Den elektriske afløser til Volkswagen Polo kommer i 2025, og året efter kommer så afløseren til T-Cross. Tyskerne viser nu modellen, ID.2 X, i profil på et meget mørkt billede.
Som om det ikke er nok, at vi skal vente helt til 2025, før Volkswagen endelig får gjort sin elbil i Polo-størrelse helt klar, så skal vi vente helt til 2026 med en elektrisk crossover i T-Cross-størrelse. I det mindste ved vi nu, at den kommer ud i løbet af det år, for så meget har tyskerne nu afsløret.
Den meget åbne “dato” kommer sammen med det første billede af modellen, og som ID.2 vil dens crossover-søster komme på en platform, MEB Entry, lavet til små og kompakte elbiler fra VW-koncernen, som også Cupra og Skoda får fornøjelsen af.
Det meget mørke foto viser den nye crossover, som muligvis skal hedde, ID.2 X eller ID.2 SUV, fra siden, og mens det er svært at se, vil den være højere end den almindelige ID.2 og have lidt ekstra frihøjde. Den bliver sandsynligvis lidt længere end konceptudgaven af ID.2, ID.2all (de fire billeder herunder), som måler 405 cm i længden. Den nuværende T-Cross er 413 cm lang.
To batteristørrelser i støbeskeen
Det mørke billede af den lille elektriske crossover giver et par andre hints om designet. Markante skærmkanter og tre horisontale indlæg i bagstolpen, som kan vise sig at være tre små ruder. Man har lov at gætte på hvad som helst, og med lidt held får vi en konceptbil at se i løbet af 2024.
Volkswagen meldte ud med konceptudgaven af ID.2, altså den hatchback som kommer på markedet i 2025, at rækkevidden i den model vil være op til 450 kilometer. Det passer med en batteristørrelse på 58 kWh, som allerede findes i ID.3. Der vil dog også komme et mindre batteri i en basisudgave, og det kan også gøre sig gældende for crossover-versionen, som i kraft af et højere karrosseri nok vil få en lidt kortere rækkevidde.
Når det kommer til navnet på de nye modeller, er det langt fra sikkert, at de vil hedde ID.2 og ID.2 X/ID.2 SUV. Volkswagen, forlyder det, vil også bruge sine klassiske navne i forbindelse med ID-navnet, og det kan resultere i biler med navne som ID. Polo og ID. T-Cross.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.