Usikker fremtid? Dystre økonomiske fremskrivninger? Danskerne har bil på privatleasing på et meget højere niveau end for 5 år siden – og har en højere grad af frihed.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
Krise i samfundet kan få folk til at tænke fornuftigt – og alene risikoen for, at der kommer en krise kan få folk til at ændre vaner. Krigen i Ukraine, corona-pandemien og usikkerhed om økonomien og inflationen sætter spor.
Tal fra De Danske Bilimportører viser, at privatleasing har nået nye højder siden 2018, og især i 2020 og 2023 har privatleasing stået for en høj andel af de nye personbiler på vejene. Det kan være gode tilbud, der har lokket, men det er også et tegn på, at danskerne ønsker sikkerhed og overskuelighed, når der er optræk til krise.
I 2018 var privatleasingandelen af nye biler indregistreret her i landet på 9,7 procent. Hver 10. bil var på kontrakt og ikke ejet af den, der kørte i den (erhvervsleasing ikke inkluderet i tallet). I 2020 var tallet steget til 14,8 procent – og i 2023 når privatleasing et endnu højere niveau: 19,6 procent af de nye personbiler.
Peugeot 208 ligger forrest, men Audi Q2 er også populær
Privatleasingkunderne valgte her i 2023 lidt anderledes end kunderne, der købte deres nye bil. Tesla Model Y dominerer og styrer markedet, når det kommer til salg af nye personbiler, men på privatleasing er det et fransk firma, der har bedst fat i danskerne.
Det er Peugeot med den eviggrønne 208. En minibil, der topper listen over de mest privatleasede biler i 2023 med 3.012 eksemplarer (tal fra 1. januar til 14. december). 208’eren ligger på privatleasing omkring 1.800-2.300 kr. om måneden. 3.012 eksemplarer udgør omkring 50 procent af alle de nye 208’ere, der kommer ud i Danmark i 2023.
Med 2.153 eksemplarer er Ford Kuga nummer to i privatleasingens top 10, og det er også en høj andel i forhold til, at Kuga nok vil ende på i alt omkring 4.500 nye eksemplarer i år.
Nummer tre på listen er Audi Q2 med 1.440 eksemplarer, og den ligger højt, fordi Audi kører et godt leasingtilbud til 3.495 kr. om måneden (10.000 kr. i engangsydelse), og for Q2 vil privatleasingandelen i 2023 ende på omkring 60 procent.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.