DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 160
Test og anmeldelser
24. februar 2026

Duel: Leapmotor B10 og Renault Scenic E-Tech er billige fornøjelser

For under 250.000 kr. bliver hele familien godt kørende i en moderne og rummelig elbil, når valget falder på Leapmotor B10 Design eller Renault Scenic 60. Men man bliver godt kørende på to forskellige måder.

Morten B. Bek

Morten Bek

Man kan ikke se det på de to biler. Hverken den runde Leapmotor B10 Design eller den mere skarpe Renault Scenic E-Tech 60 bærer det mindste præg af, at de ligger langt under gennemsnitsprisen for de biler, danskerne køber.

Her er flotte alufælge, glinsende LED-forlygter og aerodynamiske spidsfindigheder, der hjælper vinden med at smyge sig om karosserierne. Man må afgøre med sig selv, hvilken bil der er den pæneste, men en ting er sikker: de ser ikke billige ud.

Selv om de har det til fælles, så er det vidt forskellige, de to elbiler. Det kommer til udtryk på mange andre måder end gennem designet.

Leapmotor er udfordreren, et af de nyest tilkomne mærker fra Kina, og B10 skal være en folkelig elbil. Leapmotor proklamerer ligefrem, at B10 er “Hele Danmarks nye elbil - med udstyr, størrelse og teknologi, der revolutionerer markedet.”

Selv om den testede B10 Design er den dyreste af to varianter, så er den noget billigere end den testede Scenic E-Tech 60 Techno, der er den billigste udgave hos Renault. Men nu er pris jo ikke det eneste, der betyder noget - heller ikke selv om prisen gerne må være meget lav, når familien skal have ny elbil.

DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 226
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 206
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 268
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 192
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 267
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 177
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 183
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 187
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 191
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 266
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 229
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 219
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 194
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 178
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 181
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 184
FOTO: Morten B. Bek

Hvordan er interiøret i de to biler?

Leapmotor B10 Design har både panoramaglastag - endda med elektrisk solskærm - el-justerbare forsæder, ventilation i forsæderne, indtræk i kunstlæder og mange andre uventede udstyrsgoder. Der er bare lige det, at der er næsten lige så mange påfaldende mangler.

Der er ingen p-sensorer foran, selv om der er 360 graders kamera. Der er ingen vinduesvisker til bagruden (tro mig, der ER brug for den), og højdejusteringen af førersædet fører ikke til en god kørestilling. Det kunstige indtræk er glat, så det får mig til at længes efter stof - rattets justeringsmuligheder er stærkt begrænsede, så for mig sidder det for højt.

Men kabinen er lys, og den er indbydende. Uden at give indtryk af at være en egentlig luksusmodel, så er der meget lidt at klage over, når det kommer til materialer og overfladernes teksturer.

B10 har udmærkede pladsforhold til fire voksne, et lille frunk (jeg bruger det bl.a. til at holde noget frisk fisk på køl i nogle timer) - og nu også trådløs Apple CarPlay og one pedal drive, altså nedbremsning uden at røre bremsepedalen, som den har fået med en opdatering for nylig.

Infotainmentsystemet er “klassisk” kinesisk, og jeg synes, jeg kan genkende menuen fra biler fra Omoda, Zeekr og XPeng, men det er jo nok bare en tilfældighed. Her er skærmen ret hurtig til at reagere, men der er ikke noget, der hedder hurtig adgang til sædevarme, justering af assistentsystemer - der er langt ind.

I Scenic E-Tech sidder en hel masse velvalgte knapper. Til klimaanlægget lige foran infotainmentsystemet og på rattet til adaptiv fartpilot og telefon. Den bedste er genvejsknappen i konsollen til venstre for rattet, som man programmerer til - med to tryk - at lukke ned for hastighedsalarm, førerovervågning og andre systemer, man ikke gider at kæmpe med.

Den franske model er en mørk hule i forhold til konkurrentens lyse pavillon; et panoramatag koster 11.000 kr., og det er med elektronisk toning i blokke, så man kan variere lysindfaldet. Techno-udstyrsniveau, det laveste efter basismodellen Evolution udgik, har helt mørkt stof i taget og på tagstolperne, så det kan virke noget dystert.

Her er ingen elektrisk justerbare sæder med ventilation eller kunstlæder. Men de sæder der er, er bedre end i B10, og det mørkegrå stof virker robust - og el-justerbar lændestøtte med rigtig stor variation er standard.

Pladsforholdene er også her ganske fine, men selv om bagagerummet er stort, så er der ingen mulighed for at dele det op med en falsk bund, så ladekablet skal enten ligge her eller i kabinen. El-bagklap er, som på B10 Design, standard.

Materialekvaliteten svinger mere i Scenic E-Tech, end den gør i B10 Design. Der er ikke noget i Renault’en, der føles som skrammel, men nogle steder er plasten lige billig nok. Måske pengene er gået til det virkelig gode infotainmentsystem med Google indbygget. Det spiller bare.

DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 249
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 256
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 235
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 239
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 251
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 242
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 237
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 254
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 253
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 244
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 261
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 282
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 271
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 288
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 290
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 304
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 307
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 297
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 286
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 269
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 298
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 305
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 309
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 311
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 315
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 273
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 276
FOTO: Morten B. Bek
DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 292
FOTO: Morten B. Bek

Hvordan kører de?

Leapmotor har valgt en ensidig retning med køreegenskaberne i B10, og det er retningen, hvor komforten er alfa omega. B10 har ikke den mindste flig af dynamik gemt noget sted, med mindre man vil kalde den kraftige elmotors accelerationsevne en del af dynamikken.

Den er stærk, motoren, og med 218 hestekræfter til under 1,9 tons følger den godt med på landevej og motorvej. Der har den det fint, B10, for den har rimelig retningsstabilitet også ved sidevind, og affjedringen er blød uden at være for blød.

Et helt i gennem løst og diffust styretøj og en del krængning gør, at jeg justerer tempoet på eksempelvis en afkørselsrampe fra motorvejen. Styretøjet mangler noget entydighed og klarhed, men heldigvis er det ikke uroligt omkring midterstillingen, og det redder køreegenskaberne.

Hos Renault får man både et godt styretøj, god kontrol i undervognen og rigtig fin affjedringskomfort. Det er første gang, jeg kører basismodellen Scenic E-Tech 60 (i modsætning til 87’eren med større batteri), og da den altid kommer som Techno med 19” fælge, giver det en komfortmæssig fordel overfor højere udstyrsniveauer.

Og det er en fordel for affjedringen, at batteriet på 60 kWh gør Scenic E-Tech omkring 100 kilo lettere end med 87 kWh. Det virker som om, undervognen er lavet til det lille batteri, for her er ikke bare køreegenskaberne mere adrætte, men også affjedringskomforten bedre.

Der er så til gengæld ikke meget fransk overlegenhed i motorrummet. Med 170 hestekræfter har den kinesiske konkurrent næsten 50 hestekræfter mere, og den er brugbart stærkere. Jeg savner et skud kræfter i Scenic E-Tech 60 til overhalinger.

DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 201
FOTO: Morten B. Bek

Hvordan er rækkevidden?

Leapmotors crossover viser sig at have en af de mest pålidelige opgivelser af resterende rækkevidde. Det tal der vises i instrumenteringen, eller i infotainmentsystemet, det er meget realistisk. På en tur på cirka 180 kilometer med landevej og motorvej er bilens forudsigelse omkring rækkevidde usædvanligt præcis - selv om det i testugen er under frysepunktet.

Forbruget virker helt i gennem fornuftigt, og ved blandet kørsel kan man her om vinteren ligge på 250-300 kilometer. Ved DC-lynladeren er der ingen mirakler at finde, og det er svært for bilen at nå i nærheden af de lovede 168 kW. Det er nærmere maksimalt 100-110 kW.

Det er dog alligevel mere end i Scenic E-Tech 60, der er opgivet til at kunne trække op til 130 kW. Det er i sig selv ikke meget, men her er niveauet nærmere 60-90 kW.

Forbruget er højere i Scenic E-Tech end i B10, og samtidig er det sværere at regne med rækkevidden. Et skifte fra landevej til motorvej på et par ture viser, at der sker en genberegning undervejs, og en stigning i forbruget, så man skal tænke sig om her om vinteren - og planlægge opladning i god tid.

Der er en lille forskel mellem de to biler, når det kommer til officiel rækkevidde: 434 kilometer i B10 Design, 420 kilometer i Scenic E-Tech 60. I virkeligheden, viser det sig i den kolde testuge, er forskellen større, og rækkevidden i den franske bil ligger noget lavere; ved blandet kørsel kan man køre 200-250 kilometer.

DUEL Leapmotor B10 vs Renault Scenic E-Tech MBB 169
FOTO: Morten B. Bek

Hvad koster de?

