Første tur: Rolls Royce Ghost II Black Badge brillerer – selvfølgelig!

En Barbour-bærende sølvræv med jagttegn og tjenestefolk. Det er nok sådan, de fleste ser den gennemsnitlige Rolls Royce-kunde, og sådan har det også været historisk.

Den primære målgruppe for Rolls Royce kaldes noget så mundret som UHNWI. En forkortelse for Ultra High Net Worth Individuals, som dækker over individer med knap 100 mio. kr. i likvide midler – og disse har historisk været aldrende hvide mænd.

Rolls Royce oplever dog en stor forandring i gennemsnitskunden. I løbet af bare 10 år er de gået fra at være i 60’erne til nu at være i starten af 40’erne. Det er godt nyt for den elektriske Spectre, vi testede sidste år, samt denne Ghost II, der skruer lidt ned for aristokratiet uden at røre ved det kompromisløse.

Hvorfor overhovedet teste den?

Relevant spørgsmål! Sagen er den, at britiske Rolls Royce for nyligt er blevet tilført dansk kant. Danske Jan Nygaard, der normalt kendes for BMW og Mini, er nemlig blevet skandinavisk importør, forhandler og serviceansvarlig for det stolte luksusmærke.

I den forbindelse skal der laves lidt larm. Fra Jan Nygaards midlertidige Rolls Royce pop-up i Kongens Lyngby – der erstattes af et regulært showroom på et senere tidspunkt – er Bilbasen derfor inviteret til test af mærkets seneste modeller.

Da den elektriske Rolls Royce Spectre var igennem testmøllen sidste år, er det i denne ombæring den opdaterede Rolls Royce Ghost II, der skal stå sin test. Ikke fordi de danske kunder står i kø, eller fordi Ghost II har noget banebrydende at byde på, men fordi den nu faktisk fås som dansk fra ny.

Og nå ja, så gjorde de 12 cylindre det også ustyrligt nemt for undertegnede at rydde en eftermiddag i arbejdskalenderen. Herunder fås derfor min barnligt blåøjede, men stadig kritiske, begejstring over en kort køretur i Rolls Royce Ghost II Black Badge.

Dubai har ringet…

… de vil gerne vide, hvad lakeringen hedder. Svaret er Galileo Blue, og den smider illusionen om britisk mådehold og moderation ud af vinduet. Kombineret med de 22” store Black Badge-fælge beviser den med tydelighed, at der er noget på programmet til den yngre Rolls Royce-kunde.

Bilen er, som nævnt, en Black Badge-udgave, der primært giver mere lir. Kølerhjelmsfiguren, Spirit of Ecstasy, er udført i sort krom og matcher kølergrillen, der, naturligvis, er udført håndpoleret krom.

De sorte dørhåndtag er også et led i Black Badge-pakken, og når man griber dem, så de elektronisk styrede døre åbner forsigtigt, mødes man af mere Galileo Blue. Meget mere.

Når farvechokket har lagt sig, kan man begynde at orientere sig mod andre detaljer, der tæller stjernehimlen i loftsbeklædningen samt selvfølgelig den ukristelige mængde af tykt læder og kølige metalafslutninger.

Skal jeg forsøge at støve bare én kritisk bemærkning op, så er det brugen af materialer i sort højglans. Det tiltrækker fedtfingre, uanset om det er monteret i en Kia eller en Rolls Royce.

Heldigvis er der ikke meget af det, og det er nemt for selv en gnaven gnier som mig at fortabe sig i andre detaljer. Alt virker afstemt ned til mindste detalje. Selv den dobbeltvævede kulfiber i instrumentbordet viser sig at passe ind i den 2,5 tons tunge luksushøvl.

Ghost II er nemlig, hvis man spørger Rolls Royce selv, den mest dynamiske model i folden. Den er, i modsætning til Phantom, skabt til chaufføren. Så selvom bagsædet har massage, køling, tykke tæpper og dedikerede skærme til underholdning, er det ikke noget, jeg ynder at bruge meget krudt på.

Hvordan kører den?

Køreturen starter med endnu lidt dvælen ved detaljerne. Den ellers simple manøvre ved at dreje ud fra Jan Nygaards matrikel er nemlig i sig selv lidt af en oplevelse. 

Stilken til blinklyset er vægtet helt rigtigt, og når det aktiveres, mødes man af en lyd, der er skabt med udgangspunkt i kabinens luftdyser i metal. Lyden til blinklyset er med andre ord den samme, som når man giver luftdysen et let smølfespark.

Kantstenen ved udkørslen forvandles af luftundervognen til det pureste ingenting. Det tager ikke 300 meter at konstatere, at Ghost er noget af det mest komfortable, jeg nogensinde har kørt i. Kombineret med et støjniveau, der er et lydstudie værdigt, og så har man den mindst overraskende beskrivelse af en Rolls Royce: komfortabel og støjsvag.

Med tanke på den nu yngre kernekunde er der, blandt de klassiske Rolls Royce-dyder, fundet plads til lidt spræl. For mens den 6,75 liter store V12-motor er mild som et lam ved normal kørsel, findes der en knap på gearvælgeren bag rattet, som rusker lidt op i tingene.

Her er intet ‘Sport’ eller ‘Performance’-modus. På knappen står der ‘Low’, hvilket måske er en hentydning til den lavkultur, som den, efter Rolls Royce-normer, hengiver sig til.

Med Low-knappen aktiveret får udstødningen nemlig en anden lyd, undervognen strammer op og så får man adgang til samtlige af de 600 hestekræfter og 900 Nm, klaveret yder.

Hvordan kører den sådan rigtigt?

Det er ikke normalt for Rolls Royce at opgøre ting i hestekræfter, accelerationstid og lignende ligegyldigheder. Sagen er bare den, at jeg er opvokset i Ølstykke, hvorfor de 600 heste og accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 4,7 sekunder alligevel pirrer.

I elbilregi lyder accelerationen måske ikke vanvittig, men i kombinationen med den sagte torden fra 12 cylindre, opleves det ret vildt. Særligt fordi man får en helt utvetydig fornemmelse af, at kraftværket trækker forbi de 100 km/t og op mod de elektronisk begrænsede 250 km/t med uændret styrke.

Med en længde på over 5,5 meter, en bredde på 2 og en kampvægt på 2,5 tons er Ghost II selvsagt ingen spirrevip. Det faktum glemmer jeg dog lige så hurtigt, som jeg glemmer startprisen på knap 8 mio. kr., når jeg finder et par øde, sydsjællandske landeveje.

Den azurblå flodpram bevæger sig overraskende smidigt i de snævre sving. Med de underliggende torden-toner bliver speederen en teleportationspedal, der med et knips flytter vidunderet fra et sving til et andet. Styretøjet forbliver i blødt komfort-setup, mens opsætningen af alt fra pedaler til undervogn er overraskende engagerende.

Så meget, at jeg skal tvinge mig selv ud af legen, mens den er god: så jeg ikke sætter bilen i grøften og mig selv i livslang gæld til den gode Nygaard. På turen tilbage nyder jeg komforten og det uimodståelige, håndbyggede lydanlæg, der får selv en hi fi-freak til at dåne.

Selvfølgelig med et kort tankstop, da jeg med 5 km/l i gennemsnit på testturen har halveret indholdet i tanken. Selv her er der tænkt over tingene med et tungt tankdæksel i krom, hvilket gør betalingen mere spiselig.

DEN FORELØBIGE DOM

Det er dundrende ligegyldigt, hvem kernekunden er hos Rolls Royce. Der skrues på nogle forskellige knapper og virkemidler – men de gør det ordentligt! Det er Rolls Royce Ghost II Black Badge et rullende bevis på.

Med en startpris på 7.805.000 kr. er den selvsagt betragteligt dyrere end den BMW 7-Serie, den deler teknik med, samt Audi A8 og Mercedes-Benz S-Klasse, som man kunne fristes til at sammenligne med. Ghost II tåler dog ikke sammenligning, og før man peger fingre, så er bilen funderet på samme aluminiumsbund som Cullinan og Phantom.

Og mens Cullinan og Phantom stadig har det, som den grå garde efterspørger, er Ghost II Black Badge henvendt den nye, yngre gennemsnitskunde. Den er til dem, der kører bilen selv og sagtens tåler lidt spræl i moderate mængder uden at gå på kompromis på det mindste.