kia-ev2-frost-blue-static-highres-001
Nyheder
9. januar 2026

Kia EV2: fed lille el-crossover med op til 448 kilometer rækkevidde

Kia er klar en ny stor spiller i den lille crossover-klasse. EV2 er kompakt, robust i designet, praktisk og kommer i to batterivarianter med op til 448 kilometer på en opladning.

Morten B. Bek

Morten Bek

Vi vidste allerede sidste år, at 2026 ville blive et meget stort år for de små elbiler. Ikke bare det meste af Volkswagen-koncernen er i gang med små og kompakte biler, som rulles ud i løbet af året, men også kinesiske og koreanske mærker kommer med store nyheder i lille format.

Kia tager hul på et spændende 2026 med den lille EV2, som netop er præsenteret på biludstillingen i Bruxelles. Meget skal gå rigtig galt, hvis den lille EV2 ikke bliver en af de vigtigste varer, Kia har på hylden.

Som konkurrent til kommende modeller som Skoda Epiq og VW ID. Cross skal der være substans bag den lille EV2 - og det ser sådan ud. Når det gælder rækkevidde, kabine, eksteriørdesign og udstyr ser EV2 ud til at blive en fed pakke. Og så bygges EV2 på Kia-fabrikken i Slovakiet, hvor også EV4 hatchback produceres.

Indenfor en ramme der er 406 centimeter lang og 158 centimeter høj har Kia fået plads til et bagagerum på op til 403 liter, et frunk på 15 liter og, sådan ser det i hvert fald ud, rimelig plads på bagsædet.

kia-ev2-frost-blue-static-highres-007
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-001
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-002
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-004
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-static-highres-005
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-static-highres-002
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-003
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-005
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-008
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-static-highres-009
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-static-highres-010
FOTO: Kia

EV2 fås med fire eller fem sæder

Når det kommer til bagsædet, så er der ikke bare et bagsæde til EV2. Der er to. Man kommer nemlig til at kunne vælge, om der skal være plads til to eller tre personer på bagsædet. Med den almindelige bænk til tre personer får man et statisk bagsæde, der ikke kan rykkes - og et bagagerum med en volumen på 362 liter.

I stedet kan man vælge et bagsæde til to personer, der er delt i midten. De to dele kan, uafhængigt af hinanden, justeres i længden og i ryglænets hældning. Bagagerummet, oplyser Kia, er på den måde på 403 liter. Pladsen skulle være okay, selv om bagsæderne skubbes frem, men det må komme an på en prøve.

EV2 følger slavisk interiørstilen fra biler som EV3, EV4 og EV9. Opbygningen er også her med to skærme i fælles panel, fysiske knapper på rattet, i dørene (til sædevarme mv.) og i midterkonsollen til klimaanlæg mv. Mellem de to store skærme til instrumentering og infotainment sidder en lille touchscreen til udvidede klimafunktioner.

Køreindstillinger tilgår man via en knap i rattet, og der er ikke færre end tre USB-C-stik i bunden af midterkonsollen. Der er pæn stofbeklædning ikke bare på tværs af instrumentpanelet, men også på toppen af fordørene.

Kia sparer ikke på udstyrsmulighederne, selv om EV2 er den mindste elbil på programmet. 360 graders kamera, varme i rattet og fjernbetjent parkering via bilnøglen bliver blandt mulighederne. Som de fleste andre elbiler fra Kia introduceres den lille ny også i standardudgaver og som, på billederne vist som en lysegrå bil, som GT-Line.

kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-interior-highres-001
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-interior-highres-003
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-interior-highres-004
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-5-seater-highres-005
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-5-seater-highres-007
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-5-seater-highres-003
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-interior-highres-005
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-5-seater-highres-004
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-5-seater-highres-008
FOTO: Kia
kia-ev2-frost-blue-interior-4-seater-highres-009
FOTO: Kia
kia-ev2-gtline-ivory-silver-matt-interior-highres-002
FOTO: Kia

Op til 448 kilometer - standard er batteri til 317 kilometer

EV2 er placeret på E-GMP-platformen i udgaven med 400V-arkitektur, som vi allerede kender fra de større modeller EV3 og EV4. Med EV2 introduceres, som ventet, nye batteristørrelser, og den lille crossover vil kunne fås som enten Standard Range eller Long Range.

Standard Range, der går i produktion allerede i februar, har et batteri med en kapacitet på 42,2 kWh, og det giver en for klassen konkurrencedygtig rækkevidde på op til 317 kilometer. Her tager en 10 til 80 procent opladning ved DC-laderen ned til 29 minutter; ladekapaciteten oplyses endnu ikke.

I Long Range, der går i produktion i juni, tager 10 til 80 procent opladning ved DC-laderen ned til 30 minutter, så det giver sig selv, at ladekapaciteten vil være højere. Batteriet i Long Range er på 61 kWh, og det vil blive blandt de største batterier i klassen. Med op til 448 kilometer på en opladning har EV2 Long Range en længere rækkevidde, end vi forventer i Epiq og ID. Cross, som skulle lande på maksimalt 420 kilometer.

EV2 Standard Range kommer med en motorydelse på fornuftige 148 hestekræfter. Når det kommer til EV2 Long Range med det store batteri, så har Kia stadig gang i udregningen. Det er muligt, motoren vil yde samme 204 hestekræfter som man får i EV3/EV4, men det er også muligt, at der er tale om en anden motor med lidt lavere ydelse.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant