Nu kan du købe Ayrton Sennas Honda NSX
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Video: Anders Berner
Denne video med Berners Skoda Octavia markerer et skarpt hjørne. Det er nemlig afsnit 10 i serien, og efter mere end fire års ejerskab er Berner stadig ikke kommet problemerne til livs. De opstår hurtigere, end han kan fikse dem.
I denne video vender han tilbage til et problem, der ellers var blandt de første, han løste, da han købte bilen. Fire år efter et omfattende stykke rustarbejde, er rusten nemlig tilbage… Kan det betale sig at lave?
Se hvor slemt det står til med Berners projekt-Octavia i denne video.
Rust. Det er ikke kun Berners mareridt – det er et, han deler med de fleste andre bilejere. Når først det får fat, breder det sig som en steppebrand, og før du får set dig om, har du pladearbejde for flere tusind kroner før synsmanden vil godkende din bil.
Der er dog nogle simple forholdsregler, du kan tage dig, for at forhindre rust:
1. Vask din bil
Det lyder lidt for simpelt til at være sandt. Og selvom at snavs ikke direkte forårsager rust, kan det nedbryde det beskyttende lag af klarlak på din bil. Særligt hvis det får lov til at sidde længe og gro ind.
Når først det beskyttende lag er nedbrudt hist og her, får vand, salt og derfor rust let ved at finde ind til metallet.
2. Hold øje med lakken
Det er ikke kun snavs, der kan nedbryde det beskyttende lag i din lak. Hold øje derfor løbende med standen på din lak. Hvis lakken begynder at falme eller at skalle af, eventuelt med hjælp fra et stenslag, får rusten hurtigt fat.
3. Vintervask
De fleste vasker biler for at holde bilen pæn. Derfor kan det virke omsonst at vaske om vinteren, fordi bilen bliver hurtigt beskidt igen alligevel. Det er en fejl.
Vi bor i et land hvor vintrene er kolde og vejene saltes. Vejsalt er den største synder, når det kommer til lak, og derfor er det yderst vigtigt, at du vasker din bil grundigt i vinterperioden. Husk særligt vask af undervognen, hvor saltet ophober sig.
4. Husk voks
Voks og polering får din slæde til at stå skarpt – men det opretholder og plejer også det førnævnte beskyttende lag af klarlak. Så hjælp bilen med at beskytte sig selv ved at få din bil vokset og poleret én til to gange om året.
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.