Ny Renault Symbioz er en kompakt og rummelig hybridbil
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Af: Simon Hallenslev / d. 25. august 2021
Regeringen er på vej med et nyt lovforslag, hvor taksten for alle fartbøder skal forhøjes. Forslaget vil fremsættes i forbindelse med politiaftalen for 2021-2023, der omhandler politiets ressourcer og kompetencer på lokalt plan såvel som nationalt plan.
Transportminister Benny Engelbrechts kalder fartovertrædelserne for en af de væsentligste årsager til, at der opstår farlige situationer i trafikken. Til Ritzau understreger ministeren samtidigt, at bødetaksterne ikke er blevet reguleret siden 2012, hvorfor de ikke har fulgt med løn- og prisudviklingen frem til nu.
Vi ser nærmere på den potentielle stigning i fartbøderne og ser også på, hvordan bødetaksterne ellers ser ud i de omkringliggende Europæiske lande.
Fartbøderne skal kunne mærkes. Det er ræsonnementet bag den 20 procents stigning i fartbødetaksterne, som regeringen planlægger at fremsætte som forslag som del af politiaftalen. Og 20 procent, det kan mærkes, frem for hvis man hæver bøderne en smule år for år, siger Transportminister Benny Engelbrecht.
Stigningen på 20 procent betyder, at taksterne på de mildeste hastighedsovertrædelser stiger med et par hundrede kroner. På tværs af de forskellige fartzoner rangerer de mildere hastighedsovertrædelser, der ikke udløser et klip i kørekortet, fra 1.000 kr. til maksimalt 3.000 kr.
LÆS OGSÅ | EU vil forbyde salg af diesel- og benzinbiler allerede fra 2035
Lidt hurtig hovedregning afslører, at de mildere hastighedsovertrædelser, der ikke udløser klip, og som i dag straffes med bøde på 1.000-, 1.500-, 2.500- og 3.000 kr. stiger til henholdsvis 1.200-, 1.800-, 3.000- og 3.600 kr., hvis altså forslaget bliver stemt igennem.
Med den procentuelle stigning giver det sig selv, at jo højere den nuværende bødetakst er, desto større vil stigningen blive. Hvis regeringen får held med forslaget, kommer det således til at koste minimum 6.000 kr. at køre sig til en betinget frakendelse på motorvejen.
De fleste personer, der har oplevet den hæslige, infrarøde blitz og det efterfølgende girokort i mødet med en fartkontrol, vil sikkert mene, at bøderne herhjemme er rigeligt høje. Sammenligner man med andre lande i Europa vil man dog finde ud af, at det sagtens kan gøres dyrere.
Onlinemediet Zutobi har lavet en oversigt over de mest strikse lande, at køre for stærkt i, hvor både bødestørrelser, skæringspunkt for hastighedsoverskridelser, antal fartfælder og lignende. Her er det vores norske naboer, der ifølge oversigten.
LÆS OGSÅ | Nye regler: Ladestander til firma-elbil fritages for beskatning
Minimumsstørrelsen på fartbøder i Norge er nemlig skruet gevaldigt op i løbet af de senere år. Derfor skal nordmænd med lidt for meget fart på af med minimum 5.000 kr., når de fanges i en fartkontrol. Italien ligger også højt i statistikken, da de er det land i Europa med flest fartkameraer pr. indbygger.
Præcist hvor fyldestgørende oversigten er, er svært at svare på, da lande som Finland og Schweiz er udeladt. Begge disse lande kører nemlig med indkomstbestemte fartbøder. Derfor er der i Schweiz givet verdens højeste fartbøde til en fartglad svensker, der i sin Mercedes-Benz SLR blev målt til 300 km/t. Både den svimlende hastighed og lønnen, der skulle betale den dyre Mercer, betød en opkrævning på godt 5.000.000 kr.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den er veldesignet, kører eftersigende formidabelt og så lyder V8-motoren bare himmelsk. Nu kan den blive din.
Chery er den største eksportør af biler fra Kina, og i efteråret forventer man at introducere elbilen Omoda 5 EV i Danmark. Planerne er dog langt fra på plads.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.