3x fede japanske sportsvogne, du bør vælge før en tysk
Tyske sportsvogne er fede – der er bare så mange af dem! Skil dig ud i en japansk sportsvogn, der er mindst lige så fed som de tyske. Vi udvælger 3 vidt forskellige japanske sportsvogne fra Bilbasen lige her.
Mærkesnobberiet fylder langt mindre i dag, end det gjorde for bare en håndfuld år siden. Der er andre lande end Tyskland, der bygger gode biler, og derfor køber danskerne gladeligt en oversøisk bil, når de skal have en fornuftig familieøse eller økonomisk bil nummer to.
Anderledes ser det dog ud, hvis vi snakker sjove biler som coupéer og sportsvogne. En hurtig søgning efter sportsvogne med mere end 250 hk på Bilbasen afslører en overflod af tyske modeller fra Audi, BMW og Mercedes. Det er en synd og skam!
Særligt Japan er nemlig leveringsdygtige i fede sportsvogne. Derfor udvælger jeg 3 vidt forskellige og fede japanske sportsvogne med over 250 hk, der skiller sig ud fra horden af tyskere. Der er én med forhjulstræk, én med firehjulstræk og én med baghjulstræk – hvilken vælger du?
Mitsubishi Eclipse er ikke en bil, man ser så tit på de danske landeveje; hverken i denne fjerde generation eller de tre foregående. Med over 900.000 producerede eksemplarer er det ikke fordi, den er specielt sjælden. Den har bare været et hit alle andre steder end i Europa.
På det amerikanske marked var den en velkendt model, da de første to generationer blev udviklet i tæt samarbejde med Chrysler. Første og anden generation delte platform og drivlinje med den, for os europæere, endnu mere ukendte sportsvogn Eagle Talon.
Det er dog anden og tredje generation, der for alvor bliver populære i kølvandet på de første Fast & Furious-film. Anden generation ses i limegrøn med Paul Walker bag rattet i dramatiske gaderæs mod Vin Diesel i en hårdtpumpet Mazda RX-7 i Fast & Furious, mens Tyrese Gibson kører tredje generation i form af en over-gejlet undercover-bil i 2 Fast 2 Furious.
Mitsubishi Eclipse V6 GT Coupé
Motor: V6, 3.828 cm2, benzin Ydelse: 263 hk / 353 Nm 0-100 km/t: 6,7 sekunder Tophastighed: 240 km/t Forbrug: 10,2 km/l Mål (L/B/H): 458/183/135 cm Køreklar vægt: 1.610 kg Bagagerumsvolumen: 445 liter Pris: 238.900 kr.
Denne Mitsubishi Eclipse er som nævnt den seneste (og sidste) fjerde generation. Den står noget mindre gejlet end den lilla cabriolet med stafferinger, vi så i 2 Fast 2 Furious. Alligevel er den skudt i knæ på en lav undervogn, monteret på store sorte alufælge og renset for emblemer på forenden, så selv bilkendere skal knibe øjnene sammen for at se, hvad det er.
Kendere skal knibe øjnene sammen, fordi fjerde generation Eclipse aldrig blev solgt fra ny i Europa. Den er blevet erstattet af en rædderlig crossover i form af Mitsubishi Eclipse Cross, der pt. er den eneste model, som Mitsubishi udbyder i Danmark foruden økospanden Space Star. Denne Eclipse er derfor et glimt af en svunden tid for Mitsubishi, hvor de turde lave fede sportsvogne. Den kan blive din for 238.900 kr. Se den her.
Hvis jeg siger rally, og du ikke siger Subaru Impreza, er jeg ikke sikker på, vi kan være venner. Den har kørt verdensmesterskabet hjem for legender som britiske Colin McRae og norske Petter Solberg og derudover sikret Subaru tre konstruktørmesterskaber i WRC.
Foruden at ligge sidelæns på snebeklædte, finske landeveje, har Subaru Impreza WRX STi i forskellige generationer også prydet adskillige rallyspil til Playstation og computer. Mest ikonisk er nok spillet døbt efter førnævnte legende: Colin McRae Rally.
Denne Subaru Impreza WRX STi er navngivet efter den anden førnævnte legende, nemlig Petter Solberg. I sin tid som Subaru-kører fik han lov til at lægge navn til flere særudgaver, både for at hylde hans resultater, men også fordi Solberg af flere omgange gav sit besyv med i udviklingsprocessen af de sportslige Impreza-modeller fra anden generation.
Subaru Impreza WRX STiPetter Solberg Edition III
Motor: B4, 2.457 cm2, benzin Ydelse: 280 hk / 392 Nm 0-100 km/t: 5,4 sekunder Tophastighed: 255 km/t Forbrug: 9,2 km/l Mål (L/B/H): 446/174/144 cm Køreklar vægt: 1.470 kg Bagagerumsvolumen: 395 liter Pris: 349.900 kr.
Anden generation, som denne Impreza, blev introduceret i 2000 og var i produktion indtil 2007. I denne periode nåede den at få to facelifts, som begge betød markante ændringer af modellens front og forlygter. Hver af disse forlygte-designs har givet modellen forskellige øgenavne:
Første aftapning fra 2000 kaldes S202 af Subaru, men kaldes af Subaru-ejere og bilkendere for ‘Bugeye’. Det første S203-facelift fra 2002 kaldes for ‘Blobeye’, mens dette andet S204-facelift fra 2005 kaldes for ‘Hawkeye’.
Jeg slutter af med en bil, der er en sportsvogn i sin pureste form. En bil, der er bygget med udgangspunkt i den originale sportsvogns-opskrift med to sæder og en omdrejningsvillig sugemotor under en laaang kølerhjelm, der sender hele 328 hk direkte til baghjulene.
Det er selvfølgelig Nissan 370Z, jeg snakker om. Den er sjette generation i Nissans ikoniske Z-Serie, der har kastet sprøde sportsvogne af sig siden den første Fairlady Z fra 1969. D Og selvom Z-Serien fortsætter, kommer denne Nissan 370Z til at markere enden på en æra.
I den kommende syvende generation, kaldet Nissan Z, får Z-Serien nemlig igen turbo efter 20 år med en vellydende V6-motor på sug. Og mens en turbo både er med til at øge effekten og sænke udledningen, er den også med til at kvæle motorlyden, som 350Z og 370Z har været ganske kendte for.
Nissan 370 Coupé Pack
Motor: V6, 3.696 cm2, benzin Ydelse: 328 hk / 363 Nm 0-100 km/t: 5,3 sekunder Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 9,5 km/l Mål (L/B/H): 425/184/131 cm Køreklar vægt: 1.571 kg Bagagerumsvolumen: 235 liter Pris: 2.935 kr. i mdl. privatleasingydelse
Som med de to foregående biler, hentede 350Z og efterfølgeren 370Z en stor del af sin popularitet gennem film og spil. Nissan 350Z prydede filmplakaten til Fast & Furious Tokyo Drift, mens man kunne køre Nissan 370Z før modellens egentlige lancering i det populære bilspil Need for Speed Undercover.
I motorsportverden har Nissan 370Z hovedsageligt gjort sig bemærket på den japanske drifting-scene. Af samme årsag er modellen populær i tuningskredse, hvor store turboer og høje hækvinger er bredt tilgængelige. Denne Nissan 370Z står dog originalt i en savlinducerende farvekombination i sort med antrhrasitgrå fælge og cognacfarvet kabine. Den kan blive din for bare 2.935 kr. i privatleasingydelse. Se bilen her.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Privatleasing er en stor del af Renaults danske forretning. For at være mere konkurrencedygtig sænkes priserne på elbilerne Megane E-Tech Electric og Scenic E-Tech Electric – i hvert fald i en periode.
Den nye Ford Explorer spiller i en vigtig klasse, og vores første test viser, at Ford med hjælp fra Volkswagen har lavet en velkørende elbil med lang rækkevidde.
Den faceliftede BMW 1-serie står lige nu for et af de bedste tilbud på privatleasing. Versionen 120 med 170 hestekræfter fås på 12 måneder kontrakt til 3.495 kr. om måneden.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.