Foto: Colourbox

Parkeringspladser forbeholdt kvinder er blandt andet et udbredt fænomen i Tyskland. Men ville man kunne indføre noget lignende i Danmark? Det har vi her spurgt en specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder om.

Af: Esben Skrumsager / d. 20. december 2018

På tyske parkeringspladser i byerne, foran supermarkeder og i parkeringshusene kan du mange steder opleve, at nogle af båsene er reserveret til kvindelige bilister. Det tillader den tyske lovgivning af en række særlige hensyn, som du kan læse mere om i artiklen her: Derfor har tyskerne parkeringspladser for kvinder.

Men hvad siger de danske regler, hvis der er nogen? Ville vi kunne indføre lignende løsninger i Danmark uden at komme på kant med loven?

Det har vi spurgt Kirsten Precht om. Hun er specialtkonsulent og jurist hos Institut for Menneskerettigheder, hvor man blandt andet beskæftiger sig med ligestilling mellem køn.

I Tyskland er det tilladt at lave parkeringspladser forbeholdt kvinder. Er der nogen lovgivning på området i Danmark?

– Det er et interessant område i ligestillingslovgivningen. For der ér jo lovgivning på området. Ligestillingsloven handler om ligestilling mellem kønnene bredt i samfundet – altså i resten af samfundet uden for arbejdsmarkedet. Her er både offentlig (fx kommunal) og privat service omfattet af de regler.

LÆS OGSÅ: Bag facaden: Her er politiets heftige vognpark

– Der er ingen danske afgørelser, som fortolker reglerne på dette specifikke område med parkering. Men det er eksempelvis tilladt at lave særlige åbningstider i svømmehaller for kvinder, særlige sportsarrangementer kun for det ene køn, særlige arrangementer for et køn på biblioteket og så videre. Når hensynet taler for det, må man også gerne helt udelukke mænd, som fx i kvindekrisecentrene. Men der er også afgørelser, der er gået den anden vej – eksempelvis i sagen om en dedikeret kvindeetage på et hotel i København, som hotellet ikke fik lov til.

Men hvorfor kan nogle ting lade sig gøre, mens andre tiltag som med hotellets kvinde-etage bliver afvist?

– Reglerne siger, man gerne må tilgodese og eventuelt beskytte det ene køn, hvis der eksempelvis er særlige hensyn, som gør sig gældende og man vælger rimelige ordninger at varetage dette hensyn med. Det kan være hensyn til kvinders frygt for at færdes på bestemte områder – såsom en mørk parkeringsplads. Sådan et hensyn åbner lovgivningen for. Det er ikke noget man SKAL, men man KAN. Men man skal være forsigtig, og reglerne er ikke tydelige.

Hvad skulle der til for, at et tiltag med dedikerede parkeringspladser til kvinder kunne udbredes i Danmark?

– Hvis man forestiller sig, at kommunen lægger vægt på, at man vil indrette udvalgte parkeringspladser til kvinder, men at man ikke vil hindre mænd i at parkere der, kunne det have en betydning.  For man må gerne ”invitere” eller gøre det lettere for kvinderne, uden at der som udgangspunkt vil være tale om diskrimination.

Tror du, det er realistisk, vi kommer til at se kvinder-parkeringspladser i Danmark?

– Hvad angår den tyske løsning, tror jeg ikke, der er mange i Danmark, som tænker på samme måde. Det er måske ikke så efterspurgt af danske kvinder. Men som udgangspunkt er vi jo omfattet af de samme EU-regler for service og tjenester, som tyskerne er. Landene kan bygge ovenpå, men i forhold til de grundlæggende diskriminationsregler er vi underlagt de samme regler.

Loven åbner altså for løsninger med dedikerede kvinde-parkeringspladser til kvinder. Men hvor vidt det bliver en realitet er op til politikerne. Derfor har vi spurgt Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), om hun kunne drømme om en løsning a la den tyske i København. Du kan læse hendes svar i artiklen her.