Første tur: Ford Capri træder på minderne
Ford Capri er tilbage! Nej, Ford Capri er IKKE tilbage. Der er en ny elbil med navnet Capri, en storebror til Explorer, men den har absolut intet med den klassiske model at gøre.
Et risikabelt træk fra Honda: Den nye CR-V introduceres i Danmark kun som plug-in hybrid og med alt i udstyr. Det gør den dyrere end Kia Sorento PHEV og næsten så dyr som Audi Q5.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Honda CR-V er blevet større, og der er kommet udstyr til, som aldrig før har været tilgængeligt i den japanske SUV. Den fås også for første gang som plug-in hybrid – den første PHEV fra Honda i større serieproduktion.
Med vokseværket (11 centimeter mere i længden) er CR-V nu samme størrelse som BMW X3, og dermed er den rykket væk fra Toyota RAV4 og Kia Sportage – den er 11 cm længere end RAV4 og 20 cm længere end Sportage.
I Danmark lanceres kun en enkelt motorvariant og kun et enkelt udstyrsniveau, hvor så godt som alt er standard. Honda mener tilsyneladende, at CR-V nu hører til i en ny klasse, for prismæssigt er den nye udgave rykket op mod Audi Q5 og Kia Sorento: 553.990 kr. for CR-V som plug-in hybrid med Advance Tech-udstyr. Den gamle CR-V Hybrid, som i modsætning til den nye PHEV ikke fik nogen rabat på registreringsafgiften, kostede senest fra 402.900 kr.
For det samlede europæiske marked er plug-in hybriden en af to muligheder. Den anden er den almindelige hybrid, E:HEV, som svarer til hybridudgaven af den gamle CR-V. Den har en 2-liters benzinmotor og to elmotorer – og en ydelse på 184 hk.
Det lyder skævt, men den nye plug-in hybrid, som altså er den vi kan købe i Danmark, har også 184 hk. I andre plug-in hybrider lægges benzinmotorens ydelse løseligt sammen med elmotoren eller elmotorernes ydelse. Ikke hos Honda. Hos Honda drives bilen, uanset om det er hybriden eller den nye plug-in hybrid, nemlig ikke frem af benzinmotoren. Det er elmotorerne, der driver bilen – benzinmotoren fungerer som generator, der laver strøm, når hybridbatteriet er tømt.
Derfor yder CR-V plug-in hybrid 184 hk, om der så er 100 procent strøm på batteriet (17,7 kWh), som giver 82 kilometer elektrisk kørsel UDEN benzinmotorens indblanden, eller når benzinmotoren laver kræfterne.
184 hk gør det svært at se, hvordan CR-V E:PHEV vil trække de 1.500 kilo efter sig, den er typegodkendt til, og 0-100 km/t-rutinen tager meget afslappede 9,8 sekunder. Kia Sportage PHEV med 265 hk, der ikke er blandt de hurtigste, spurter fra CR-V med sine 8,2 sekunder, og Toyota RAV4 med 306 hk gør det på 6 sekunder rent.
Hvis CR-V plug-in hybrid viser sig at være meget økonomisk eller have et helt sublimt hybridsystem, er 184 hk måske ikke jordens undergang? Vi får se, når vi får lov at komme bag rattet.
Det er ikke sådan, at CR-V til Europa kun produceres i en variant, hvor udstyret er overdådigt. I andre lande, som hos vores svenske naboer, fås mere beskedne udstyrsvarianter end den danske Advance Tech.
For 553.900 kr. skal CR-V E:PHEV være stoppet til bristepunktet med udstyr, og den skuffer da heller ikke. Adaptive LED-forlygter, panoramaglastag, læderindtræk, head-up-display, køling i forsæderne, varme i rattet, varme i bagsædet, adaptiv fartpilot, el-betjent bagklap med mulighed for automatisk lukning, når man går fra bilen, 360 graders kamera, Bose-lyd med 12 højttalere og 10,2″ digital instrumentering. Infotainmentsystemets touchscreen er på 9″, som ikke er prangende i en ny SUV.
Veludstyret, stor og med et specielt hybridsystem. Den nye Honda CR-V virker spændende. Men den er dyrere end den større Kia Sorento PHEV med 265 hk (fra 519.900 kr.) og meget tæt på Audi Q5 50 TFSI E med 299 hk (fra 589.990 kr.).
Brugt Honda CR-V til salg på Bilbasen
Se flere brugte Honda CR-V til salg på Bilbasen lige her
Ford Capri er tilbage! Nej, Ford Capri er IKKE tilbage. Der er en ny elbil med navnet Capri, en storebror til Explorer, men den har absolut intet med den klassiske model at gøre.
Har du mistet overblikket? Vi er gået markedet igennem for at finde de billigste elbiler i Danmark lige nu.
Der er nu flere end 14.000 brugte elbiler til salg på Bilbasen, og det er ny rekord for de fuldelektriske biler. En del af dem er kommet til Danmark fra udlandet.
Tesla overrasker positivt, mens MG og Nissan er presset på pålideligheden. Se hvilke bilejere, der har størst anledning til grå hår i denne store undersøgelse.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.