Jaguar E-Pace
januar 23, 2018

Jaguar E-Pace: Så billig er den bette bil fra briterne

Af: Anders Berner  / d. 23. januar 2018

Anders Berner er forvirret, da han møder Jaguar E-pace. Den kan det samme som en Land Rover, men den hverken snerrer eller brøler. Til gengæld er billig. Og det er det, de unge vil have!

Jeg vil sgu bare have otte cylindre og en masse hestekræfter. Det kunne sagtens være en gammel Jaguar.

Men det er ikke det, de unge vil have. Nej, her lyder opskriften nærmere i retning af højst fire cylindre, mindst fem USB-stik og et design med moderne SUV-elementer. Alt det – og en hel del mere – rummer den nye Jaguar E-Pace, som Bilbasen allerede har haft fornøjelsen af.

INSPIRATION: Søg efter E-Pace til salg på Bilbasen

Her kan du se vores første indtryk af bilen:

Priser på Jaguar E-Pace i Danmark

Når du kører Audi, BMW eller Mercedes, så har du en berettiget forventning om, at kabinen er lækker. Det har du naturligvis også i en Jaguar.

Problemet er bare, at interiøret, instrumenterne og infotainmentsystemet ikke altid har stået mål med prisen. Men det gør det nu.

LÆS OGSÅ: Ikon til salg: Nu kan du købe en af Danmarks billigste Ferrari-modeller

Den fornyede kvalitet kan dog ikke ses på priserne på Jaguar E-Pace. Med et beskatningsgrundlag fra 325.000 kroner er den eksempelvis ikke dyrere end en VW Passat.

Hos forhandleren skal du som privat køber af med 383.771 kroner, hvis du vil have fingrene i en E-Pace. Den er udstyret med manuelt gear, forhjulstræk og en 150-hestes dieselmotor.

Hvis du er helt forelsket i den lille brite, kan du søge efter E-Pace til salg på Bilbasen lige her.

Privatleasing af Jaguar E-Pace

Den britiske crossover kan naturligvis også skaffes gennem privatleasing.

For samme standardudgave som nævnt ovenfor med 150 dieselheste og manuelt gear koster den fra 4.995,- om måneden. Førstegangsydelsen lyder på 19.995 kroner.

Udvalgt standardudstyr i Jaguar E-Pace

• 10“ touchskærm
• Wi- Hotspot
• Automatisk nedblændeligtbakspejl
• LED-lys for & bag
• 2-zonet klimaanlæg
• P-Sensor for og bag
• Bakkamera
• Regnsensor
• Bluetooth
• Varme i sidespejle
• 17“ Alufælge
• Manuel justerbare forsæder 8 vejs
• Læderrat
• 4 x 12 V udtag
• 2 x USB udtag
• Fartpilot
• Vejskilt
• Adaptive Speed Limiter
• Varme i forsæder

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS