kr. Rækkevidden er kun en smule ringere end i Corsa-e, og 354 kilometer på en opladning er fint til prisen.
LÆS OGSÅ: Første tur: Citroën Ë-C4 X er en elektrisk sedan til lavpris
Men man skal være indstillet på at undvære mange moderne bekvemmeligheder, hvis valget falder på den billigste Ë-C4. Den hedder You, og mens aut. klimaanlæg og infotainment med 10″ touchscreen er standard, er der intet andet at fremhæve. Alufælge, læderrat, p-sensorer, varme i sæderne; mangler, mangler og mangler.
Concorde-versionen til 279.990 kr. byder på meget høj merværdi. LED-forlygter, navigation, bakkamera, 18″ alufælge, fire elruder og meget andet er standard.
Det giver virkelig mening, at Mazda har lavet MX-30, en elbil med et lille batteri. Det sparer masser af ressourcer, som sparer miljøet for belastning, og det giver en billigere bil. En bil som samtidig er lettere, så den kører bedre.
Men fordi Mazda har udviklet sin første elbil for år tilbage, så giver det lille batteri på 35,5 kWh en rækkevidde på kun 200 kilometer. Batteriteknologien er videreudviklet, siden japanerne skabte MX-30, men i det mindste får man en ret unik bil til brug i byen og landevejen.
LÆS OGSÅ: Mazda MX-30 klar som unik plug-in hybrid
MX-30 har 145 hk, og fordi batteriet er så lille, kan man ved en AC-lader med 11 kW kapacitet hurtigt fylde batteriet igen.
Mazda sælger sin eneste elbil til priser fra 263.080 kr. og i fire udstyrsvarianter, hvor der kun er 20.000 kr. mellem den billigste og den dyreste. Basismodellen Prime-Line har et højt standardniveau med 18″ alufælge, LED-forlygter, adaptiv fartpilot, varmepumpe, bakkamera og meget andet.
Den e-208 man kan købe hos forhandlerne, er i princippet forældet. Peugeot har nemlig allerede i efteråret annonceret en e-208 med nyt batteri, længere rækkevidde og stærkere elmotor. Når den model (på et indtil videre ukendt tidspunkt) kommer til Danmark, har den 156 hk og en rækkevidde på cirka 400 kilometer.
Den kan dog også gå hen at blive dyrere end den nuværende udgave med 136 hk og en rækkevidde på 362 kilometer. 362 kilometer er ikke noget at kimse af, og kan man undvære de cirka 38 kilometer rækkevidde og leve med 136 hk, fås e-208 lige nu fra 264.990 kr.
LÆS OGSÅ: Peugeot e-208 rammer 400 kilometer
Peugeot sælger e-208 i ikke færre end seks udstyrsvarianter, og i basismodellen Active må man undvære ting som alufælge, LED-forlygter, sædevarme foran (fås til 2.500 kr.) og elruder i bagdørene, men der er infotainmentsystem med 7″ touchscreen, Apple CarPlay, læderrat, aut. klimaanlæg og fartpilot.
Men det bedste køb gør man ved at smække 5.000 kr. oveni, så e-208 hedder Active Pack til efternavn. 5.000 kr. køber ikke alverden i et inflationsramt Danmark, men hos Peugeot får man LED-forlygter, alufælge, elruder hele vejen rundt, el-klapbare sidespejle, sædevarme, p-sensorer bag og meget mere.
Den sjoveste elbil, man kan købe til under 300.000 kr. kommer fra Mini. Faktisk er Cooper SE nok en af de sjoveste elbiler på hele markedet, for den er kompakt, let og udstyret med en kraftig elmotor med 184 hk. Den er altid frisk på en overhaling og fræser fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder.
Den disciplin skal man ikke øve sig i for ofte, for der er ikke et kæmpe batteri at tappe af. Et batteri på 32,6 kWh hører til blandt de mindste i en elbil på markedet, men i det lys er rækkevidden på op til 234 kilometer ikke så skidt endda. Det er i hvert fald bedre end hvad Mazda MX-30 og Honda E (sidstnævnte koster 318.600 kr.) kan levere – henholdsvis 200 og 210 kilometer.
LÆS OGSÅ: Ny Mini Countryman er (også) elektrisk
Mini er cirka 3.000 kr. dyrere end MX-30 – til priser fra 266.922 kr. – og præcis som hos Mazda får man en veludstyret bil til prisen. Hos Mini hedder Cooper SE-basismodellen Essential, og den lokker med LED-forlygter, alufælge, sædevarme, infotainment med 8,8″ touchscreen, navigation, Apple CarPlay, sportssæder, p-sensorer bagtil og el-klapbare sidespejle, aut. nedblændeligt bakspejl og læderindtræk.
Brugte elbiler til salg på Bilbasen
Se flere brugte elbiler til salg på Bilbasen
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.