Test: Mercedes-Benz CLA EQ Technology viser, hvor elbiler er på vej hen

Mercedes-Benz’ næste generation af elbiler begynder med CLA EQ Technology. En højteknologisk elbil, der var sølle syv point fra at kunne kalde sig Årets Bil i Danmark 2026.

Onde tunger vil måske kalde andenpladsen for den første taber, men sådan behøver det ikke at være. Tag bare sidste års andenplads, Skoda Elroq, der er endt som den egentlige vinder i folkets øjne.

Den elektriske CLA har potentialet til at lave samme nummer. Den er nemlig ikke bare endnu en elbil i mængden, men en bil, der markerer det næste store skridt, ikke bare for Mercedes-Benz, men for elbiler som helhed.

Forbrug og rækkevidde er banebrydende, og ladehastigheden hamrende hurtig, men der er også områder, hvor det teknologiske skridt skygger for helheden.

Plastproblemerne først

Det er ærgerligt, at den første berøring man har med CLA EQ, ikke er en Mercedes-Benz værdig. De integrerede dørhåndtag er ikke alene sløve til at poppe ud, men føles også plastikagtige og nærmest skrøbelige, når man griber om dem.

De rammeløse døre lukker desuden med et utiltalende, metallisk klonk, men når først de er lukket, er der meget at glæde sig over. Førersædet er monteret dejligt lavt og sikrer høj komfort i en optimal køreposition, der er nem at indstille.

Fra forsæderne er det nemt at nå skærmen, hvorfra de fleste af bilens funktioner betjenes. Det betyder, at mængden af fysiske trykknapper er forsvindende lille, men her er både den 14” store skærm og seneste version af Mercedes’ MBUX-system et velorkestreret plaster på såret.

Skærmen til infotainment er soleklar, og systemet er lige så hurtigt, som det er let at finde rundt i. Tag bare genvejsmenuen, der ligger ét klik væk og rummer alt fra bagagerumsåbning til vognbaneassistent. Målt på brugervenlighed og betjening er MBUX klasseledende, hvilket ikke siger så lidt med en tech-mastodont som Google i markedet.

Instrumentbordet er monteret vertikalt som en mur af flotte skærme og stemningsbelysning, som man føler sig sikkert pakket ind bag. Vinklingen af instrumentbordet og brugen af stemningsbelysning i luftdyserne betyder dog, at man i passagersiden får et genskær i ruden ved sidespejlet. Det er uheldigt i mørke, hvor en cyklist hurtigt kan forsvinde i en flot neonfarve.

Instrumentbordsmuren indeholder også en anden skuffelse i form af det plastikpanel, der følger med, hvis man ikke tilkøber en Premiumpakke til 33.000 kr. Så spises man nemlig af med et billigt og fedtfingertiltrækkende panel, der til evig tid minder en om, at man var nærig med udstyret.

Slutteligt vælger Mercedes af uransagelige årsager også at holde fast i rattet med overfølsomme og billige touchknapper, der snart skæmmer enhver model, men som dog kommer i bedring med introduktionen af blandt andet CLA Shooting Brake, der har et par rigtige knapper i rattet. Det bliver kronen på det lidt blandede værk i kabinen, der ikke ligefrem oser af tysk kvalitet fra en høj hylde.

Er der også pladsproblemer?

Ja, lidt, faktisk. Forsæderne er, som nævnt, komfortable, og her er rigelig plads til selv langbenede. Bredden af kabinen er heller intet problem, så selvom man føler sig puttet ind bag førnævnte mur, er der god plads: også til aflægning med dybe sidelommer og solide kopholdere.

Bagsædet er en lidt anden snak. Selve bagsædepladsen er i virkeligheden godkendt, når man tager i betragtning, at CLA er en slank, strømlinet sedan-størrelse. Benene er vinklet lidt højt takket være batterierne i bunden, men der skal meget til, at man kommer i karambolage med forsædernes bagbeklædning.

Det er i stedet hovedpladsen, der svinder hurtigt ind, og så er bagdørene ret små. Det er svært for voksne mennesker af ganske almindelig bygning at kringle sig derom. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan en bøvlet autostol må være at mase ind af den brevsprække.

I forhold til bagagerum pakker Mercedes-Benz CLA EQ 405 liter bagtil, hvilket er noget mindre end en konkurrent som Tesla Model 3 med knap 600 liter. Til gengæld trumfer tyskeren med lige over 100 liter kapacitet i det såkaldte frunk foran, hvor amerikaneren har 88 liters kapacitet. Handskerummet er afslutningsvist et af de mindste, jeg har set.

Endelig! En ægte europæer

Skuffende plastpaneler og små bagdøre. Hvordan i alverden kan dét være en markering af det næste skridt for elbiler? Det står først rigtig klart, når man kommer bag rattet af Mercedes-Benz CLA EQ, hvor man bliver ramt af en følelse af endelig at komme hjem. Hjem til Europa.

Det første, man bider mærke i, er fraværet af emsige alarmer, der tjekker alt fra puls og fokus til bilens placering i vejbanen. Hos Mercedes-Benz er der kun noget, der bipper af dig, hvis det er nødvendigt. Assistentsystemerne opererer generelt med kirurgisk præcision, og hvis man alligevel ikke vil have dem slået til, er det, som nævnt, ufatteligt nemt at slå fra.

Dernæst er det køreoplevelsen, der imponerer. Alene det, at man sidder tæt ved jorden, højner følelsen af stabilitet. Det underbygges kun af en formidabelt velafstemt undervogn, der er komfortabel i dagligdagen, men med et solidt bundniveau af kontrol, når det går mere friskt. Det er en flot bedrift i en undervogn, der ikke har skyggen af aktive elementer.

Kombineret med et styretøj der er godt vægtet og præcist, samt en bremsepedal der er nøjagtigt det samme, så har man en bil, der ganske enkelt kører godt. Her illustrerer Mercedes-Benz deres flere hundredårige erfaring med bilbyggeri, og tyskerne rammer hovedet på sømmet med balance og nuance, som kineserne må se langt efter.

Og dét er bare de bløde værdier. Dertil kommer rækkevidden, der er i testbilen Mercedes-Benz CLA EQ 250+ er opgivet til svimlende 792 kilometer. Det svarer til et uhørt nøjsomt forbrug på 12,2 kWh pr. 100 kilometer. 

Over min testuge med meget motorvej og vintergrader ligger forbruget tættere på 17 kWh pr. 100 kilometer, og det er faktisk pænt. Det er således ikke umuligt at køre i omegnen af 500 kilometer på motorvej i koldt vejr.

Det er særligt flot, fordi den testede CLA EQ 250+ ikke er en forkølet basismodel. Her er 272 hestekræfter og 335 Nm at gøre godt med, hvorfor man altid oplever et sundt overskud, når pedalen nærmer sig gulvtæppet.

Apropos basismodel

Mercedes-Benz har allerede justeret lidt på pris- og udstyrssammensætningen af CLA EQ. Det betyder, at man ikke længere må leve med graverende mangler, hvis man undgår ekstraudstyr. Som grundpakke får man både en komplet vifte af assistentsystemer samt goder som nøglefri betjening og trådløs opladning af smartphones.

Vil man have udstyr, der får CLA EQ til at smage lidt mere af Mercedes-Benz, løber det dog hurtigt op. Testbilen er udstyret med en AMG Design-pakke til lige over 32.000 kr. med lækre sportssæder, 18” AMG fælge, sort taghimmel og alu-trim i kabinen.

Man kan også springe endnu et design-trin op til 62.000 kr. samt tilføje enten en digital Premium eller Premium Plus-pakker, der rangerer fra knap 33.- til over 60.000 kr. I den første fås den føromtalte passagerskærm som led i ‘MBUX Superscreen’, mens der kan lægges ting som Burmester-lydanlæg, head-up display og Multibeam LED-forlygter til i den store digitale pakke.

Mercedes-Benz CLA EQ 250+ Advance Edition, der starter i 419.700 kr., runder således hurtigt en halv million, hvilket sender den ind i et helt andet territorium rent konkurrencemæssigt.

DEN ENDELIGE DOM

Havde Mercedes-Benz blot tilført bare en snas E-Klasse-karakter i kabinen, kunne CLA EQ næsten have kaldt sig perfekt. Pladsforholdene dikteres af, at CLA er (og altid har været) en kompakt sedan, og priserne er, som de nu engang er hos et tysk premiummærke. Så det kan man ikke tillade sig at være rigtig sur på. Det er derfor hovedsageligt kabinen, der kan trækkes ud som en objektiv skuffelse, mens resten af CLA EQ er en elbil i anden potens.

Trækkes plastmaterialerne ud af ligningen, er det med en blanding af højteknologi og fingerspitzgefühl, at Mercedes-Benz virkelig lykkes med CLA EQ. Om det er bag rattet på den kringlede landevej, motorvejens lange, seje stræk eller ved ladestanderen, så føles Mercedes-Benz CLA EQ som en elbil i generation 2,0. Velkørende, velbalanceret og teknologisk overlegen.