Det kan være svært at skelne fup fra fakta, hvis ikke man er bilkyndig, og når det handler om elbiler, er der meget fup! Se hvilke myter om elbiler, der kan punkteres med fakta.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen/CarbonBrief

Vi skriver 2024. Det er næsten fem år siden, vi bragte artiklen om VW e-Golf, der skulle køre 125.000 km for at blive ‘grønnere’ end en tilsvarende Golf TDI. Ikke alene viste VWs beregninger sig senere at være skæve; der er også sket usandsynligt meget med teknologien siden.

Alligevel hersker der stadigvæk mange myter, der søger at tilsværte elbilens miljømæssige potentiale – og langt størstedelen er pivfalske. Mediet CarbonBrief, der er et velanset klima- og energi-site, punkterer dem alle og lukker munden på din klimaskeptiske onkel. Vi ser nærmere på dem lige her.

Myte: “Elbiler skal køre over 80.000 km for at blive grønnere end benzinbiler”

Det var ikke 125.000 km, der skulle til for, at en e-Golf blev grønnere end en Golf TDI, men snarere 30.000 km. Et par håndgribelige fejl skævvred regnestykket, hvilket vi også bragte i en senere artikel med data fra en hollandsk undersøgelse.

Alligevel lever myten om et højt skæringspunkt for elbilernes CO2-udledning i bedste velgående. Ifølge beregningerne fra CarbonBrief er skæringspunktet dog i virkeligheden 21.000 km, hvilket for gennemsnitsdanskeren er lidt over ét år på vejen.

Denne beregning er lavet med udgangspunkt i en Tesla Model Y samt i Storbritanniens strømforsyning, der er mindre grøn end den danske. Det danske skæringspunkt vil derfor være endnu lavere.

CarbonBrief understreger desuden, at den såkaldte klimagæld, der opstår under elbilernes produktion, med tiden kun bliver mindre og gør regnskabet mere fordelagtigt, som teknologien udvikler sig.

Myte: “Det er mere klimavenligt at holde liv i den gamle benzinbil”

Hvis bare man holder liv i sin gamle benzinbil i mange år, så slipper man helt for den CO2-tunge produktion af batterier til en spritny elbil. Det er bedre for miljøet! Sådan lyder myten, der endnu engang kan punkteres af skæringspunkter.

Det er sandt, at produktionen af elbilen koster CO2 – men ikke så meget som skeptikerne gør det til. En ny elbil skal køre mellem 32- og 51.000 km for at overhale en ældre benzinbil i klimaregnskabet indenom.

En dansk familie vil således køre grønnere i en Model Y efter tre år eller mindre, hvis de skifter en nyere benzindreven Ford Focus i carporten ud.

Beregningen er lavet med udgangspunkt i to elbiler, en Tesla Model Y og en Nissan Leaf, samt i en benzindreven Ford Focus fra før 2015 og en Mercedes fra før 2000. Myten bliver ikke mere plausibel af, at benzinbilen er over 30 år gammel. Her er skæringspunktet blot lidt senere: Omkring fem år.

Myte: “Der er ikke nok råmaterialer til batterierne, hvis alle skal køre elbil”

Litium, nikkel og kobolt er nogle af de kritiske råmaterialer, der skal udvindes for at bygge et elbilbatteri. Og dem løber vi tør for, fuldstændigt som vi løber tør for olie! Det er for så vidt sandt.

Forskellen på hvor meget der udvindes af fossile brændsler versus de mineraler, der benyttes til batterier, er dog svimlende stor.

Hvis vi spoler tiden frem til 2030, hvor elbiler skal være væsentligt mere udbredt (for at nå FNs klimamål), vil der blive udvundet 30 millioner tons af de kritiske mineraler om året. Til sammenligning blev der udvundet og afbrændt over 15 milliarder tons fossile brændsler i 2021.

Det ændrer ikke på det faktum, at mineraler er udtømmelige, og at problemstillingen skal tages seriøst. På sigt vil mineralerne dog fylde mindre i batterierne, ligesom vi også bliver bedre til at genbruge dem.

Derfor er hastigheden af selve udvindingen og det sociale aspekt af batteriets værdikæde reelt vigtigere at fokusere på i dag, fordi vi er meget, meget langt fra at løbe tør.

Myte: “Syntetisk brændstof kommer til at overtage for elbilerne”

Det er bilentusiaster som jeg selv, der klamrer sig til det spinkle håb om, at hymnen fra kraftfulde benzinbiler kan holdes i live med klimavenligt brændstof. Et syntetisk brændstof, som Porsche blandt andet investerer i, der kan hældes i benzinmotorer og eliminere udledningen.

Desværre er håbet i virkeligheden baseret på et ganske urealistisk grundlag. Syntetisk brændstof er dyrt, og det er ikke kun, fordi den bagvedliggende teknik stadig er ny.

Baseret på CarbonBriefs beregninger anslås det, at det vil kræve fem gange så meget elektricitet at producere syntetisk brændstof til at drive Storbritanniens samlede vognpark, som det ville gøre, hvis vognparken var fuldt elektrisk.

Desuden er der brug for det syntetiske brændstof andetsteds, hvor elektriske alternativer ikke ligger ligefor. Passagerfly kommer ikke til at flyve på strøm lige foreløbig, hvorfor de begrænsede mængder syntetisk brændstof, der kan produceres, bør øremærkes flytransport. Det mener flyindustrien i hvert fald.

Myte: “Batteriernes levetid er usikker”

En af hovedårsagerne til, at folk er forbeholdne over for elbiler, er batterierne og disses levetid. De holder ikke længe, og de er dyre at udskifte. I virkeligheden er det kun den sidste del af denne bekymring, der er sand. Batterier til elbiler er dyre – men de holder længe.

Bilproducenterne giver raskt væk otte års garanti på deres batterier. Tager man i betragtning, at batterierne udgør 30 til 40 procent af bilens produktionspris, giver det producenterne al incitament i verden at få dem til at holde så længe som muligt.

Ifølge Tesla fortæller deres data, at de Tesla-modeller, der har rundet 300.000 km på verdensplan, kun har mistet 12 procent af deres samlede batterikapacitet i gennemsnit. Andre skøn er mere forsigtige og siger, at mindst 90 procent af kapaciteten er intakt efter 160.000 km.

Myte: “Det nytter ikke, når strømmen til elbiler er beskidt”

Videregiver man denne myte som bosiddende i Danmark, fortjener man en begmand. Op imod 70 procent af den strøm, som vi danskere hiver ud af ladeboksen, er grøn. Det vil sige, at strømmen kommer fra solceller og vindmøller – ikke kulkraftværker.

Selv i de lande, hvor størstedelen af strømmen kommer fra kulkraftværker, er elbilen bedre for klimaregnskabet end en benzinbil.

I Kina kommer 66 procent af strømmen stadig fra kul eller gas, mens det i Polen er 69 procent. Her viser beregningerne, at det famøse skæringspunkt for hvornår elbilen har betalt sin klimagæld er henholdsvis 35.000 km og 28.000 km i de to lande.

Hvis du vil se flere elbilmyter blive punkteret af fakta, så har CarbonBrief 15 flere til dig i en stor artikel lige her.