juli 21, 2016

Ugens fund: Land Rover Defender 2,4 110″ 2015

– Sidste udgave af Defender

– To sjældne eksemplarer i Danmark

– Ægte 4×4

For nylig faldt vi på halen over jubilæumsudgaven af den legendariske Willis Jeep, og nu skruer vi endnu mere op for maskuliniteten. Vores database byder netop nu på noget af det ypperste indenfor terrængående biler: En Land Rover Defender fra 2015, der desværre også er den foreløbigt sidste udgave af den ikoniske 4×4 til at køre af båndet på fabrikken i Solihull.

Land Rover Defender 2015Det er svært at komme i tanke om en model, der har bestået tidens test bedre end Land Rover Defender. Siden tilblivelsen i 1948 har både royale, statsoverhoveder, militær og adskillige hundrede tusinde andre sat deres lid til den pålidelige Land Rover Defender og dens stærke gener. Over de 67 år er der lavet meget få ændringer på Defenderen, og Land Rover har hårdnakket påstået, at ca. 60% af alle solgte modeller stadig er på vejene. Der er ingen grund til at ændre på noget, der virker upåklageligt.

Land Rover Defender 2015 1

Elegant bliver en Defender aldrig. Og gudskelov for det. Selv i den nyeste og endelige model er udseendet maskulint som altid, mens der indvendigt stadig kun er blevet plads til meget få moderne fornødenheder. Teknologiske højdepunkter tæller blandt andet el-ruder og radio med CD.

Land Rover Defender 2015 4

Under kølerhjelmen er der heller ikke sket den store udvikling set i lyset af dens 67 år lange levetid. Til gengæld er den stadig stærk som en okse og med garanti behjælpelig i selv den mest fastkørte situation. Topfarten er 145 km/t, og på 17 sekunder får den sig sneget op på 100 km/t.

Land Rover Defender 2015 5 Land Rover Defender 2015 2

Enden er, som sagt, desværre nået for Land Rover Defender som vi kender og elsker den. Det allersidste eksemplar, en soft-top 90”, rullede af samlebåndet i Solihull kl. 9.22 den 29. januar 2016. Land Rover har dog lovet en snarlig erstatning for den legendariske Defender. Tvivlen skal selvfølgelig komme ingeniørerne til gode, men der er ingen tvivl om, at barren er sat meget højt.

Føler du dig også fristet af den unikke Defender, kan du se og læse mere her. Sværger du derimod til leasing, findes der også et sådant eksemplar på Bilbasen. Endda til en favorabel pris.

Land Rover Defender 2,4 110” (2015)

Pris: 845.000 kr. eller leasing 3.995 kr./mnd

Km: 8.000

HK/Nm: 122/360

0 – 100: 17 sek.

Tophastighed:  145 km/t

Km/l: ca. 9 km/l

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS