Test: Opdateret VW ID.3 tilbyder flere hestekræfter på abonnement
En teknisk opdatering af ID.3 giver både hurtigere opladning men også mulighed for ekstra hestekræfter på månedsbasis.
Går du med overvejelser om at skifte familiebilen ud, er der gode muligheder for at gøre en god handel lige nu. Baggrunden er ganske enkelt, at din nuværende bil er relativt højt prissat på brugtbilmarkedet, mens den nye bil er faldet i pris i to omgange som følge af de to seneste års sænkninger af registreringsafgiften på biler.
”Bilkøberne kan glæde sig over, at en ny Opel Astra er faldet fra en pris på omkring 270.000 kroner i 2015 til 250.000 kroner i år, og helt generelt er de nye biler faldet op til 10 procent i pris. Omvendt holder brugtbilerne et højt prisniveau, så man kan bytte en brugt ud med en ny eller nyere brugt med lavere omkostninger end tidligere,” siger Jan Lang, markedsanalytiker for Bilbasen.
Ifølge tal fra De Danske Bilimportører køber vi større biler igen efter en årrække med store indkøb af mikro- og minibiler, og det er netop de større biler såsom Ford Focus og VW Touran, der er faldet mest i nypris som nye. Ved at udnytte de faldende nybilpriser og de høje brugtbilpriser kan bilkøberne skifte bilen til lavere omkostninger end tidligere.
Forklaringen på det umiddelbart ulogiske i, at brugte biler holder en høj pris, mens priserne på nye biler falder, hænger sammen med udviklingen i danskernes bilkøb efter finanskrisen.
”I kølvandet på finanskrisen strammede danskerne – både private og virksomheder – livremmen ind og holdt tilbage med investeringer og dyrt forbrug. Det førte bl.a. til et kraftigt fald i købet af nye, større biler – både private, leasing- og firmabiler – mens der var mere fokus på de mindre biler. I dag ser danskerne mere lyst på den økonomiske fremtid og efterspørger igen de større familiebiler, men udbuddet af de brugte i denne kategori er begrænset, og derfor er disse biler i stand til at holde et relativt højt brugtpris niveau, mens det modsatte er tilfældet for de mindre biler, der nu er et overudbud af”, siger Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord.
De senere år har budt på den ene rekord efter den anden for bilsalget, og branchen forventer, at det fortsætter i 2017.
”Hos De Danske Bilimportører forventede vi, trods flere år med absolut rekordsalg, at vi ville se et fortsat pænt bilsalg i 2017, og det bekræfter første kvartal absolut. Det er naturligvis meget tilfredsstillende, ikke blot for branchen, men for hele Danmark, idet bilsalget ses som en vigtig indikator for den generelle økonomiske situation. Vi er meget positive og forventer, at tendensen fortsætter,” siger direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
Bilbasen og Spar Nord har regnet på omkostningerne ved at skifte en mellemklasse bil ud. En fire år gammel Peugeot 308 1,6 HDI 5d koster 2,12 kr pr. km – især fordi omkostningerne til reparationer, brændstof og ejerafgift er høje. En ny koster 2,61 kr. pr. km, så man kan altså skifte til en helt ny model for omtrent 50 øre pr kilometer, hvilket er billigere end normalt.
”Man skal også huske på, at med udskiftningen får man en ny bil, der er mere sikker at køre i, og som kører længere på literen, så besøgene på tankstationen bliver sjældnere. Samtidig er en række bilmodeller vokset i størrelse, så man kan endda også få mere plads,” forklarer Jan Lang.
Han påpeger, at den særlige situation med høje brugtbilpriser efter al sandsynlighed ændrer sig, fordi der kommer flere brugtbiler ud på markedet som følge af de store salg af nye biler tilbage i 2013 og 2014.
”Vi vil helt sikkert se flere biler til salg i de eftertragtede klasser, og jeg forventer, at brugtbilpriserne vil falde i løbet af andet halvår. Man skal huske på, at bilsalget satte rekord på rekord for tre-fire år siden, og faktisk fortsat gør det,” slutter Jan Lang.
jan 2011 = gennemsnit:100 |
||||||||
Model | Segment | mar-11 | mar-12 | mar-13 | mar-14 | mar-15 | mar-16 | mar-17 |
Focus | Mellemklasse | 98,3 | 91,7 | 104,7 | 111,9 | 112,6 | 111,9 | 111,7 |
Passat | Firmabilklasse | 99,2 | 93,8 | 105,2 | 110,7 | 112,4 | 111,9 | 112,1 |
Zafira | MPV klasse | 100,2 | 96,4 | 104,3 | 112,6 | 112,9 | 113,1 | 112,9 |
Tabellen viser, at trods nedsættelse af registreringsafgiften i to omgange og dermed prisfald på nye biler, så har familiebilerne formået at holde et højt brugtprisniveau de senere år. Det skyldes, at der ikke blev solgt mange nye biler i de større klasser for 3-6 år siden.
5 grunde til at købe en SUV. Og 2 til at lade være
Guide: De fem vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil
Scor kassen: Sådan sælger du nemt og hurtigt din brugte bil
En teknisk opdatering af ID.3 giver både hurtigere opladning men også mulighed for ekstra hestekræfter på månedsbasis.
Med saksedøre, 12-cylindre og et avanceret firehjulstræk satte Murciélago standarden for Lamborghinis fremtid, og du kan købe din del af historien lige her.
Med mere modernitet og rene linjer skal den nye X3 holde skansen, indtil BMW er klar med store elektriske satsninger. Vi kører første tur i den nye BMW X3.
MG Cyberster er den første elektriske roadster i nyere tid, og den kommer med enten 340 eller 510 hestekræfter. Priserne starter på 499.999 kroner.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.