Motorvejsmissiler er nok det mest dækkende ord for de biler, der bliver produceret i Buchloe i Bayern. Produceret er naturligvis så meget sagt, for bilerne kommer fra BMW-fabrikken, men da Alpina dels bygger dem temmelig meget om og dels har sin egen fremstillingskode, så er en Alpina ikke en BMW, selv om langt de fleste dele er derfra. Tilmed bliver de nyere biler produceret side om side med BMW på BMW-fabrikken, men med eget stelnummer.
Alpina producerede egentlig skrivemaskiner, men heldigvis for verden og formentlig også Alpina, så slog ejeren Burkard Bovensiepens sig på karburatorer til BMW’er. Det var i 1960’erne. Skrivemaskiner eksisterer stort set ikke længere, men biler har vi da heldigvis endnu.
Siden opstarten har Alpina været langt fremme i skoene, når det gælder high performance biler. Ofte har fabrikken lagt større motorer i bilerne, og ofte har de faktisk også opgraderet udstødningen med katalysatorer – således har en Alpina haft katalysator siden 1985 – fem år før det egentlig blev lovkrav. Alpina har desuden eksperimenteret med turboladere i mange år.
Selvom Alpina har haft fingrene med i racingverdenen, så er den typiske Alpina ikke sat op til race. De er bygget til hurtig acceleration og cruising ved ekstremt høje hastigheder. For eksempel kan den Alpina på billederne køre 280 km/t – ret godt af en bil fra 1995.
I netop den viste model, der er bygget på en BMW 3-serie E36 er der skohornet en V8-motor ned i den vævre karosse. Det giver nødvendigvis ikke skarpe svingegenskaber, men med 333 hk, så er mellemaccelerationerne overstået med eftertryk. 0-100 km/t på 5,6 sekunder er hæderligt, selv i dag 20 år efter.
300.000 kr. kan synes som en høj pris for en tyve år gammel bil selvom nyprisen var 1.400.000 kr., men prisen for en tilsvarende i Tyskland nærmer sig 190.000 kr., så det er ikke helt skævt med en dansk pris på 300.000 kr. Og en Alpina vil altid have sit publikum – vi er i hvert fald fans.
Og hvis du synes at forhandlerens navn, Jan Heiselberg, lyder bekendt, så har du sikkert overværet noget historisk motorsport, hvor Jan Heiselberg har haft stor succes i flere BMW blandt andet en 2002 og en fantastisk BMW CSL.
Sådan kender du en Alpina:
Der er nogle kendetegn ved en ægte Alpina
Fælgene: Alpina-fælgene har karakteristiske mange-egrede fælge.
Instrumenterne: De fleste Alpina-modeller har blå baggrund på instrumenterne og Alpina skrevet på baggrunden
Stafferinger: Helt klassiske tynde fartstriber, som regel i guld, kendetegner en ægte Alpina.
Kabine: Sæderne i en Alpina har som regel en stribe med grøn og blå. Desværre har en Alpina meget ofte træindlæg i kabinen.
Rat: Rattet i en ægte Alpina har Alpina-logo.
Stelnummer: Det vigtigste kendetegn er stelnummerpladen. Her skal der naturligvis stå Alpina.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.