Har du råd? – Priserne i top 10 udelukker mange
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Tekst: Bilbasen Blog / Foto: Gooding & Company, Brian Henniker.
Er du fan af Ferrari og sværvægtsboksning, og har du samtidig godt med millioner på bogen? Så er din næste investering måske lige om hjørnet. En Ferrari F50 fra 1996 kommer nemlig på auktion i forbindelse med det mondæne Concours d’Elegance på Pebble Beach i Californien. Og det er ikke en hvilken som helst Ferrari F50.
LÆS OGSÅ | Verdens dyreste junior-Ferrari?
Den italienske halvfemser-superbil er i forvejen en delikat vare, eftersom der blot er produceret 349 styk. Med kun 55 eksemplarer leveret officielt på det nordamerikanske marked, er der især rift om dem, når et amerikansk eksemplar kommer til salg. At dette eksemplar ovenikøbet har været ejet af historiens mest succesfulde sværvægtsbokser, Mike Tyson, gør den kun ekstra eftertragtet.
Ferrari F50 er imidlertid knap så berømt som sin forgænger, den ikoniske F40. Men det burde den være. Den var nemlig Ferraris vellykkede forsøg på at gøre det muligt at køre en Formel 1-racer på gaden. Under det bløde 90’er-design gemmer sig et chassis i kulfiber udstyret med en 520 hk V12 fra Ferraris grandprix-vindende Formel 1-racer fra 1990.
LÆS OGSÅ | Red-Bull RB17: F1-inspireret trackdaybil for de superrige
Med en evne til at nå skrigende 10.000 omdrejninger i minuttet er F50 med andre ord enhver Ferrari-fans våde drøm. Kabinen fulgte bilens rå koncept og bestod nøgternt set af to sæder, et rat og en gearstang forbundet til en sekstrins, manuel gearkasse. Den eneste luksus var, at taget kunne pilles af, fordi man ønskede at give ejerne den øredøvende oplevelse af Formel 1.
Mike Tyson var på toppen af sin boksekarriere, da han i 1996 tilføjede den røde F50 til sin store bilsamling. Dén rummede i forvejen alt fra Rolls-Royce til Lamborghini. Men lige så dygtig han var i en boksering – med 50 sejre, heraf 44 vundet på knockout – lige så elendig var han tilsyneladende bag et rat. Bokseren har nemlig ved flere lejligheder været midtpunkt i bizarre trafikulykker.
LÆS OGSÅ | Skal du eje verdens mest berømte Porsche 911 Turbo?
Allerede i 1988 vakte han opsigt, da han smadrede en kostbar Bentley på Manhattan i New York. Nogle år senere parkerede han en sjælden og specialbygget Ferrari 456 GT Spyder i en butiksrude. Netop dette uheld førte til dét, som bokseren i et talkshow engang kaldte for sin ’favorit-anholdelse’.
Den røde F50 undgik dog heldigvis at blive skrammet i bokserens varetægt. Også selvom Mike Tyson ifølge bilens historie faktisk havde tilbagelagt omkring 8.000 km i bilen, da han solgte den omkring årtusindskiftet. Siden har Tysons Ferrari været i forskellige hænder, men triptælleren har stadig ikke rundet 10.000 km.
LÆS OGSÅ | Første billede af Purosangue – første SUV fra Ferrari
At der samtidig har været brugt cirka 75.000 amerikanske dollars, knap 550.000 danske kroner, på service og vedligehold over de seneste seks måneder understreger, at denne Ferrari F50 fremstår i topstand.
Det er imidlertid ikke første gang, den spektakulære Tyson-Ferrari sættes på auktion. Allerede i 2017 blev bilen solgt af RM Auctions til en samler, som måtte byde 3,9 millioner amerikanske dollars. Dette svarer i nutidspenge til knap 28 millioner danske kroner.
LÆS OGSÅ | Nu til salg: Sjælden Bugatti med plads til hele familien
Siden da er priserne på eksotiske biler kun steget, og når bilen nu igen sættes til salg af Gooding & Company på Pepple Beach den 19.-20. august, forventes da også bud på op mod 40 millioner kroner…
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.