Test: Nissan X-Trail gør sig bedst som hybrid
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Af: Simon Hallenslev / d. 14. september 2020
Det er forhandleren Uggerhøj i Frederikshavn, der nu kan blære sig med at være den første danske forhandler med en VW ID.3 i udstillingsvinduet. Og så er det tilmed en ’1st Edition’, der er udsolgt i Danmark, og som giver dig lidt ekstra elektriske goder oveni hatten.
Går du ind og bestiller din ID.3 hos VW nu, bliver det med andre ord ikke en 1st Edition. Derudover skal du vente til november, før bilen holder på din matrikel. Måske ugens fund kan være en smuttur til Frederikshavn værd?
Vi kigger nærmere på denne ID.3, samt hvad ‘1st Edition’ i praksis betyder.
Ydelse: 204 hk / 310 Nm
0-100 km/t: 7,3 sek.
Topfart: 160 km/t
Rækkevidde: 421 km (WLTP)
Pris: 370.000 kr.
Snakker du med forhandleren Uggerhøj, står det klart, at de kører med en ærkejysk ’no-bullshit’ forretningstilgang. For selvom bilen er en demobil, som Hr. og Fru Danmark kan få lov at prøvekøre, inden de bestiller den elektriske folkeelbil, så er det stadig et først-til-mølle-princip.
Har du pengene i hånden, kan du derfor trille hjem med din ID.3, som en af de første i Danmark, hvis du gør håndslag i Frederikshavn. Bestiller du din ID.3 hos VW i dag, holder den først i din carport om to måneder, mens du her springer ventelisten over.
SE OGSÅ | Den nye ID.3 er fremragende — men den mangler noget
Modellen der nu holder hos den hurtige forhandler, står med 58 kWh batteri, der giver en opgivet rækkevidde på 421 kilometer efter WLTP-standard og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7,3 sekunder.
Hvis din nye ID.3 erstatter enhver anden bil i Golf-klassen, kommer du ikke til at behøve mere plads i carporten. Den måler nemlig omtrent det samme som en VW Golf udadtil, mens kabinen mere er at sidestille med det, du får i en større bil som VW Passat. Dét mener i hvert fald Bilbasens Anders Berner i sin videotest af ID.3.
*Opdatering: Først-til-mølle-princippet holdt stik! Forhandleren beretter nemlig, at bilen blev solgt under 24 timer efter denne artikels publicering. Du var ikke hurtig nok, desværre!
Selv hvis du ikke skulle være den utålmodige type og derfor godt kan vente til november, er der alligevel et par ting, der taler for en tur til Frederikshavn. 1st Edition, der er VW’s introduktionsvariant, kommer nemlig med udstyr og goder, der ikke kommer med de varianter, du kan bestille hos VW i dag.
Du får 1 års gratis opladning med Clever, fra den Clever ladeboks som du omkostningsfrit får installeret på hjemmeadressen. Du får også VW’s egen opladningsservice, We Charge, der giver dig et års gratis opladning op til 2.000 kW, som inkluderer ladestandere fra udbyderen Ionity. Herudover følger et 5 års serviceabonnement, så bilen repareres og holdes ajour, uden du skal frygte aftrykket på pengepungen.
SE OGSÅ | 6 gode og 4 dårlige ting ved livet med elbil
Naboerne på villavejen bliver ikke i tvivl om, at du har gaflet dig en 1st Edition heller. Denne variant er nemlig plastret til med logoer, der fortæller det. Du får et 1st Edition-logo på forskærmene, på rattet og på introduktionsskærmen i infotainmentsystemet. Varianten kommer også med en grålig 1st Edition-folie på C-stolpe og sidespejle.
Af mere anvendeligt udstyr i denne introduktionsvariant får du LED Matrix forlygter med intelligent lys og baglygter med det såkaldte dynamiske blinklys, der ruller frem for at blinke. De 19 tommer alufælge og den hvide metallak skal du betale lige under 10.000 kr. for, hvis du bestiller en ID.3 i dag, mens det altså er en del af pakken i 1st Edition.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.