Test: Opdateret Mercedes-Benz GLB med plads til både børn og betjente
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Mercedes-EQ, som den fuldelektriske afdeling af Mercedes-Benz hedder på helt korrekt vis, har sparket benene væk under os med den fantastiske EQS. Den store flyder er en af de mest avancerede biler til dato, og vi har svært ved at vente, til vi får lov at prøve den nye EQE. Lidt mindre end EQS, men langt mere spændende i forhold til det danske marked.
Mercedes-EQ krydrer ventetiden med en kraftig chiliblanding. EQ-afdelingen har nemlig sendt EQE videre til behandling hos Mercedes-AMG, og de glade “tunere” har på ingen måde holdt sig tilbage.
LÆS OGSÅ | FØRSTE TEST: Mercedes EQS – den ultimative luksus-elbil
Ud af standardmodellen, EQE 350 med 292 hk, har AMG skabt to spurtstærke EQE-versioner. EQE 43 4Matic+ er for så vidt heftig nok med 476 hk og drejningsmoment på 858 Nm. En elmotor fodrer hver af de to aksler, og spurten til 100 km/t sker på 4,2 sekunder. Topfarten er mere tilbageholdende, som den typisk er for elbiler: 210 km/t.
Det er med EQE 53 4Matic+, det bliver rigtig heftigt. Den har ligeledes en motor til hver aksel, men den har en langt højere ydelse. 626 hk og 950 Nm. I standardudgaven, skal det siges. For med Dynamic Plus-pakke ryger ydelsen, når bilen er indstillet i Race Start og er klar med boost-funktion, op på intet mindre end 676 hk og 1.000 Nm.
Med Dynamic Plus-pakken kommer der fuld skrue på elmotorerne. EQE 53 4Matic+ kan gå fra 0-100 km/t på 3,3 sekunder med pakken tilkøbt, og den slipper ikke, før den rammer 240 km/t. Uden Dynamic Plus er tallene faktisk også okay: 3,5 sekunder og 220 km/t.
Mercedes-AMG tager ikke bare almindelige Benz- og EQ-modeller, giver dem masser af kræfter og sender dem på gaden. Sådan var AMG engang, men det er længe siden. Dynamik og præcision er kompetencer, AMG for længst har tillagt sig.
LÆS OGSÅ | BMW iX M60 er lige så stærk som M5 Competition
De to AMG EQE-modeller, begge med luftaffjedring, har AMG-specifikke elmotorer, som skulle ændre hele køreoplevelsen i forhold til standardmodellen. Måden kræfterne fordeles, dirigeres og slippes løs, fortæller AMG, er en stor del af køredynamikken.
Fordelingen af drejningsmoment afhænger, langt mere end i AMG-modeller med benzinmotor, af køreindstillingerne. I Comfort er der fokus på stabilitet og vejgreb, mens der i Sport sendes kræfter prompte til baghjulene.
Medstyrende baghjul, specialdesignede Michelin-dæk, opgraderede bremser og meget, meget andet kommer med et stort AMG-aftryk. Og vi kan kun sige, at vi glæder os til at prøve de første elektriske modeller fra AMG – startende med den store EQS 53 4Matic+ med 761 hestekræfter.
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.