Jeep Avenger 4xe med firehjulstræk kan kravle over stok og sten
En rigtig Jeep har firehjulstræk, og nu har den lille Avenger endelig fået træk på alle fire. Med benzinmotor og to elmotorer kan den lidt af hvert i terrænet, lover Jeep.
Af: Bilbasen Blog / d. 11. april 2020
Elbiler og storbyer passer som hånd i handske, eller som bacon og ja, hvad som helst. Elbilen støjer ikke og udleder intet under kørslen, og derfor er det ikke underligt, at storbyer gerne vil hjælpe elbilerne lidt på vej.
Det gælder også København, som både tilbyder et stort netværk af ladestandere og særlige parkeringsfordele til elbilerne.
Hvis du ejer en elbil og bor i København eller planlægger en køretur til Hovedstaden, behøver du ikke bekymre dig om, hvilken parkeringszone du befinder dig i, hvad tid på dagen det er eller hvilken ugedag det er. Parkeringsreglerne er nemlig blevet meget enkle, hvis du kører elbil.
Det er faktisk gratis at parkere din elbil i København, så længe du parkerer på en offentlig parkeringsplads i gadeplan. Elbiler er fritaget for at betale parkeringsafgift, fordi Københavns Kommune gerne vil fremme klimavenlige transportformer.
LÆS OGSÅ | 2020 oversigt: Se alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde
Parkerer du bilen i Københavns Kommunes underjordiske parkeringsanlæg, koster det normal takst. Det gælder også parkeringshusene, som er privatejede, og derfor ikke har et incitament til at give en rabat til elbilerne.
Kommer du til hovedstaden i bil, har du altså en klar fordel, hvis du kører elbil.
Det tager stadigvæk væsentligt længere tid at lade en elbil op, end det tager at fylde tanken med benzin. Derfor er der brug for mange ladestandere i en by som København. Heldigvis er der flere end 500 standere i København, og det er selvfølgelig gratis at parkere bilen ved standeren.
LÆS OGSÅ | Hvor lang levetid har en elbils batteri?
Du kan finde et kort over København med samtlige ladestationer og en liste over antallet af udtag hvert sted, på Københavns Kommunes hjemmeside, som du finder ved at klikke her.
Du kan godt regne med at kunne lade din elbil op i København, men ikke nødvendigvis lige ved den stander, der passer dig bedst. Antallet af elbiler stiger i København, og det betyder, der nogle steder kan opstå kø ved ladestanderne. En del af problemet skyldes, pladserne med opladning også bruges til parkering ud over opladningstiden.
Derfor har Københavns Kommune startet et forsøg og indført en tidsbegrænsning på opladning ved ladestanderne på de offentlige parkeringspladser.
LÆS OGSÅ | Hvad kræver opladning af elbil hjemme?
Tidsbegrænsningen er dog kun indført på 24 udvalgte parkeringspladser med ladestander, og du kan se et kort over de påvirkede ladestationer her. På de pågældende pladser, er opladningstiden begrænset til tre timer. Tidsbegrænsningen gælder dog kun på hverdage mellem klokken 8 og 19.
De udvalgte pladser er alle placeret i de mest trafikkerede områder af byen og formålet med tidsbegrænsningen er at sikre en hurtigere udskiftning ved ladestanderne, så flere kan komme til at lade deres elbil op.
En rigtig Jeep har firehjulstræk, og nu har den lille Avenger endelig fået træk på alle fire. Med benzinmotor og to elmotorer kan den lidt af hvert i terrænet, lover Jeep.
Ny Suzuki Swift er mere økonomisk og mere komfortabel, men den er også dyrere end forgængeren. Basismodellen Upgrade har fuld sikkerhedspakke, men mangler et par andre ting for at være helt skarp.
Kia EV3 er elektrisk, kompakt, har lang rækkevidde – og et design, der skiller sig ud fra mængden. EV3 lanceres med to batteristørrelser, 204 hk og rækkevidde op til 600 kilometer.
Skoda Enyaq er kåret som Årets Brugtbil 2024. Den tjekkiske elbil tager sejren foran hårde konkurrenter – Cupra Born, Ford Kuga, Skoda Octavia og VW ID.4.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.