Prisen på Voyah Free styrtdykker til 399.990 kr.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Af: Simon Hallenslev / d. 15. september 2021
Det er ikke længe mange uger siden, jeg skrev Ugens fund om verdens mest eftertragtede Toyota Corolla, der var en eftertragtet AE86-variant kendt fra drifting og motorsport. Nu har jeg fundet en Toyota mere, som ikke er udvalgt fordi, den har væltet sig i flotte motorsportsresultater eller legende-status.
Denne Ugens fund er udvalgt ganske enkelt fordi, den er smuk. Måske endda Bilbasens smukkeste Toyota. Hvis jeg er galt på den her, skal du endelig sende mig et link til den Toyota, du synes er smukkest – ellers går jeg bare og tror, jeg har ret.
Læs med når jeg ser nærmere på denne Ugens fund, en Toyota Celica GT fra 1976, og snakker med Kristian fra C.C. Cars, der her bilen til salg for 249.900 kr. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Motor: R4, 1.968 ccm, benzin
Ydelse: 120 hk / 152 Nm
0-100 km/t: ca. 10 sek.
Tophastighed: 171 km/t
Vægt: 1.115 kg
Pris: 249.900 kr.
Klik dig gennem billederne og se præcist, hvor snorlige denne Ugens fund står. Der er ikke meget, der indikerer, at bilen har 45 år på bagen – og det skyldes ifølge Kristian fra forhandleren C.C. Cars bilens mangeårige ejer. Vedkommende var nemlig glødende Toyota-entusiast.
Denne Toyota Celica er ikke alene blevet passet og plejet. Den er blevet restaureret løbende, hvorfor den står så pænt, som den gør. I løbet af de seneste år har bilen været adskilt og er blevet omlakeret, ligesom motoren også har været ude, skilt ad og renoveret.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den smukkeste BMW på Bilbasen?
Også kabinen har fået en omgang, hvilket dog er sket for længere tid siden, hvilket betyder, at her er lidt brugspatina. C.C. Cars har fået bilen ind fra dem, der overtog bilen fra den nu afdøde Toyota-entusiast, som i en længere årrække passet og plejet den smukke Toyota Celica.
Bilen, der i øvrigt er dansk fra ny, er ifølge Kristian usandsynligt velkørende, som også lover, at der følger billeder fra restaureringen, når man køber bilen.
De er sjældent udbudt, og der er ikke mere end en håndfuld indregistreret i Danmark i skrivende stund. Selv i Tyskland er de svære at opstøve med kun 10 udbudt til salg den største tyske markedsplads, Mobile.
Japanske Toyota så inspireret til, da Ford i 1964 fik kæmpesucces med Ford Mustang. Ved at tage en almindelig sedan og sætte et mere sportsligt skrog ovenpå, havde Ford skabt en helt ny type sportsvogn. En sportsvogn, der var velkørende men fortsat rimelig praktisk – og kunderne elskede det.
Naturligt ville Toyota have del i den store succes, Ford havde gennem slutningen af 60’erne. Derfor lancerede de i 1970 deres bud på en praktisk sportsvogn; den første generation Celica. Hvor Ford Mustang var baseret på sedanen Ford Falcon, baserede Toyota Celica sig på sedanen Toyota Carina. Og som det ses, var designet da også inspireret af Mustang.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Chef-slæde fra 90’erne er over 2,5 mio. kroner billigere end fra ny
Toyota satsede stort på den lille, sportslige Celica. Faktisk satsede Toyota så meget på modellen, at de omlagde og opgraderede en del af deres produktionsfaciliteter for at sikre, at Celica kunne krybe sig foran konkurrencen på materiale- og byggekvalitet. Denne første generation Celica er derfor den første japanske bil til at blive samlet med stor hjælp fra robotteknologi.
Heldigvis for Toyota blev Celica en ret stor succes, og Toyota måtte hurtigt udbygge produktionen for at kunne følge med den udenlandske efterspørgsel og eksportmodellerne til både Europa og USA. Egentlig er det mærkværdigt, at den er svær at opstøve i dag. Fra 1970 til 1977 hvor første generation Celica blev produceret, nåede Toyota nemlig at afsætte over 1 million eksemplarer.
Graver man lidt i specifikationerne på Toyota Celica, vil man se, at den er meget mere end blot en Toyota Carina med sportsstyling. Særligt undervognen kom under kyndig behandling med blandt andet et uafhængigt forhjulsophæng, hvilket, sammen med baghjulstræk og en lav kampvægt på omkring et ton, gjorde bilen agil og velkørende.
Denne Ugens fund er en del af sidste aftapning af den første generation Toyota Celica, hvorfor den er modellen med det sidste, store og attraktive facelift. I 1976 fik Celica et markant facelift med forlænget akselafstand, en ’bulet’ og mere sportslig kølerhjelm samt nyt speedometer og lignende interiørdetaljer.
Derudover er denne Ugens fund en GT-variant med den helt rigtige og eftertragtede 2-liters motor, kaldet 18R-G, med 120 hk. Standen, årgangen og varianten er alle indikatorer på, at denne Ugens fund er godt på vej til at blive et investeringsobjekt. Se bilen her, hvor den står til salg for 249.900 kr., hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Opel har løftet sløret for mere information om den nye Frontera. Som elektrisk Frontera Electric kommer den med 300 eller 400 km rækkevidde, og i Tyskland vil priserne starte fra under 220.000 kr.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.