april 3, 2023

MG4 Nordic Edition falder til 239.999 kr.

Med et prisfald på 10.000 kr. er der mere afstand mellem de to udgaver af MG4. MG4 Nordic Edition er stadig en af Danmarks billigste elbiler.

TEKST Morten Bek FOTO

Det er ikke kun elbiler fra Tesla, som falder i pris. MG har sat prisen ned på den billigste MG4, MG4 Nordic Edition, så prisen er 239.999 kr.

Der er tale om et fald på 10.000 kr., og da den mere veludstyrede MG4 Luxury med længere batteri for nylig er steget fra 284.999 kr. til 293.380 kr., er gabet mellem de to versioner blevet større.

LÆS OGSÅ | MG4 i ny udgave til 249.999 kr.

Prisforskellen var før 35.000 kr., og med de justerede priser er der nu 53.381 kr. mellem Nordic Edition og Luxury.

En af de billigste elbiler i Dammark

Hvor MG4 Luxury er udstyret med 204 hk, batteri på 64 kWh, en rækkevidde på 435 kilometer, varmepumpe og udstyr som alufælge og navigation, har Nordic Edition 170 hk, batteri på 51 kWh, rækkevidde på 350 kilometer.

MG4 Nordic Edition kan kun lade med 3,6 kW ved en standardlader (typisk en kapacitet, man kun finder i plug-in hybrider), hvor MG4 Luxury kan lade med 11 kW.

LÆS OGSÅ | De 10 billigste elbiler lige nu

Til 239.999 kr. er MG4 Nordic Edition en af de billigste elbiler i Danmark. Kun modeller som Dacia Spring, Fiat 500e og den ligeledes nedsatte Opel Corsa-e (nu fra 229.990 kr. – tidligere fra 259.990 kr.).


Brugte MG4 til salg på Bilbasen

Se flere brugte MG4 til salg på Bilbasen

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS