Regeringen vil gøre det endnu dyrere at køre for stærkt
Regeringen vil virkelig gerne fartsynderne til livs. Først med de hyppigt omtalte love om vanvidskørsel og nu med højere fartbøder. Vi ser nærmere på regeringens forslag.
Regeringen er på vej med et nyt lovforslag, hvor taksten for alle fartbøder skal forhøjes. Forslaget vil fremsættes i forbindelse med politiaftalen for 2021-2023, der omhandler politiets ressourcer og kompetencer på lokalt plan såvel som nationalt plan.
Transportminister Benny Engelbrechts kalder fartovertrædelserne for en af de væsentligste årsager til, at der opstår farlige situationer i trafikken. Til Ritzau understreger ministeren samtidigt, at bødetaksterne ikke er blevet reguleret siden 2012, hvorfor de ikke har fulgt med løn- og prisudviklingen frem til nu.
Vi ser nærmere på den potentielle stigning i fartbøderne og ser også på, hvordan bødetaksterne ellers ser ud i de omkringliggende Europæiske lande.
20 procent stigning
Fartbøderne skal kunne mærkes. Det er ræsonnementet bag den 20 procents stigning i fartbødetaksterne, som regeringen planlægger at fremsætte som forslag som del af politiaftalen. Og 20 procent, det kan mærkes, frem for hvis man hæver bøderne en smule år for år, siger Transportminister Benny Engelbrecht.
Stigningen på 20 procent betyder, at taksterne på de mildeste hastighedsovertrædelser stiger med et par hundrede kroner. På tværs af de forskellige fartzoner rangerer de mildere hastighedsovertrædelser, der ikke udløser et klip i kørekortet, fra 1.000 kr. til maksimalt 3.000 kr.
Lidt hurtig hovedregning afslører, at de mildere hastighedsovertrædelser, der ikke udløser klip, og som i dag straffes med bøde på 1.000-, 1.500-, 2.500- og 3.000 kr. stiger til henholdsvis 1.200-, 1.800-, 3.000- og 3.600 kr., hvis altså forslaget bliver stemt igennem.
Med den procentuelle stigning giver det sig selv, at jo højere den nuværende bødetakst er, desto større vil stigningen blive. Hvis regeringen får held med forslaget, kommer det således til at koste minimum 6.000 kr. at køre sig til en betinget frakendelse på motorvejen.
Er det højt nok?
De fleste personer, der har oplevet den hæslige, infrarøde blitz og det efterfølgende girokort i mødet med en fartkontrol, vil sikkert mene, at bøderne herhjemme er rigeligt høje. Sammenligner man med andre lande i Europa vil man dog finde ud af, at det sagtens kan gøres dyrere.
Onlinemediet Zutobi har lavet en oversigt over de mest strikse lande, at køre for stærkt i, hvor både bødestørrelser, skæringspunkt for hastighedsoverskridelser, antal fartfælder og lignende. Her er det vores norske naboer, der ifølge oversigten.
Minimumsstørrelsen på fartbøder i Norge er nemlig skruet gevaldigt op i løbet af de senere år. Derfor skal nordmænd med lidt for meget fart på af med minimum 5.000 kr., når de fanges i en fartkontrol. Italien ligger også højt i statistikken, da de er det land i Europa med flest fartkameraer pr. indbygger.
Præcist hvor fyldestgørende oversigten er, er svært at svare på, da lande som Finland og Schweiz er udeladt. Begge disse lande kører nemlig med indkomstbestemte fartbøder. Derfor er der i Schweiz givet verdens højeste fartbøde til en fartglad svensker, der i sin Mercedes-Benz SLR blev målt til 300 km/t. Både den svimlende hastighed og lønnen, der skulle betale den dyre Mercer, betød en opkrævning på godt 5.000.000 kr.
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.