Den 13. januar sænkede Tesla priserne på sine to vigtigste bilmodeller. Model 3 faldt i pris med op til 77.000 kr., og Model Y faldt med meget opsigtsvækkende 131.000 kr. i versionen, der kom med største prisfald. Model fås nu fra 374.990 kr.
Det har tilsyneladende allerede givet den i forvejen populære Model Y et salgsmæssigt skub. På trods af, at priserne først blev sat ned midt i januar, endte Tesla Model Y som den næstmest indregistrerede nye personbil i første måned af januar.
Mest indregistrerede nye bil i januar var Peugeot 208 med 527 eksemplarer, men Tesla Model Y var forholdsvis tæt på med 481 eksemplarer.
Konkurrenterne starter 2023 med lave tal
Det er interessant at se på begge modeller fra Tesla, som den 13. januar blev sat ned. Med 481 eksemplarer leveret med nummerplader i januar, har Tesla haft et stort antal Model Y på lager op til annonceringen af de lavere priser. Forhandlerne har stået klar i kulissen til at reagere på stærkt stigende efterspørgsel.
I december 2022, før priserne fik et slag, leverede Tesla “kun” 258 styk Model Y til danskerne. Det var langt fra de bedste leveringstal for elbiler. VW ID.4 og ID.5 lå begge over 600 eksemplarer i december og BMW iX3 på 500 styk.
Det tyder på, at konkurrenterne har gjort meget for at indregistrere elbiler før nytår. I januar fik VW kun indregistreret 169 styk ID.4 (næstmest populære elbil i januar) og kun 61 styk ID.5. BMW iX3 er end ikke med i top 10 over de mest indregistrerede elbiler, og da de udvidede tal for januar endnu ikke er på plads, kan vi ikke se, hvor den lå i januar.
De næste måneder er spændende
Model 3, som nu er nede i 359.990 kr. for billigste version, er også fraværende i top 10 over de mest indregistrerede elbiler i januar. Det er decideret underligt, og da vi også venter på flere tal fra De Danske Bilimportører, kan vi heller ikke for den model se, hvor mange der blev indregistreret i januar.
At den helt mangler i top 10, selv om den nu prismæssigt står stærkere, kan skyldes flere ting. Det kan skyldes, at Tesla har satset på at få alle de Model Y hjem, som de kunne nå før prisnedsættelsen.
Og Model Y produceres i Berlin, mens Model 3 har en meget længere rejse til Danmark: Den produceres i Kina. I nogen grad kan det også vise sig, at markedet for Model 3 er mættet, da der er kommet rigtig mange af dem til Danmark i 2021 og 2022. Det giver mange Model 3 til salg på brugtmarkedet, hvor priserne også er sænket markant, hvorfor brugte igen bliver interessante.
I løbet af de kommende måneder bliver det rigtig sjovt at se udviklingen hos Tesla og konkurrenterne. Kan Tesla holde momentum med Model Y, og kommer Model 3 med på listen over de mest indregistrerede nye biler? Vi holder selvfølgelig øje.
Ingen konkurrent til Tesla har endnu sat priserne ned, og mærker som Audi, Ford, Skoda og VW har afvist, at det skulle komme til at ske.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Mercedes’ mindste elbil – EQA – er frisket op med små stjerner i grillen, længere rækkevidde og mere udstyr, men det får den ikke op i toppen af klassen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.