Toyota Yaris
marts 29, 2019

Ladefund: Fabriksny men 20 år gammel Toyota Yaris fundet på lager

Berner har set sig varm på en Toyota Yaris, der næsten er lige så gammel som ham selv. Og så forklarer han, hvad tiden har gjort ved vores hverdagsbiler.

Video: Anders Berner  | Dato: 29. marts 2019

Året er 1999 – for 20 år siden – var året hvor den europæiske fællesvaluta Euroen blev etableret og Barcelona slog Bayern München. Og så var det året, hvor Toyota introducerede bilen, som i Europa og USA blev kaldt Yaris – mens den i Japan kom til at hedde Toyota Vitz – et navn, som næppe havde banet vejen for succes for den lille familiebil i Danmark.

SE OGSÅ: TV: Denne heftige Toyota får Golf GTI til at virke ligegyldig

Yaris var virkelig godt tænkt. Lille, let og enormt rummelig. Trods en begrænset længde på 360 cm bød Toyota Yaris med sin lidt varebilsagtige form og en totalhøjde på 150 cm pladsforhold som man normalt skulle op i Golf-klassen for at matche. Bagagerummet var lille – nogenlunde på størrelse med det, som du finder en en VW Up i dag, men i modsætning til en VW Up var kabinen indrettet som en ægte MPV – Multi Purpose Vehicle.

Som du kan se i filmen, bød Yaris årgang 1999 på helt uhørt fleksibilitet.
Skulle det være endnu mere praktisk, havde du endda mulighed for at vælge en endnu mere kasseformet, endnu mere praktisk – bare og imellem dig og mig – ufatteligt grim udgave, som Toyota kaldte Toyota Yaris Verso.

Historien om den gamle Yaris, som du ser i filmen, er sjov. Da Toyota valgte at fejre 20-året for Yaris med en guldudgave af den nuværende Yaris, gik de i gang med at lede efter den originale gyldne Yaris fra 1999. De var derude på markedet i Danmark, men de var alle godt brugt …

– Det var virkelig svært for os at finde en velholdt udgave, fortæller pressechef for Toyota Danmark, Anders Tystrup.

– Enten havde de kørt for langt eller også var de, rustne eller havde levet et bil-liv med en ryger bag rattet.

Fabriksny Toyota Yaris fundet på Fyn

Men ved en tilfældighed opdagede Toyota, at de havde en original 1999’er i guld stående i deres undervisningscenter i Middelfart på Fyn. Bilen havde intet kørt – altså som i under 800 kilometer – og kabinen var som ny at se på.

Bilen blev brugt til at oplære klargøringsfolkene at polere bil på en korrekt facon – og kigger du bilen nøje efter i sømmene kan du se, at der er poleret så meget på den gamle Toyota, at de øverste lag lak er slidt væk.
Den nye Toyota Yaris y20 – 20-årsmodellen – har samme lakfarve som den originale Yaris.

Ny jubilæumsudgave af Toyota Yaris

Jubilæumsmodellen kan genkendes på sin guldfarve, men har derudover sit eget interiørdesign med skakternet sædebetræk.

Toyota Yaris Y20 jubilæumsudgaven har fået dansk premiere og kan købes fra 176.000 kr. med en 1,0 liters motor med 72 hestekræfter. Bilen, som du ser i filmen er dog udstyret med Toyotas 1,5 liter-hybridmotor-system med i alt 100 hk.

Allerede det første år solgte Toyota Yaris forbløffende godt med 3.072 biler, og i 2018 solgte Toyota hele 5.373 styks af den lille, praktiske Toyota Yaris.

Se salgtallene for Toyota Yaris gennem årene her:

Nyregistreringer 1/1-1999 til 31/12-2018
1999 3.072
2000 2.157
2001 1.640
2002 1.768
2003 2.369
2004 2.713
2005 2.610
2006 3.238
2007 3.276
2008 3.552
2009 1.883
2010 2.101
2011 2.206
2012 3.982
2013 3.522
2014 4.026
2015 5.190
2016 5.822
2017 5.455
2018 5.373

I videoen fortæller Anders Berner om de væsenligste forskelle på Toyota Yaris 2019 og 1999.

Se priser og specifikationer på Toyota Yaris Y20 her

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS