Første tur: Ford Capri træder på minderne
Ford Capri er tilbage! Nej, Ford Capri er IKKE tilbage. Der er en ny elbil med navnet Capri, en storebror til Explorer, men den har absolut intet med den klassiske model at gøre.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Nogle gange virker kritik, andre gange giver kritik ikke det mindste udslag. Mercedes har valgt at lytte til kritik af den elektriske topmodel EQS, som halter efter S-Klasse, når det kommer til eksklusivitet, design og bagsædekomfort.
Som et stykke halvbrugt håndsæbe glider EQS gennem vinden, og det er fremragende for aerodynamikken. Rigtig godt for forbrug og rækkevidde, men når det koster så meget elegance og giver et særpræget design, er det en god idé fra Mercedes’ side at rette op på tingene.
For Mercedes er det usædvanligt hurtigt, der er taget affære. EQS blev præsenteret i 2021, og 2024-ændringerne er forholdsvis store. Det gør øjeblikkeligt noget for den store elektriske sedan, at det nu er muligt at få stjernen i klassisk, elegant format – som et lille monument på frontklappen over grillen.
I grillen, som er lukket for indtag af luft og kun for designets skyld, er der tværgående kromstriber. Det er meget bedre, selv om resten af bilen stadig så langt fra virker som elegant som en S-Klasse.
Når vi har testet EQS, har det været med en fornemmelse af, at bagsædet er lavet som en eftertanke, hvor det burde være et overdådigt sted at tage plads. God plads, men i testbilerne har bagsædet ikke givet fornemmelsen af luksus og udstyrsoverflod.
Mercedes har været kreative, og bagsædepladserne kan udstyres i en mere passende grad end før. Rigtig meget er ekstraudstyr, men så længe det fås (kunderne er jo ikke fattige), så er alt tilgivet.
Med Rear Comfort Plus-pakke kommer nu en vinklet fodstøtte, der er monteret mellem passagersædets skinner. Passagersædet kan nu også køres frem, så man i højre side af bagsædet kan strække sig ud. Bagsæderyglænet kan vinkles med op til 38 grader, og der er mere end bare sædevarme: der er også skulder- og nakkevarme.
I noget tid har EQS har en Rear Seat-pakke som standard, og den skulle efter sigende allerede have gjort oplevelsen bedre. Standardpakken har justerbart ryglæn (27-36 mm), og med 2024-løftet er der 5 mm mere polstring i ryggen og andre små forbedringer.
At køre en EQS “flad” var allerede noget af en opgave. Batterikapaciteten på 108,4 kWh gav over 700 kilometer rækkevidde på en opladning. Et WLTP-tal, selvfølgelig, men selv en lang motorvejstur gjorde ikke et kæmpe indhug i batteriet.
118 kWh sidder i den faceliftede EQS, og dermed kan den mest effektive version – EQS 450+ – krydse over grænsen til imponerende 800 kilometer, og her kommer det vindglatte karrosseri virkelig til sin ret. Alt afhængigt af variant kører EQS nu 82 kilometer længere på en opladning.
Det har ikke været muligt at trække noget tungere end 750 kilo med en EQS, selv ikke i udgaver med firehjulstræk. Firehjulstrukne EQS-modeller gør det nu relevant for godsejeren (der ikke vil have en SUV) eller den rige campist at købe en EQS, for nu hedder vægten på krogen op til 1.700 kilo.
En ny teknisk detalje tager hensyn til, at man i elbiler ofte vil opleve, at de traditionelle bremser ikke bruges, fordi bilen regenererer og indsamler bremseenergi til batteriet. Den fornyede EQS vil, fra tid til anden, holde bremserne friske ved at bremseklodserne kører ind på bremseskiverne.
Som prikken over i’et introduceres EQS med et udvidet assistentsystem til kørsel på motorveje med mindst to spor og markeret hastighedsgrænse. Bilen kan nu, helt uden at føreren skal gøre noget, overhale en langsommere kørende bil med hastigheder mellem 80 og 140 km/t, hvis systemet med adaptiv fartpilot og sporassistent er slået til.
Ford Capri er tilbage! Nej, Ford Capri er IKKE tilbage. Der er en ny elbil med navnet Capri, en storebror til Explorer, men den har absolut intet med den klassiske model at gøre.
Har du mistet overblikket? Vi er gået markedet igennem for at finde de billigste elbiler i Danmark lige nu.
Der er nu flere end 14.000 brugte elbiler til salg på Bilbasen, og det er ny rekord for de fuldelektriske biler. En del af dem er kommet til Danmark fra udlandet.
Tesla overrasker positivt, mens MG og Nissan er presset på pålideligheden. Se hvilke bilejere, der har størst anledning til grå hår i denne store undersøgelse.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.