Den folkelige Leapmotor B10 er stillet op som et slagtilbud til priser fra kun 199.990 kr. Det er en pris, der kan lokke folk ind, men fordi basismodellen har kort rækkevidde (361 kilometer) og egentlig ikke er ret godt udstyret, kommer man hurtigt videre til den testede B10 Design, der har mere rækkevidde og meget udstyr til 229.990 kr.

Da lilla er standardfarven, vil mange helt naturligt vælge hvid, sort, blå eller grå, og det er dyrt med en ekstra udskrivning på 10.000 kr. Det er i øvrigt det eneste ekstraudstyr, man kan købe ab fabrik.

Renault Scenic E-Tech 60 Techno koster 249.990 kr., og her er tilkøbsmulighederne det omtalte glastag til 11.000 kr., en sikkerhedspakke med et langt navn med bl.a. 360 graders kamera og videobaseret bakspejl til 8.000 kr., Harman Kardon-lydanlæg til 8.000 kr. og, som ellers tidligere var standard, 22 kW AC-opladning til 10.000 kr.

Rød er standardfarve, mens metallak i hvid, sort, eller grå er rimeligt prissat til 6.000 kr. - 10.000 kr. hvis taget skal være i kontrastfarven sort (4.000 kr. i forbindelse med rød).

Det er Renault, der stiller med den længste fabriksgaranti, der er på fem år op til 150.000 kilometer. Hos Leapmotor er man ikke helt så gavmild og giver fire år op til 100.000 kilometer.

DEN ENDELIGE DOM

Der er mange regulære forskelle på Leapmotor B10 Design og Renault Scenic E-Tech 60 Techno. Designet, ude og inde, funktionaliteten, køreegenskaberne, kræfterne i elmotorerne - der er virkelig forskel på de to biler.

Leapmotor er den komfortable med et godt kraftoverskud og lavt forbrug. Den kommer med masser af udstyr, men også uden noget udstyr, man kunne forvente. Køreegenskaberne er bestemt ikke noget særligt.

Renaults bil har bedre køreegenskaber, bedre sæder, mere logisk indretning og et helt overlegent infotainmentsystem. Den har dog også en forholdsvis mild elmotor, et noget højere forbrug og langt mindre standardudstyr.

De store forskelle og tydelige plusser og minusser ved begge biler gør, at der ikke er en klar vinder i duellen mellem den nye kineser og den etablerede fra Frankrig. Men fordi vi godt kan lide velkørende biler hos Bilbasen, og helst nogen med godt infotainmentsystem og logiske knapper, så sniger Scenic E-Tech 60 sig ind som vinder.

Leapmotor B10 Design

Motor: Elmotor (bagtil) Ydelse: 218 hk/240 Nm 0-100 km/t: 8 sekunder Tophastighed: 170 km/t Forbrug: 17,3 kWh/100 kilometer Rækkevidde: 434 kilometer Batteristørrelse: 67,1 kWh Ladekapacitet: 168 kW DC-ladning 10-80 procent: Ikke oplyst (30-80 procent: 20 minutter) Mål (L/B/H): 452/189/166 cm Køreklar vægt: 1.920 kilo Trækvægt: 750 kilo Bagagerumsvolumen: 525-1.300 liter Pris: 229.990 kr. (B10 fås fra 199.990 kr.) Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 29.995 kr./3.295 kr.* Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst Produktionsland: Kina Fabriksgaranti: Fire år, op til 100.000 kilometer

*Privatleasing på 36 måneder kontrakt med 15.000 kilometer om året inkluderet. B10 fås til en lavere månedlig ydelse med 10.000 kilometer om året inkluderet.

Renault Scenic E-Tech 60 Techno

Motor: Elmotor (fortil) Ydelse: 170 hk/300 Nm 0-100 km/t: 8,6 sekunder Tophastighed: 150 km/t Forbrug: 16,3 kWh/100 kilometer Rækkevidde: 420 kilometer Batteristørrelse: 60 kWh Ladekapacitet: 130 kW DC-ladning 10-80 procent: Ikke oplyst (15-80 procent: 32 minutter) Mål (L/B/H): 446/187/157 cm Køreklar vægt: 1.847 kilo Trækvægt: 1.100 kilo Bagagerumsvolumen: 545-1.670 liter Pris: 249.990 kr. (Scenic E-Tech fås fra denne pris) Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst Produktionsland: Frankrig Fabriksgaranti: Fem år, op til 150.000 kilometer

Ladeboks fra 0kr.

Andre fandt dette interessant