Test: Alpine A290 er en rendyrket ballademager

Der er bekymrende langt imellem de elbiler, der faktisk har noget at byde på, når det kommer til sjov, ballade og køreglæde. Renault 5 E-Tech er et af de få lyspunkter i et elektrisk mørke, der med simple greb giver køreglæde til op over begge ører.

Med det in mente er det med en næsten tarvelig mængde forventninger, jeg går til testen af Alpine A290. For når udgangspunktet i R5 er så fint, er det nemmere at ødelægge noget, end det er at forbedre det.

Mere end en udstyrspakke

De nærmest komisk store fælge og brede skærme er det første, man studser over, når man får den flabede franskmand foran sig. Her er det nærliggende at frygte, at Alpine er blevet degraderet til en udvidet udstyrspakke hos Renault, hvor påklistret optik skal få folk til at tænke på sport.

Fælgene og skærmene er dog kun toppen af isbjerget, og når man dykker ned i detaljerne, finder man hurtigt ud af, at Alpine har gjort sig seriøst umage med den lille A290.

Sporvidden er øget med 60 mm, hvorfor de førnævnte fælge ikke kun er en tomme større, men også en hel del bredere. De giver plads til større bremser fra Brembo, der er monteret på en ombygget foraksel med flere komponenter i aluminium til både underramme og hjulophæng. Samtidig har Alpine givet bilen sine egne fjedre, støddæmpere og krængningsstabilisatorer.

A290 kører også med såkaldte hydrauliske ‘bump stops’, der skal holde bilen stram og bevægelserne i en kort snor uden at gøre affjedringen unødigt hård. Også styretøjet er kalibreret specifikt til A290 med mere vægt og en mere direkte fornemmelse.

Der er ikke noget mekanisk spærredifferentiale til at hjælpe de forreste hjul med at håndtere kræfterne, hvor Alpine i stedet har sat deres lid til software.

Alpine har udviklet egen software til håndtering af blandt andet ESC-systemet, hvorfor A290 kan bremse det inderste baghjul i sving for at holde kurven strammere, mens momentet til forhjulene tilpasses elektronisk alt efter greb og ratudslag.

Dertil kommer selvfølgelig, at Alpine A290 har flere kræfter. Her får man 180 eller 220 hestekræfter mod maksimalt 150 hestekræfter i R5. Den testede bil er en Alpine A290 GTS med 220 hestekræfter og 300 Nm, hvilket er nok til en acceleration fra 0 til 100 km/t på 6,4 sekunder.

Ingen våde varer

Listen af ændringer og opgraderinger er kortere i kabinen, da A290 langt hen ad vejen ligner en R5 i kabinen. Grundopsætningen er den samme med to klare skærme til instrumentering og infotainment, hvoraf sidstnævnte står med det brugervenlige Google-baserede system.

Den største forskel er rattet, der er tykkere og mere sportsligt udformet i ægte læder med centermarkering. Rattet har både en rød ‘Overtake’-knap samt en stor, blå drejeknap til rekuperation. Ingen af dem bedriver magi og er i virkeligheden mere en gimmick – men det giver et fedt udtryk.

Bag rattet er der ikke samme virvar af stilke, som der er i R5, da gearvalget nu foregår på trykknapper i midterkonsollen. Det fungerer godt og giver et mindre rodet udtryk, men fjerner til gengæld også et lag af praktik.

For at give plads til D-, N- og R-knapperne er kopholderen elimineret, og der er reelt intet sted at stille sin hvide Monster (som jeg føler passer til bilens udvendige udtryk). Her er generelt forsvindende lidt aflægningsplads.

Forsæderne er de samme fede og velstøttende sæder, som man finder i R5. De er monteret helt nede på gulvet og giver en sportslig kørestilling, mens de specifikt i Alpine A290 er pakket ind i tofarvet Nappa-læder.

Hård og herlig

Alpine A290 er hård, og det er nøjagtigt, som jeg havde håbet. Hårdheden i undervognen betyder, at man bestemt mærker mere til brønddækslerne, men den sikrer også, at man får en gammeldags, nærmest mekanisk følelse. Man skal ikke køre mange meter, før man opdager, at man mærker alt, undervognen gør. Det giver et tyndere lag komfort, men også en nærmest telepatisk forbindelse til bilen.

Det er samme historie med styretøjet, der er så præcist og direkte, som et styretøj bliver. Med den brede sporvidde og ditto Michelin-sutter i hvert sit yderste hjørne skifter Alpine A290 retning som en terrier efter en tennisbold. Det er råt, direkte, og så er det ægte, fordi alt det, der giver denne oplevelse, er mekanisk og opsætningsbaseret, mere end det er elektronik.

Det eneste kunstige element er det lydbillede, der er lagt i højttalerne, og som brummer højere i takt med, at hastigheden øges. Det kan hjælpe med at give en form for fartforståelse, men ender også hurtigt med at blive lidt enerverende. Heldigvis slås det nemt fra.

Uden lydbilledet kan man tonse og tæske Alpine A290 i fuld fokus på kringlede veje, hvor højere køreglæde er svær at opstøve. I hvert fald i en elbil. Faktisk er det nærmest svært at køre A290 pænt, fordi dens hårde natur fungerer som en djævel på skulderen, der lokker en til at tage svinget friskere, end man normalt ville have gjort.

Hvad koster den?

Batteriet er uændret på 52 kWh, og med den kraftigere elmotor på 220 hestekræfter ryger forbruget op på 16,7 kWh pr. 100 kilometer og rækkevidden ned på 361 kilometer. Det er man næsten forpligtet til at skrive, når det er en elbil, man har med at gøre, men intet kunne være mere irrelevant for en bil som Alpine A290.

For hvis det er rækkevidden, du går op i, går du garanteret også op i, hvor meget rækkevidde du får for pengene. Og så giver Alpine A290, både som GT og GTS, meget mindre mening. Alpine A290 starter i 264.990 kr., mens den topudstyrede testbil starter i 294.990 kr.

Den slags penge køber større, mere rummelige og effektive elbiler, der rummer familien og passer på husholdningsbudgettet. Alpine A290 har hverken et godt forbrug, god plads eller en lav pris, men til gengæld er det svært at opstøve samme køreglæde andetsteds.

Hvis man har truffet beslutningen om at lade ufornuften sejre med en A290, kan man lige så godt sprænge budgettet og vælge en GTS. Her forkæles man nemlig med Nappa-lædersæder, velspillende Devialet-anlæg og trådløs mobilopladning. Dertil kommer røde Brembo-kalibre og Michelin Pilot Sport 5S-dæk.

DEN ENDELIGE DOM

Alpine har intet ødelagt. De har gjort sig umage og skabt en på alle måder iøjnefaldende, fjollet og bøllet udgave af R5, der ser stort på fornuften og i stedet sikrer ufortyndet køreglæde. Alpine A290 er vor tids svar på Peugeot 205 GTI, Renault Super 5 GT Turbo eller Citroën Saxo VTS.

Det er de mekaniske bestræbelser, der gør den største del af glæden bag rattet i Alpine A290, mens ESC-systemet, der har længere snor, sætter prikken over i’et. Det er muligt at køre Alpine A290 pænt, men det er dælme nemt at lade være.