Så meget indbringer de danske fotovogne til statskassen
Et-, to-, trecifret millionbeløb. Der er mange nuller på, når Politiet opgør, hvor mange penge der er indkrævet og indbragt på de automatiske fartkontroller. Se hvor mange penge og klip det drejer sig om, samt hvilke stærekasser der arbejder hårdest for føden.
ATK. Automatisk Trafik Kontrol. Det er det, Politiet har valgt at kalde de systemer, der sender både infrarødt lys, portrætfoto og girokort i din retning, når speederfoden har været for tung på de danske veje.
Herhjemme er der to forskellige typer af de automatiske kontroller. Der er ubemandede stærekasser, som fast står ét sted og fotograferer fartsyndere, og så er der de mobile kontroller, der opererer fra en bemandet VW Transporter, der ofte er gemt pænt væk i siden af vejen.
Uanset hvilken type, der er tale om, er det aldrig sjovt at hoste op med pengene, når bøden dumper ind ad døren. Men ved du hvor meget Politiet samlet indbringer gennem ATK? Bilbasen har fra Rigspolitiet fået et overblik over Politiets bødeprovenu fra 2020, som du kan se herunder.
Ifølge Rigspolitiet er følgende beløb et potentielt maksimum, som ikke er lig med udsendte og betalte bøder. Det skyldes, at et varierende antal af sagerne bliver henlagt, og at ikke alle bøder kan inddrives. Endelig giver færdselsloven i visse tilfælde mulighed for nedsættelse af bøderne.
ATK dækker mink-regningen
I 2020 havde Politiet 447.806 bødesager på baggrund af hastighedsoverskridelser målt af ATK. Samlet beløber disse bødesager sig til svimlende 671.663.000 kr. i bødeprovenu. Det svarer rundt regnet til en gennemsnitlig bødestørrelse på 1.500 kr.
413.678 af bødesagerne var oprettet gennem de mobile og bemandede ATK-enheder, hvilket beløber sig til 618.240.000 kr. i bødeprovenu. De statiske stærekasser stod dermed for 34.128 af bødesagerne, og indbragte 53.422.500 kr. til statskassen.
Nu ved vi heldigvis, at de svimlende beløb havner i statskassen – men hvad kan man egentlig ellers få i Danmark for 671.663.000 kr.? På papiret vil man kunne dække regningen til den meget omtalte minkskandale og stadig have lidt til overs til kaffekassen.
De mobile ATK-enheder havde i 2020 76.472 måletimer, mens stærekasserne havde 124.325 måletimer. De mobile ATK-enheder skrabede i 2020 37.438 klip i kørekortet ind, mens stærekasserne tog 2.924 klip. I alt stod ATK samlet for 40.362 klip i kørekortet i 2020. Av.
Tydeligt er det, at det er de mobile ATK-enheders evne til at overraske fra en grøftekant, der fælder flest fartglade danskere. Men stærekasserne bidrager stadig til statskassen og i tabellen herunder kan du se hvilke stærekasser, der indbragte flest penge i 2020.
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.