VIDEO: Porsche Taycan Cross Turismo er praktisk Porsche med 680 hk
Porsche har bygget en elektrisk stationcar på en hævet undervogn. Det lyder spøjst, men det er ret fedt! Anders Berner tager den under kyndig besigtigelse.
Anders Berner plejer at blive godt, gammeldags vred, når bilproducenter vælger at hæve undervognen på en helt almindelig personbil, for at gøre den mere smart og crossover-agtig. Her tyder det dog på, at han har fundet undtagelsen, der bekræfter reglen.
Porsche Taycan Turbo Cross Turismo sidder 2 cm højere i undervognen end en almindelig Taycan i et normalt køremodus, mens luftundervognen kan løftes, så den bliver hele 3 cm højere. Alligevel er det ikke noget, der skræmmer Berner væk.
Hør hvad Porsche Taycan Turbo Cross Turismo excellerer i, når Berner tester den i denne video.
Porsche Taycan Turbo Cross Turismo
Motor: To elmotorer
Batterikapacitet: 93,4 kWh
Ydelse: 625 hk / 850 Nm
0-100 km/t: 3,3 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Rækkevidde: 452 km
Testbilens pris: 2.113.641 kr.
(Turbo Cross Turismo starter fra 1.639.900 kr.)
Taycan og de grundige tyskere
Som en stolt, tysk bilproducent havde Porsche naturligvis ikke tænkt sig at kaste sig hovedkulds ud i et elbilprojekt. Bilbyggerne fra Stuttgart er notorisk kendt for deres brummende Boxer-motor bag bagakslen på 911, der siden 1964 er blevet perfektioneret på tværs af otte generationer. Porsches elbil skulle afspejle præcist samme grundighed som deres hurtige fossilbiler.
Porsche søsætter projektet ‘Mission E’ i 2015, hvortil de afsætter 1 milliard dollars og planlægger at oprette intet færre end 1.000 nye arbejdspladser på deres produktionsfaciliteter i Stuttgart-Zuffenhausen. Først to år senere i 2017 begynder Porsche at røre på sig, og her får vi de første glimt af en prototype, der stadig hedder Mission E, som Porsche lover at have klar til salg i slutningen af 2019. I 2018 giver Porsche elbilprojektet et rigtigt navn, Taycan, der oprindes i tyrkisk hvor ‘Tay can‘ betyder hingst.
I august 2019 nærmer Porsche sig den deadline, de satte for sig selv to år tidligere. Som de punktlige tyskere, Porsche er, er forsinkelser ikke en mulighed. Men det er heller ikke en mulighed, at sende en ufærdig bil på markedet. Derfor bruger Porsche det meste af august på at udsætte en håndfuld køre- og produktionsklare prototyper for det, der bedst kan betegnes som automobil tortur. Først på Nürburgring, hvor den tager rekord som hurtigste 4-dørs elbil, og siden på Nardo i Italien, hvor der virkelig bliver uddelt øretæver.
På den cirkulære og meget grove testbane Nardo, kørte Porsche Taycan 3.425 kilometer i løbet af 24 timer. De eneste pauser, der blev holdt, var for at skifte kører eller oplade batteriet. I dagtimerne kørte Taycan i gennemsnit mellem 195 og 215 km/t i 42 stegende italienske varmegrader. Efter de 24 usandsynligt hårde timer tog Porsche 26 accelerationer fra 0 til 200 km/t i streg. Her var forskellen mellem den langsomste og den hurtigste acceleration under ét sekund. Dermed bestod Taycan, og blev præsenteret til offentligheden i september 2019. Præcist som lovet.
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.