Nu kan du købe Ayrton Sennas Honda NSX
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Af: Esben Skrumsager / d. 26. april 2018
Jo oftere du skifter dæk, desto gladere er man hos dækproducenterne. Det skulle man tro i hvert fald.
For nylig lød det da også fra finske Nokian Tyres, at de lovpligtige 1,6 mm er alt for lidt. Her mener man, at du allerede skal skifte dine sommerdæk ud, når mønsteret er under 4 mm for blandt andet at undgå aquaplaning.
Men nu modsiges den finske producent noget så eftertrykkeligt hos konkurrenterne fra Michelin. Her er man nærmest lodret uenige, og rent faktisk vil den franske dækproducent gå så vidt som til at anbefale, at du kører dine sommerdæk så langt ned som muligt. Altså inden for lovens rammer selvfølgelig. Det skriver svenske Vi Bilägare.
Der er flere årsager til den noget overraskende anbefaling:
– Michelins test viser, at premium-dæk bevarer det meste af deres bremse-egenskaber på våd vejbane, selv når mønsterdybden er slidt ned til den lovlige grænse, skriver den nordiske markedschef hos Michelin, Peyman Sabet, i en mail til det svenske medie.
Rent faktisk argumenterer han for, at vejgrebet øges på tør vej, når dækkene slides. Mindre mønster giver nemlig større kontaktflade mellem gummi og asfalt. Og så er der et andet helt grundlæggende argument:
– Hvorfor besvære forbrugerne med flere retningslinjer at forholde sig til, når vi allerede har en fælles lovgivning, der gælder alle dæk? Alle dæk skal kunne levere god ydeevne ned til den lovlige grænse, fastslår Peyman Sabet fra Michelin over for Vi Bilägare.
Der er desuden et ikke ubetydeligt miljøhensyn i Michelins seneste udmelding.
Hyppige dækskift bidrager ifølge producenten både til en negativ miljøpåvirkning og højere udgifter for forbrugerne.
Dybden i mønsteret på dine dæk skal være mindst 1,6 mm. Det gælder både sommerdæk og vinterdæk.
Mange moderne dæk har en indikator, der viser, hvor slidt dækket er. Hvis ikke, kan du også nemt måle mønsterdybden. En dansk 1-krone har en tykkelse på 1,6 mm, så hvis du holder mønten nede i mønsteret, uden at kanten er synlig, er profilen stadig okay. Måling med en mønsterdybde-måler er mere præcis. Værktøjet er tilgængeligt i en mekanisk og digital version.
På værksteder anvendes ofte en såkaldt laser-triangulation til at måle mønsterdybde på tværs af hele dækket. Værktøjet er integreret i gulvet, så køretøjet blot skal rulle hen over det.
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.