Test: Vælg gerne Nissan Micra

Der er langt mellem nye elbiler, man bliver glad af, men Nissan Micra er én af dem. Det lidt underfundige design, hvor den kantede profil blødes op af meget runde LED-lygter, vinder på en. Og selv bag rattet er der en kækhed, hvor Micra kan agere rødbede på livets leverpostejmad.

Forsvindende lidt af dette er Nissans fortjeneste. Det er ingen hemmelighed, at det er Renault, der har styret slagets gang for den platform, Micra deler med R5. Heldigvis for Nissan betyder det ret beset ikke noget, når slutproduktet er så fint, som det er med Micra.

Anti-spraglet

Man har efterhånden vænnet sig til at se små, spraglede elbiler i gadebilledet, og her har tvillingen R5 været bannerfører med gul og grøn primærfarve som standardlakering. Her er testbilen et sort modsvar, som jeg synes fungerer mægtig godt til modellen.

Det lader linjerne tale lidt for sig selv og erstatter et lag fjol med elegance, hvilket også hjulene hjælper på. Og her mener jeg hjul, ikke fælge, da jeg på sidstedagen af min test opdager, at der er tale om hjulkapsler. De klæder bilen pivgodt, aluminium eller ej.

Hjulkapslerne er standard, når man vælger Nissan Micra 52 kWh Advance til 226.900 kr., og alufælge får man altså først, hvis man vælger topudstyrsvarianten Evolve til 237.900 kr. I tvillingen Renault 5 fås alufælge i et udstyrsniveau lavere, og det er ét af de få punkter, hvor de to adskiller sig.

Man skal generelt have tungen lige i munden, hvis man vil vide, hvilket udstyr de to adskiller sig på. Micra kommer eksempelvis ikke med sædevarme i indgangsniveau, som R5 gør, men har til gengæld opvarmede sidespejle, som er en mangel i R5.

En anden forskel er garantien, hvor Nissan har 5 år op til 100.000 kilometer, mens Renault har 5 år og 150.000 kilometer.

Generelt følger de to hinanden lige så tæt i priserne, som de gør i detaljerne. Nissan Micra 40 kWh med 316 kilometer i rækkevidde starter i 189.900 kr., mens varianten med 52 kWh batteri og 415 kilometer i rækkevidde starter i 226.900 kr.

Gråtonen fortsætter

Farven sort får ikke helt så meget ros i kabinen, som den gjorde i lakeringen. Nissan Micra er decideret farveforladt, og hvor man i R5 får en diskret farvet stribe og kontrastsyninger, er der ikke samme detaljer i Micra. Set på den lyse side er der ingen farve at blive træt af.

Sort plast og gråt stof dominerer, og det er svært at knytte mange flere ord til dét. Nissan har fået lov at printe et lille bjerg i en gummimåtte i midterkonsollen som en af de få detaljer, der er værd at skrive noget om.

Når dét er sagt, så er opsætningen af kabinen let at forstå og gå til. Her er fysiske trykknapper til at styre blandt andet klimaanlægget, mens man til venstre for rattet kan programmere sine foretrukne assistentsystemer på en knap og dermed slå fartalarmen fra i blot to hurtige tryk.

Selv hvis den knap ikke havde eksisteret, og man var tvunget op på infotainmentskærmen, var det nok gået med dét. Systemet leveres nemlig af Google, som foruden høj opløsning og trykfølsomhed sikrer et system, der er let at finde rundt i.

Det eneste, der reelt bliver en betjeningsmæssig udfordring i betjeningen af Nissan Micra, er overfloden af stilke bag rattet. De fylder for det første lidt meget, mens gearvælgeren for det andet er lidt sløv til at respondere. Her ligger der altså en potentiel parkeringsskade og venter, hvis man fejlagtigt tror, at bilen er i bakgear.

Glæden bag rattet

Nissan Micra er på mange måder en simpel, kompakt bybil. Benpladsen på bagsædet er knap, bagagerummet er småt, og kabinen måske lidt basal. Alligevel er det en bil, der kan gøre en glad, og det er takket være måden, den kører på.

Her er ingen teknisk trylleri med adaptiv undervogn, momentdistribution eller falsk motorlyd til at højne sanserne. Her er i stedet en lille forhjulstrækker, der kører, som sådan en skal og bør.

I storbyen, hvor den i sandhed har hjemme, kommer den lige så let om skarpe hjørner, som den kommer i en snæver parkeringsbås, og selvom undervognen er stram, er brolagte gader ingen sag. Det stramme element betyder til gengæld, at der er helt styr på bevægelserne på landevejen, hvor Nissan Micra i sin enkelthed er en bil, man gerne vil køre.

Har man et svagt øjeblik, indbyder den til, at man kaster den ind i et sving. Det er en følelse, der absolut ikke er givet i prisbillige elbiler. På motorvejen er der ingen kontanthed at spore, og på trods af en vis portion vejstøj kommer man komfortabelt af sted.

I løbet af min testuge bruger bilen mellem 14 og 19 kWh pr. 100 km, alt efter hvor motorvejstung ruten er. Med forsigtig blandet kørsel bør man således godt kunne køre omkring 300 kilometer, mens man på motorvej må lade efter omkring 200 kilometer. Opladningshastigheden er ikke imponerende på 100 kW.

DEN ENDELIGE DOM

Det er ikke for sjov, at Nissan Micra kan kalde sig Årets Bil 2026. Den er nemlig en bundsolid bybil, der kan noget så sjældent som at skabe køreglæde på en simpel, ufortyndet måde.

Hvis man synes, at honoreringen af denne bedrift skal tilfalde Renault, kan man bare købe en R5 – men man kan også sagtens vælge en Nissan Micra. Det kan man, hvis One Pedal Drive er vigtigt, hvis en nedtonet lakering og kabine tiltaler en mere, eller hvis man bedre kan lide de runde lygter.

Kækheden, køreglæden og lavprisen består, hvis man vælger en Nissan Micra, og det må man derfor meget gerne.