Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Af: Simon Hallenslev / d. 5. november 2019
33-årige Brittany Force fra Californien er en af de hurtigste mennesker på denne jord. I weekenden satte hun nemlig alle sine mandlige konkurrenter til vægs og skrev sig ind i historiebøgerne for den ellers ret mandsdominerede sport: Amerikansk Top Fuel Dragsterracing.
En motorsport hvor bilerne — hvis man altså kan kalde dem det — typisk yder omkring 11.000 hestekræfter fra V8-motorer på nitrometan og når hastigheder over 500 kilometer i timen.
Brittany har det ikke fra fremmede. Force-familien særdeles anderkendte på den amerikanske drag-scene, hvor farmand John Force har 16 mesterskabstitler i klassen ‘Funny Car’.
John Force er i en alder af 70 år stadig aktiv dragsterkører, samtidigt med at han er ejer af John Force Racing, som Brittany kører for. Både Brittanys storesøster Ashley Force og lillesøster Courtney Force har også kørt Top Fuel Racing. En særdeles hurtig familie må man sige.
LÆS OGSÅ | Se videoen: Ny Bugatti snuser til 500 km/t
Og nu til rekorden, for den er altså ret vanvittig. Først og fremmest slog hun rekorden for højeste målte hastighed på målstregen i Top Fuel-historien. Hun blev målt til 544,23 kilometer i timen. En hastighed hun nåede efter blot 3,659 sekunder med pedalen i bund. Rekorden hun tager ud af hænderne på den mest vindende Top Fuel-kører nogensinde, Tony Schumacher.
Som om dét ikke var nok, slog Brittany Force også tidsrekorden på Las Vegas Motor Speedway. For mens hastighed på målstregen er én ting, er den samlede tilbagelagte tid på de 402 meter (quarter mile) en anden. Og der er altså ingen, der kørt Las Vegas’ 402 meter hurtigere end hende. Den hurtigste Top Fuel-tid målt i amerikansk historie er én tusindedel hurtigere end Brittanys, og den blev kørt af Leah Pritchett i 2017.
Se videoen af Brittanys vilde fartrekord herunder (offentliggjort af ‘National Hot Rod Association‘).
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.