Fisker fortæller, at de i øjeblikket ikke har tilstrækkeligt med penge til at fortsætte forretningen i yderligere 12 måneder. Nu bliver de måske reddet af en lidt uventet aktør.
TEKST Rasmus Christiansen FOTO Bilbasen/Fisker PR
Det californiske bilfirma Fisker har ikke haft det så nemt som håbet med lanceringen af Ocean. Bilen blev lanceret i starten af 2022, mens de første privatkunder fik leveret deres biler i sommeren 2023.
Store forventninger blev hurtigt afløst af lunken omtale med lange leveringstider, software-problemer og børnefejl. Noget, som vi også oplevede, da vi første gang fik fingrene i Ocean.
Den lunkne omtale og priskrigen blandt elbilproducenter har presset Fisker og sendt bilmærket i et seriøst økonomisk uvejr. Med likviditetsproblemer og en aktie i frit fald forsøger Fisker at holde sig oven vande. Blandt andet ved at afskedige 15 procent af medarbejderstaben.
Alligevel ser det ud til, at det californiske bilmærke kun kan overleve med en ekstern redningskrans i form af en stor pose penge. Ifølge mediebureauet Reuters fortæller kilder, at redningskransen med al sandsynlighed bliver kastet af japanske Nissan.
Redningskransen fra Nissan
Ifølge kilder er Fisker og Nissan tæt på at lande en aftale om en investering på op til 400 millioner dollars, svarende til godt 2,7 milliarder kroner. Denne aftale vil kunne sikre Fiskers eksistens i en tid, hvor aggressive prisnedsættelser på elbilmarkedet presser Fisker.
Nissan var pionerer på elbilsmarkedet i 2010 med Nissan Leaf, men har siden kæmpet med at hægte sig på både etablerede og nye konkurrenter. En investering i Fisker vil styrke Nissans muligheder for at indtage en større del af det nordamerikanske marked med en elektrisk pick-up.
Ny pick-up truck
I 2023 løftede Fisker sløret for en af deres kommende modeller, Alaska, der er planlagt til at ramme især det nordamerikanske marked. Fisker Alaska er en pick-up truck baseret på Ocean-platformen med målet om at konkurrere med biler som Ford F-150 lightning, Rivian R1T og Tesla Cybertruck.
Nissan skulle eftersigende være meget interesserede i at bygge deres egen elektriske pick-up truck. En opgave, der vil være nemmere, hvis de kunne købe sig til den robuste platform fra Fisker.
Det er planen, at Fisker Alaska skal prissættes attraktivt til omkring 45.000 dollars, hvilket svarer til lige over 300.000 kr. En pris, der automatisk vil køre den lunt ind i bevidstheden hos pick-up-glade amerikanere.
Ved præsentationen hævdede Fisker, at produktionen af Alaska modellen ville begynde i Q1 2025. Henrik Fisker har dog siden meldt ud, at der ikke bliver brugt penge på nye projekter, før de har skaffet en investor.
Aftalen med Nissan kan forhåbentligt vendepunktet for Fisker, men kommer ikke uden forbehold. Hvis Nissan smider milliardbeløbet, bliver det nemlig Alaska-modellen, der som model får al Fiskers fokus den kommende tid.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.