Snart kommer politiets hundepatruljer til at køre udrykning under samme forudsætninger, som deres svenske og norske kollegaer. Politiet har nemlig netop bestilt 490 Volvo V90 til deres hundeførere.
Det er slut med de blå Ford Mondeo og VW Touran, når ordensmagten rykker ud med schæferhunde i bagagerummet. Efter en lang udbudsrunde med 10 forskellige modeller i spil, er de sidste kruseduller nu sat på den købskontrakt, der giver de danske hundepatruljer svensk stål at køre udrykning i.
Helt specifikt er der tale om Volvo V90 B5 diesel med firehjulstræk, mild hybridsystem og Momentum-udstyrspakke. At valget er faldet på Volvo, er ikke alene et resultat af en udbudsrunde, men også af faglige og professionelle inputs fra de hundeførere, der kommer til at bruge patruljebilen.
Specialbygget svensker
Når ordensmagten bestiller nye biler, fungerer det ikke på samme måde, som når Hr. og Fru Danmark gør det. Der er mange parametre, der skal tages hensyn til. I dette tilfælde er det særligt hundevelfærden, der har været et vigtigt parameter – fra hundenes indstigningshøjde til tilpasning af hundebure i bagagerummet.
Svenske Volvo er absolut ikke ubekendt med at levere patruljebiler, som skal kunne noget, der ligger ud over det sædvanlige. Volvo V90 kører nemlig allerede som patruljebil i Sverige, Norge, Italien, Storbritannien og Holland.
Derfor har Volvo en specialafdeling, som specifikt beskæftiger sig med patruljebiler. Volvo Special Car Products leverer derfor en Volvo V90, som har forstærket chassis, bremser og undervogn, der kan klare tørre tæsk, selv med betjente, hunde og det habengut, der måtte følge med.
Den Volvo V90, som det danske politi har bestilt, får også en øget åbningsvinkel på bagdørene, så det er lettere at skubbe kriminelle ind på bagsædet. Det er også Volvo selv, som klarer opbygningen og tilpasningen af hundebure, som sikrer, at disse ikke presses ind i kabinen, hvis patruljevognen påkøres bagfra.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.