Første billeder af elektrisk Mercedes CLA
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
TEKST Bilbasen / FOTO PR
At fremtiden er elektrisk, er ikke ligefrem noget, som får bilentusiaster til at græde sig i søvn af glæde. Drømmen om en fremtid uden lyden af en buldrende V8, en slubrende boxer eller en snerrende rækkesekser er bare ikke en særlig god drøm, når man er benzinhoved.
LÆS OGSÅ | Test af Mercedes-AMG GT 63 S E Performance
Men der er gode nyheder. Vi har tidligere skrevet om Porsches massive investering, udvikling og produktion af syntetisk brændstof, men siden da har flere andre bilproducenter tilsluttet sig idéen om, at den traditionelle brændstofmotor måske alligevel har en fremtid.
LÆS OGSÅ | Video: Porsche med seks ben – hvilken én er bedst?
Syntetisk brændstof hævdes at kunne reducere den samlede CO2-udledning med helt op til 90 procent. Dette skyldes ikke kun måden, brændstoffet produceres – men også, at energien til selve produktionen kommer fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller.
Porsche udviste interesse for syntetisk benzin allerede i 2020 og står sammen med blandt andre Siemens Energy og Exxon Mobile bag opførelsen af fabrikker i Chile, USA og Australien. Til dato har Porsche investeret mere end 100 millioner dollars – svarende til omkring 700 millioner danske kroner – i syntetisk benzin.
LÆS OGSÅ | Elektrisk SUV fra Lotus med op til 905 hestekræfter
I Porsches tilfælde udvikles brændstoffet ved at spalte vand til ilt og brint. Herefter tilsættes brinten med CO2 fra luften, hvilket skaber syntetisk metanol – som så omdannes til brændstof. Et brændstof med egenskaber som almindelig benzin, men som ikke er fremstillet af olie.
Det lyder som noget, du læser i et tidsskrift fra Dansk Teknologisk Institut. Men det findes allerede derude – og det virker.
LÆS OGSÅ | Video: Har vi strøm nok til 3,5 millioner elbiler?
Porsches fabrik i Chile åbnede i december sidste år, og begyndelsesvist planlægger man at producere omkring 130.000 liter brændstof om året. Denne benzin skal fortrinsvis bruges af Porsche selv, blandt andet til racerbilerne i Porsche Supercup-mesterskabet.
Omkring 2025 forventes den årlige produktionen at være øget til 55 millioner liter – og to år herefter forventer man at levere hele 550 millioner liter syntetisk benzin om året.
“Potentialet for syntetisk brændstof er kæmpe. Der findes i dag mere end 1,3 milliarder køretøjer med forbrændingsmotorer i verden, og mange af disse vil fortsat være på vejene de kommende årtier,” sagde Michael Steiner, topchef hos Porsche i forbindelse med åbningen af fabrikken i Chile.
Også Lamborghini pønser på syntetisk benzin, og fabrikkens CEO, Stephan Winkelmann, har til den italienske avis Il Corriere della Sera sågar udtalt, at udviklingen af syntetisk benzin vil have afgørende indflydelse på, hvornår Lamborghini konverterer til fuldt elektriske biler.
Ja, ja – tænker du så. Porsche og Lamborghini er eksotiske mærker, som vil gøre alt for, at deres kunder fortsat kan give den gammeldags gas i såvel nye modeller som kostbare klassikere.
LÆS OGSÅ | Verdens dyreste junior-Ferrari: Legetøjsbil til voksenpris
Jo, jo – det er helt rigtigt. Men også mainstreammærker som Mazda er skam hoppet med på bølgen. Det japanske mærke sendte for nylig en MX-5 ud på en 1.600 km lang køretur med syntetisk benzin i tanken. Undervejs besøgte bilen fire racerbaner – og satte omgangsrekord for biler på fossilfrit brændstof.
I Mazdas tilfælde var den syntetiske benzin produceret af Coryton – en britisk producent af specialbrændstoffer – og udviklet af 100 procent restprodukter fra landbrug så som halm, biprodukter og andet affald. Brændstoffet kunne desuden hældes direkte på bilen uden nogen tekniske ændringer i motoren.
LÆS OGSÅ | Video: Hybridbilen kan være den bedste overgang til elbilen
“Det er et brillant eksempel på, hvordan bæredygtige brændstoffer kan være en del af løsningen på, hvordan vi reducerer CO2-emissioner, hvis de bliver gjort bredt tilgængelige. Jeg er glad for at, at vi med dette forsøg i England har medvirket til at påvirke debatten og opmærksomheden på den rolle, som bæredygtige brændstoffer kan spille sideløbende med elektrificeringen af biler,” udtaler CEO hos Mazda Motors UK, Jeremy Thomson, i en pressemeddelelse.
Og Mazda er ikke det eneste japanske mærke, som bejler til syntetisk benzin. En af de største bilproducenter, Toyota, har teamet op med Subaru, Suzuki og Daihatsu og etablerede 1. juli i år det såkaldte ’Research Association of Biomass Innovation for Next Generation Automobile Fuels’. Projektet har til formål at optimere udviklingen og produktionen af CO2-reducerende brændstoffer.
LÆS OGSÅ | BMW M2 er tilbage med 460 hestekræfter og manuelt gear
Og følger man lidt med i japansk motorsport, vil man vide, at både Toyota, Subaru og Mazda for længst har indsat forsøgsbiler i det japanske standardvognsmesterskab, Super Taikyu, for at eksperimentere med syntetisk benzin.
Åh, ja – og så har organisationen bag Formel 1 også tilkendegivet, at man fra 2026 ønsker at køre på 100 procent fossilfri benzin.
LÆS OGSÅ | Maserati GranTurismo Folgore er elektrisk køreglæde
De nuværende Formel 1-biler kører på en blanding af 90 procent brændstof og 10 procent syntetisk brændstof, men det skal altså gøres bedre inden for de næste fire år. Udviklingen af den fossilfri racerbenzin sker i øvrigt sammen med Saudi Aramco – verdens største olieselskab.
Konklusionen? Benzinmotoren har muligvis kniven for struben. Men bødlen er begyndt at tøve…
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
Efter fire lange år får vi endelig, hvad Tesla har lovet fra begyndelsen: En Tesla Model Y med plads til syv personer.
De japanske bilproducenter har altid haft en særlig evne til at skabe ikoniske modeller, som ikke bare præsterer, men også får en helt speciel plads i bilentusiastens hjerte.
Citroën får endelig lov at vise en konceptbil, der fører til den første model på Stellantis’ STLA-platform. Konceptbilen bliver snart til en fuldelektrisk C5 Aircross. Der er også premiere på en fornyet C4.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.